G.K. Kristensen
Gunnar Kjær Kristensen (1. juni 1928 i Hornborg - 17. maj 2001[1]) var en dansk officer, som over seks år var chef for Forsvarsstaben. Kristensen var kontroversiel, idet han i forhold til freds- og atompolitik havde venstreorienterede synspunkter.[2]
Kristensen var oberstløjtnant og kontorchef i Forsvarsministeriet, da den socialdemokratiske forsvarsminister Orla Møller i 1977 udnævnte ham til chef for Forsvarsstaben og dermed generalløjtnant. Der var tale om et springavancement, idet han derved sprang to grader, oberst og generalmajor, over.[3]
I foråret 1983 besluttede den borgerlige regering med forsvarsminister Hans Engell, at Kristensen ikke skulle overtage stillingen som Forsvarschef, som snart ville blive ledig.[3] Han havde da af to gange tre år været åremålsansat[3]:Ved forenede kræfter p. 129 som Forsvarsstabschef, og gav man ham en tredje periode, ville han være svær at komme udenom. Engell meddelte ham derfor personligt, at han ikke ville blive forlænget yderligere, men at han i stedet kunne få en anden generalsstilling. Kristensen afslog og smækkede i vrede døren til ministerkontoret så hårdt, at malingen faldt af.[4][a]
Engell begrunder selv beslutningen om at Kristensen ikke skulle fortsætte som Forsvarsstabschef med sin egen vurdering af Kristensens lederegenskaber.[4][b] I pressen blev det også kaldt en slagtning og en politisk fyring,[3]:Information og det er svært at afvise, at det politiske også kan have spillet en rolle.[c]
Kristensen blev afløst af Sven Egil Thiede, som i 1982 under private former overfor en journalist om Kristensen skulle have sagt, "at ingen dansk officer siden 2. verdenskrig havde skadet forsvaret så meget [...]".[3]:Redegørelse af 21. marts 1984. Kristensen indgav klage, Thiede beklagede og klagesagen endte med at blive afvist.[3]:Ved forenede kræfter p. 177
Kristensen blev efterfølgende chef for 2. Sjællandske Brigade.
Efter sin pensionering arbejdede han for Hærens Konstabel- og Korporalforening. Han var 1988-1993 medlem af Generals for Peace and Disarmament.[3]:Information
Bibliografi redigér
Oversigten er begrænset til åbent tilgængelige oversigter.
Noter redigér
- ^ Ophøret af åremålsansættelsen indebar også, at Kristensen ikke længere ville være generalløjtnant. Dette omtales en del steder som en degradering.[3][2] Kristensens reaktion indikerer, at han også har set således på det. Formelt er der dog kun tale om, at han blev ført tilbage til sin gamle grad, og da han efterfølgende blev brigadechef, blev han forfremmet til oberst.
- ^ Engell har på det tidspunkt selv været ca. 35 år, omkring 20 år yngre end Kristensen og bemærker, "at hans ledelsesfacon mere er præget af ordrebogen end af talent for at overtale og inspirere de underordnede."
- ^ Petersen hælder dog mod, at Kristensen først blev "politisk" efter "fyringen" og peger i stedet på springavancementet og manglende operativ erfaring.[5]:96-97
Henvisninger redigér
- ^ Hanne Thøgersens slægtstavle Arkiveret 16. februar 2020 hos Wayback Machine, besøgt 2020-02-16.
- ^ a b Nekrolog på BT (ritzaus), besøgt 2020-02-16. Nekrologen genfindes i en række andre medier.
- ^ a b c d e f g h Avisudklip mv. Arkiveret 28. oktober 2020 hos Wayback Machine på hjemmesiden jdrhistorie.dk, besøgt 2020-02-16.
- ^ a b Hans Engell (1997), På Slotsholmen, Aschehoug, ISBN 87-11-15086-6, Wikidata Q106538291
- ^ Petersen, Robert Jan (2012). "Den bedste ambassadør" (PDF). fucforsk.ruc.dk. Roskilde Universitet. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. februar 2020. Hentet 14. februar 2020.
- ^ "Militært Tidsskrift 1967, 96. årgang". Det Krigsvidenskabelige Selskab. Hentet 14. februar 2020.
- ^ a b c "Militært Tidsskrift 1969, 98. årgang". Det Krigsvidenskabelige Selskab. Hentet 14. februar 2020.
- ^ "Tidsskrift for Søvæsen, Register" (PDF). Soe-Lieutenant-Selskabet. s. 89, 243-. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. marts 2017. Hentet 14. februar 2020.