John Brædder

dansk politiker

John Brædder (født i 6. februar 1962) er en dansk politiker og landmand, der var borgmester i Guldborgsund Kommune (2010-2021), valgt for Guldborgsundlisten siden Kommunalvalget i 2009.[1]

John Brædder
John Brædder på Middelaldercentret i 2013
Borgmester i Guldborgsund Kommune
Embedsperiode
1. januar 2010 – 31. december 2021
StedfortræderFlemming Jantzen (V) (2010-13)
René Christensen (DF) (2014-17)
Bo Abildgaard (S) (2018-2021)
ForegåendeKaj Petersen (S)
Efterfulgt afSimon Hansen (S)
Personlige detaljer
Født6. februar 1962 (62 år)
Nykøbing Falster, Danmark
Politisk partiGuldborgsundlisten
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Karriere

redigér

Brædder stillede op for borgerlisten Nyt Nykøbing F. ved Kommunalvalg 2001 i den daværende Nykøbing Falster Kommune. Han fik blot tre personlige stemmer.[2]

I 2005 stillede han igen op, denne gang for Nyt Guldborgsund, som Nyt Nykøbing F. havde skiftet navn til, ved kommunalvalget dette år. Han modtog her 32 personlige stemmer.[3]

Kommunalvalget i 2009 var han spidskandidat for Nyt Guldborgsund. Han modtog 1.281 personlige stemmer, hvilket gjorde ham til borgmester i den nye Guldborgsund Kommune.[1]

Efter kommunalvalget 2013 fik Brædder 2.745 personlige stemmer,[4] og det lykkedes ham at beholde borgmesterposten på trods af Dansk Folkepartis store fremgang i kommunen og forudsigelser om, at René Christensen kunne blive partiets første borgmester. Han fik i stedet posten som viceborgmester.[5][6][7][8][9][10]

Ved kommunalvalget 2017 fik Guldborgsund Listen et stærkt valg,[11] og Brædder kunne fortsætte på borgmesterposten[12] med 6.912 personlige stemmer, hvilket var det næsthøjeste antal personlige stemmer i Region Sjælland, kun overgået af Carsten Rasmussen (S) i Næstved Kommune.[13]

Ved Kommunal- og regionsrådsvalg 2021 fik Brædder 3370 personlige stemmer, og Guldborgsundlisten mistede borgmesterposten til Socialdemokratiet, hvor Simon Hansen med 3342 personlige stemmer kunne overtage borgmesterposten.[14]

John Brædder var formand for det arkæologiske frilandsmuseum Middelaldercentret ved Nykøbing Falster fra 2007[15] til 2010, hvor posten blev overtaget af Anders Høiris.[16] Han sidder i bestyrelsen for erhvervsorganisationen Business LF, der varetager profilering af erhverv, turisme og bosættelser på Lolland-Falster.[17] Han sidder ligeledes i bestyrelsen udpeget af Guldborgsund Kommune for Femern Belt Development, som står for udviklingen af Femern Bælt-forbindelsen.[18]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Guldborgsund Kommune. Kmdvalg.dk. Hentet 7/10-2013
  2. ^ Personlige stemmer Guldborgsund 2005. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
  3. ^ Personlige stemmer Guldborgsund 2001. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
  4. ^ Kommunalvalg d. 19. november 2013. kmdvalg.dk. Hentet 14/2-2018
  5. ^ 20/11-2013 John Brædder fortsætter i borgmesterstolen. Af Jesper Bøgh. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 20/11-2013
  6. ^ Lokalliste udmanøvrerede DF. Af Julie Mia Fogde. Jyllands Posten. Hentet 20/11-2013
  7. ^ 20/11-2013 ohn Brædder fortsætter i Guldborgsund. tv2east.dk. Hentet 20/11-2013
  8. ^ 20/11-2013 DF tabte Guldborgsunds borgmesterkæde på gulvet. Af Kresten Morten Munksgaard. Dr.dk. Hentet 20/11-2013
  9. ^ 20/11-2013 Tidligere skandale-borgmester blev ikke valgt ind. b.dk. Hentet 22/11-2013
  10. ^ Brædder fortsætter i Guldborgsund. Af Claus Würtzen. dr.dk. Hentet 22/11-2013
  11. ^ Komunalvalg Arkiveret 6. december 2017 hos Wayback Machine. Ritzau. Hentet 5/12-2017
  12. ^ Lokalliste i Guldborgsund sender DF ud i mørket og beholder borgmesterposten. Politiken. Hentet 14/2-2018
  13. ^ Hvem er vælgernes favorit? Her er stemmeslugerne i din kommune. TV Øst. Hentet 14/2-2018
  14. ^ Guldborgsund Arkiveret 17. november 2021 hos Wayback Machine. Hentet 17/11-2021
  15. ^ Middelaldercentrets Nyhedsblad 2006/2007 (PDF) Arkiveret 31. oktober 2014 hos Wayback Machine, middelaldercentret.dk, hentet 2/5-2013
  16. ^ Middelaldercentrets Nyhedsblad 2010 (PDF) Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine, middelaldercentret.dk, hentet 2/5-2013
  17. ^ Bestyrelse Arkiveret 2. december 2013 hos Wayback Machine. Businesslf.dk. Hentet 8/10-2013
  18. ^ Bestyrelse Arkiveret 4. december 2013 hos Wayback Machine. Femern.info. Hentet 22/11-2013

Eksterne henvisninger

redigér