George Mountbatten, 4. markis af Milford Haven

George Ivar Louis Mountbatten, 4. markis af Milford Haven (født 6. juni 1961), kendt som jarl af Medina fra 1961 til 1970, er en britisk aristokrat, forretningmand og nuværende overhoved for Huset Mountbatten.

George Mountbatten, 4. markis af Milford Haven
Født6. juni 1961 (63 år) Rediger på Wikidata
St. Mary's Hospital, Storbritannien Rediger på Wikidata
FarDavid Mountbatten, 3. markis af Milford Haven Rediger på Wikidata
MorJanet Mercedes Bryce Rediger på Wikidata
SøskendeIvar Mountbatten Rediger på Wikidata
ÆgtefællerClare Mountbatten, Marchioness of Milford Haven (fra 1997),
Sarah Walker (1989-1996) Rediger på Wikidata
BørnTatiana Mountbatten,
Henry Mountbatten, Earl of Medina Rediger på Wikidata
FamilieCharles 3. af Storbritannien (næstsøskendebørn),
Alexandra Hamilton, hertuginde af Abercorn (næstsøskendebørn),
James Wentworth-Stanley (stedsøn),
Harry Wentworth-Stanley (stedsøn),
Louisa Wentworth-Stanley (steddatter),
Prins Philip, hertug af Edinburgh (halvonkel),
Natalia Grosvenor, Duchess of Westminster (næstsøskendebørn),
Elizabeth 2. af Storbritannien (grandfætter- eller kusine) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGordonstoun,
Heatherdown Preparatory School Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePolospiller, aristokrat, forretningsperson, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I familie med kongehuset

redigér

George Mountbatten er tiptiptipoldesøn af dronning Victoria af Storbritannien, og han er grandfætter til den britiske tronfølger Charles, prins af Wales.

George Mountbattens far (David Mountbatten) var en nær ven med sin fætter Philip Mountbatten, prins af Grækenland og Danmark. I 1947 var David Mountbatten forlover ved prins Philips bryllup med prinsesse Elizabeth (dronning fra 1952).

George Mountbatten har en (teoretisk) arveret til den britiske trone. I arvefølgen er han placeret lige efter prinsesse Sophie of Grækenland og Danmarks (1914–2001) efterkommere og lige før sine egne børn.

Forældre og bror

redigér

George Mountbatten er det ældste barn af David Mountbatten, 3. markis af Milford Haven (1919–1970) og den peruanskbritiske Janet Mercedes Bryce (født 1937). Hun er en slægtning til Manuel Candamo (1841–1904), der var Perus præsident to gange. George Mountbatten er storebror til lord Ivar Mountbatten (født 1963).

Slægten Milford Haven

redigér

George Mountbatten tilhører Milford Haven-grenen af Huset Battenberg.

Han er sønnesøn af George Mountbatten, 2. markis af Milford Haven (1892–1938) og oldesøn af prins Louis af Battenberg (1854–1921), der i 1917 blev den første markis af Milford Haven.

På opfordring af sin senere svigermor gik den dengang 14-årige Louis af Battenberg ind i den britiske flåde i 1868. Han var First Sea Lord 1912–1914. Kort tid før sin død i 1921 fik han ærestitlen Admiral of the fleet.

Louis af Battenberg var ven med prinsen af Wales (den senere kong Edward 7.).

Louis af Battenberg giftede sig med Viktoria af Hessen og ved Rhinen (1853–1950). Hun var datterdatter af dronning Victoria af Storbritannien. De fik fire børn:

Familie

redigér

Fra 1989 til 1996 var George Mountbatten gift med Sarah Georgina Walker (født 1961). Parret fik to børn:

  • Lady Tatiana Helen Georgia Mountbatten (født 1990)
  • Henry (Harry) David Louis Mountbatten, jarl af Medina (født 1991)

I 1997 giftede George Mountbatten sig med den amerikansk fødte Clare Husted Steel (født 1960).

  • 6. juni 1961 – 14. april 1970: Jarl af Medina
  • 14. april 1970 – nu: Den mest ærede Markisen af Milford Haven
 Spire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.