Sommer-OL 1928
De olympiske lege 1928 (officielt: Den IX Olympiades Lege) fandt sted i Amsterdam, efter at det i tredje forsøg endelig lykkedes Holland at få legene. Tyskland var omsider tilbage på banen efter 16 års fravær.
Værtsby | Amsterdam, Holland |
---|---|
Deltagende lande | 46 |
Deltagende atleter | 2.883 (2.606 mænd, 277 kvinder) |
Discipliner | 109 i 15 sportsgrene |
Åbnings- ceremoni | 28. juli |
Afslutnings- ceremoni | 12. august |
Officielt åbnet af | Prins Hendrik |
Atletløfte | Harry Dénis |
Stadion | Olympisch Stadion |
De olympiske traditioner var stadig i gang med at blive udviklet, og i Amsterdam introducerede man den olympiske flamme, som var tændt under hele OL.
Kvinder fik lov til at stille op i atletikdiscipliner, selvom de Coubertin stadig var imod kvinders deltagelse i anstrengende sportsgrene. Han fik dog kvindernes adgang begrænset til kun fem discipliner. De Coubertin var ramt af sygdom og kunne derfor ikke overvære legene, hvilket var første gang (bortset fra de olympiske mellemlege i 1906).[1]
En af disciplinerne var 800 m, vundet af tyske Lina Radke-Batschauer, men de fleste andre deltagere var, ikke ulig deres mandlige kollegaer, på grænsen af total udmattelse. Men man mente, at dette var upassende for kvinder, og siden så man ikke kvinder på distancen før 1960.[2]
Blandt medaljevinderne var Paavo Nurmi, der fortsatte sin medaljehøst med tre medaljer.[3] Det blev hans sidste OL. Johnny Weismuller – senere kendt som Tarzan – vandt sin fjerde og femte OL-guldmedalje,[4] og den norske prins Olav, senere Olav 5., blev den første kongelige medaljevinder.
En rekord, der aldrig bliver slået, blev sat af italienske Luigina Giavotti. Med sin sølvmedalje i gymnastik er hun den yngste medaljevinder nogensinde: 11 år, 300 dage. [5] Grænsen for deltagelse er nu 16 år.
Danske cykelryttere rejste hjem med tre guld og en bronze – med Willy Falck Hansen noteret for to af de fire medaljer.[6][7]
Sportsgrene
redigérDemonstrationssportsgrene:
Kunstkonkurrencer:
Danske medaljevindere
redigér- Danske deltagere[8]
- 82 mænd
- 9 kvinder
Medalje Navn Sport Disciplin Henry Hansen Landevejscykling Enkeltstart (168 km) Henry Hansen
Leo Nielsen
Orla JørgensenLandevejscykling Enkeltstart hold Willy Falck Hansen Banecykling 1 km enkeltstart Wilhelm Vett
Niels Otto Møller
Aage Høy-Petersen
Peter Schlütter
S. LinckSejlsport 6 m-både Willy Falck Hansen Banecykling Sprint Michael Jacob Michaelsen Boksning Sværvægt
Medaljefordeling
redigér- Top 10
Placering | Land | Guld | Sølv | Bronze | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | USA (USA) | 22 | 18 | 16 | 56 |
2 | Tyskland (GER) | 10 | 7 | 14 | 31 |
3 | Finland (FIN) | 8 | 8 | 9 | 25 |
4 | Sverige (SWE) | 7 | 6 | 12 | 25 |
5 | Italien (ITA) | 7 | 5 | 7 | 19 |
6 | Schweiz (SUI) | 7 | 4 | 4 | 15 |
7 | Frankrig (FRA) | 6 | 10 | 5 | 21 |
8 | Holland (NED) | 6 | 9 | 4 | 19 |
9 | Ungarn (HUN) | 4 | 5 | 0 | 9 |
10 | Canada (CAN) | 4 | 4 | 7 | 15 |
Boksning
redigérDen olympiske bokseturnering blev afviklet i dagene 7.- 12. august 1928. Der blev bokset i 8 vægtklasser. Bedste nation blev Italien med tre guldmedaljer og en bronzemedalje. Fra Danmark deltog seks boksere, men kun sværvægteren Michael Michaelsen vandt medalje, da han fik bronze.
Fodbold
redigérI fodboldturneringen deltog 17 lande. 18 var tilmeldt, men Estland meldte afbud. Uruguay forsvarede den olympiske titel, holdet havde vundet fire år tidligere, ved at slå Argentina i finalen.
Alle kampene blev spillet på Olympisch Stadion i Amsterdam.
Dato Kamp Res. Tilskuere Indledende runde 27.5. Portugal - Chile 4-2 1. runde 27.5. Belgien - Luxembourg 5-3 10.000 28.5. Egypten - Tyrkiet 7-1 15.000 28.5. Tyskland - Schweiz 4-0 35.000 29.5. Italien - Frankrig 4-3 8.000 29.5. Portugal - Jugoslavien 2-1 15.000 30.5. Spanien - Mexico 7-1 4.000 30.5. Argentina - USA 11-2 30.5. Uruguay - Holland 2-0 40.000 Kvartfinaler 1.6. Italien - Spanien 1-1 2.6. Argentina - Belgien 6-3 25.000 3.6. Egypten - Portugal 2-1 3.6. Uruguay - Tyskland 4-1 45.000 4.6. Italien - Spanien (omkamp) 7-1 Semifinaler 6.6. Argentina - Egypten 6-0 7.6. Uruguay - Italien 3-2 Bronzekamp 10.6. Italien - Egypten 11-3 Finale 10.6. Uruguay - Argentina 1-1 13.6. Uruguay - Argentina (omkamp) 2-1
Referencer
redigér- ^ 1928 Summer Olympics, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ 800 metres, Women, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Paavo Nurmi, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Johnny Weismuller, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Luigina Giavotti, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Cycling Road at the 1928 Summer Olympics, olympedia.org, arkiveret fra originalen 3. marts 2021, hentet 12. februar 2021
- ^ Cycling Track at the 1928 Summer Olympics, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
- ^ Denmark, olympedia.org, hentet 12. februar 2021
Eksterne henvisninger
redigér- IOC – Amsterdam 1928
- Den officielle olympiske rapport fra Amsterdam 1928 Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine
- RSSSF – IX. Olympiad Amsterdam 1928 Football Tournament