Gásir var en middelalderlig handelsplads omkring 11 km nord for Akureyri på kysten af fjorden Eyjafjörður på det nordlige Island. Området er blevet udgravet i flere omgange, og der afholdes i dag middelaldermarked en weekend om sommeren.

Lejrplads på Gásir.

HistorieRediger

 
Vejen til Gásir.

Gásir var en vigtig handelsplads, og på stedet er der gjort mange arkæologiske fund fra middelalderen. Det var den primære handelsplads på Nordisland i middelalderen, og området er nævnt mange gange i de islandske sagaer fra 12- og 1300-tallet. Arkæologiske udgravninger i de senere år har vist, at området har fungeret som handelsplads helt op i 1500-tallet, til handlen flyttede til Akureyri.

Udgravninger og fundRediger

I 1907 blev der udført udgravninger af Gásir af Daniel Bruun og Finnur Jónsson. Der blev gravet 16 mindre huller, og fire større områder blev undersøgt. Ud fra fundene konkluderedes, at lejren på Gásir ikke har været beregnet til vinterbrug, men kun har været brugt om sommeren.[1]

 
Udsigt over pladsen.

I 1986 udgravede Hermanns-Auddóttir og Bjarni F. Einarsson Gásir med fire søgegrøfter, hvoraf en var i en kirkeruin.[1] Fra 2001-2006 udførte Akureyri Museum, Þjóðminjasafn Íslands (Islands Nationamuseum) og Institut for Arkæologi udgravninger for at kaste lys over, hvornår handlen begyndte, hvorfor den stoppede og hvilken slags handel, der var bedrevet. Undersøgelserne viste, at Gásir sandsynligvis har været havn for sødygtige fartøjer, der har losset og lastet, mens selve handlen er foregået andetsteds. Kun omkring 10 % af området er undersøgt. Det svarer til ca. 1400 m2

Blandt fundene er en lerkrukke, som er dateret til 13- eller 1400-tallet og af engelsk eller tysk oprindelse. Den har indeholdt salver eller olier. Fundet viser, at det islandske samfund har haft handel med udlandet, selvom krukken må antages at være en luksusvare.[1]

MarkedRediger

Siden 2003 er der afholdt et middelaldermarked ved Gásir. Markedet indeholder håndværkere, boder, mad og reenactere, der viser, hvordan man lavede i middelalderen, og hvordan handelspladsen har fungeret. Desuden bliver det demonstreret, hvordan man fremstiller trækul og svovl.[2] Markedet er arrangeret af Akureyri Museum, og fra 2004 til 2010 deltog folk fra Middelaldercentret i Danmark[3][4][5], der har samarbejdet med Akureyri Museum om fremstilling af svovl med historiske metoder.[6]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c Fornleifarannsóknir á Gásum. Gasir.is. Hentet 1/10-2014 (islandsk)
  2. ^ Miðaldadagar 2014. Gasir.is. Hentet 1/10-2014 (islandsk)
  3. ^ Brædder, John (2006/2007 (vinter)). "Middelaldercentrets nyhedsblad vinteren 2006/07" (PDF). Middelaldercentret. s. 2. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. oktober 2014. Hentet 2014-05-04. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ Hansen, Peter Vemming. "Årsberetning 2009" (PDF). Guldborgsund Kommune. s. 6. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. marts 2016. Hentet 2014-05-19.
  5. ^ "Middelaldercentrets nyhedsblad forår 2010" (PDF). Middelaldercentret. 2010 (forår). s. 10. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2013. Hentet 2014-05-04. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  6. ^ "Krudt og kanoner". Middelaldercentret. Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 2013-09-17.

Eksterne henvisningerRediger