Gammellund Sø

sø mellem landsbyerne Gammellund, Frederikså og Arnholt (Arnskov) i Sydslesvig

Gammellund Sø (dansk) eller Gammellunder See (tysk) er en 0,242 km2 stor[1] indsø beliggende på den sandede gest mellem landsbyerne Gammellund, Frederikså og Arnholt (Arnskov) i Sydslesvig. Administrativ hører søens sydvestlige bred under Jydbæk, dens sydøstlige under Lyrskov og dens nordøstlige bred under Bollingsted Kommune i den nordtyske deltstat Slesvig-Holsten. I den danske tid lå søen i Michaelis Sogn i Arns Herred (Gottorp Amt, Slesvig)[2]. Søen har tilløb fra øst af Rubæk og afløb mod vest til Jydbækken[3], som senere udmunder i Trenen. Søens maksimale dybde er 3,2 m. Området er landsbrugspræget. Gammellund Sø karakteriseres som en naturlig eutrof sø, den er altså næringsrig og har meget planteplankton, som hæmmer lysetsnedtrængning i vandet. Der kan nævnes vandaks og kransalger[4]. I 2014 blev søen og det tilgrænsende areal på vegne af det slesvig-holstenske miljøministerium udpeget som habitatområde under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt[5].

Gammellund Sø

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Miljøministeriet om Gammellund Sø
  2. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 537
  3. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323
  4. ^ "Søernes vurdering i Slesvig-Holsten, s. 12" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 8. november 2020.
  5. ^ Managementplan für das Fauna-Flora-Habitat-Gebiet DE-1422-303 „Gammellunder See“

Koordinater: 54°33′51.12″N 9°26′57.84″Ø / 54.5642000°N 9.4494000°Ø / 54.5642000; 9.4494000