Georg Gehring (født 14. november 1903 i Frankenthal, død 31. oktober 1943 i Stettin) var en tysk bryder, som deltog i de olympiske lege 1928 i Amsterdam, 1932 i Los Angeles og 1936 i Berlin.

Georg Gehring
Født 14. november 1903 Rediger på Wikidata
Frankenthal, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 31. oktober 1943 (39 år) Rediger på Wikidata
Ludwigshafen am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland, Stettin, Polen Rediger på Wikidata
Højde 183 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Amatørbryder Rediger på Wikidata
Deltog i brydning ved sommer-OL 1928 - mændenes græsk-romersk stil, sværvægt,
sommer-OL 1932,
sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gehring var tysk mester i sværvægt i græsk-romersk stil i 1925 og 1926 samt europamester i 1926. Han blev også tysk mester i 1928,[1] samme år han deltog i sit første OL. Han blev regnet som en af favoritterne til OL-titlen, og han kom planmæssigt i gang med sejr over danske Emil Larsen i første runde. I anden runde besejrede han en franskmand og i tredje en tyrkisk bryder. I Fjerde runde besejrede han en italiener, inden han i runde fem tabte til svenske Rudolf Svensson, hvilket sikrede sidstnævnte guldmedaljen. Gehring fik en kamp mere, da man først var ude af turneringen, når man havde tabt to gange og i kampen om sølvmedaljen mødte han Hjalmar Nyström fra Finland, der vandt på point og fik sølv, mens Gehring fik bronze.[2]

Gehring fortsatte med at dominere i Tyskland og blev national mester igen i 1929 og 1930. I 1929 blev han igen europamester, mens han blev nummer tre ved samme stævne i 1930 og 1931.[1][3] Han deltog igen ved OL 1932 i Los Angeles, hvor han i øvrigt var tysk flagbærer ved åbningsceremonien.[1] Ved disse lege deltog kun fem brydere i sværvægt, og konkurrencen blev afgjort på strafpoint: Når en deltager nåede fem strafpoint, var han ude. Gehring vandt både sin første- og andenrundekamp, men begge blev vundet på point, hvilket gav ét strafpoint for hver kamp. I tredje runde mødte han Josef Urban fra Tjekkoslovakiet, der vandt på fald, hvilket gav Gehring tre strafpoint, og så var han ude som den anden deltager; han blev dermed nummer fire.[4]

Han blev igen tysk mester i 1936 i græsk-romersk stil samt nummer tre i fri stil.[1] Ved OL 1936 stillede han op i fri stil, men blev her elimineret i tredje runde.[5] Han vandt sit sidste tyske mesterskab i 1937, igen i græsk-romersk stil.[1]

Gehring var i øvrigt en alsidig sportsmand, der også dyrkede atletik og vægtløftning på højt niveau.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f Georg Gehring, olympedia.org, hentet 23. juli 2022
  2. ^ Heavyweight, Greco-Roman (>82.5 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 23. juli 2022
  3. ^ Gehring, Georg, United World Wrestling, hentet 23. juli 2022
  4. ^ Heavyweight, Greco-Roman (>87 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 23. juli 2022
  5. ^ Heavyweight, Freestyle (>82.5 kilograms), Men, olympedia.org, hentet 23. juli 2022

Eksterne henvisninger redigér