Prins Philip, hertug af Edinburgh

Britisk prinsgemal

Prins Philip, Hertug af Edinburgh (Philip Mountbatten, født som Prins Philip af Grækenland og Danmark (græsk: Φίλιππος / Fílippos) og medlem af Huset Glücksborg) (født 10. juni 1921, død 9. april 2021) var prinsgemal og var gift med dronning Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige. Philip var født græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark. Han gav afkald på både titlerne og statsborgerskabet i 1947 for at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth.

Prins Philip
Prins Philip i 1992
Hertug af Edinburgh
Periode20. november 1947 – 9. april 2021
ForgængerUbesat
(Titlen sidst indehavet af Prins Alfred af Storbritannien)
EfterfølgerCharles, prins af Wales
ÆgtefælleElizabeth 2. af Storbritannien (g. 1947)
Børn
Fulde navnPhilip Mountbatten
HusHuset Glücksborg
FarPrins Andreas af Grækenland
MorPrinsesse Alice af Battenberg
Født10. juni 1921(1921-06-10)
Mon Repos, Korfu, Grækenland
Død9. april 2021 (99 år)
Windsor Castle, Windsor, England
HvilestedKing George VI Memorial Chapel, St George's Chapel, Windsor Castle
ReligionGræsk-ortodoks
Anglikansk
Ridder af Elefantordenen

1947

Philip var oldebarn af kong Christian IX, og han tilhørte det slesvig-holstenske fyrstehus Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (kort Glücksborg), som også den danske og norske kongefamilie tilhører.

Han døde om morgenen fredag den 9. april 2021, i en alder af 99. Han og dronning Elizabeth havde fire børn sammen, bl.a. tronfølgeren Charles, prins af Wales, og desuden otte børnebørn og ti oldebørn.[1] De var gift i 73 år, og Philip var den længstsiddende gemal i britisk historie.

Tidlige liv

redigér

Fødsel og familie

redigér
 
Prins Philips fødested Mon Repos, fotograferet i 2012.

Prins Philip af Grækenland og Danmark blev født den 10. juni 1921(1921-06-10)slottet Mon Repos på den græske ø Korfu, en af de syv joniske øer i Det Joniske Hav. Han var det femte og sidste barn og eneste søn af Prins Andreas af Grækenland og Danmark i hans ægteskab med Prinsesse Alice af Battenberg.[2] Prins Philips far var en yngre søn af den danskefødte Kong Georg 1. af Grækenland i hans ægteskab med Storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, mens hans mor var datter af Prins Ludvig af Battenberg i hans ægteskab med Prinsesse Viktoria af Hessen og ved Rhinen. Han tilhørte fyrstehuset Glücksborg og bar titel af prins af både Grækenland og Danmark. Prins Philip havde fire ældre søstre: Prinsesse Margarita, Prinsesse Theodora, Prinsesse Cecilie og Prinsesse Sophie.[2] Han blev døbt i den græsk-ortodokse tro i Agios Georgios-kirken i Den Gamle Fæstning på Korfu.

Personlighed og offentligt billede

redigér
 
Philip ved World Championship Coach-and-fours, 1982

Philip spillede polo indtil 1971, hvor han begyndte at konkurrere hestevognskørsel, der var en sport, som han hjalp til at udbrede og udvide; den tidlige regelbog blev skrevet med input fra ham.[3] Han var også en ivrig sejler, og blev personligt venner med Uffa Fox i 1949 i Cowes. Philip og dronningen deltog i Cowes Week i HMY Britannia.

Philips fik sin første flyvelektion i 1952, og ved sin 70-års fødselsdag havde han haft 5.150 timer som pilot.[4] Han modtog Royal Air Force wings i 1953.[5] I april 2014 blev det rapporteret, at en gammel British Pathe reklamefilm var blevet opdaget med Philips to måneders flyvetur til Sydafrika. Filmen var optaget i passagersædet ved siden af Philip af hans medpilot kaptajn Peter Middleton, bedstefar til hertugens barnebarns ægtefælle, Catherine, hertuginde af Cambridge.[6]

Han malede med oliemaling, samlede på kunst, inklusive moderne tegneserier, som hang på Buckingham Palace, Windsor Castle, Sandringham House og Balmoral Castle. Hugh Casson beskrev Philips private kunstsamling som "præcis hvad du ville forvente ... totalt direkte, intet kedeligt, stærke farver, energiske penselstrøg."[7]

Philips afslappede omgangstone blev beskrevet af en butler i Det Hvide Hus, der fortalte om et besøg i 1979, hvor Philip havde ført samtale med og skænket drinks for butleren og en kollega.[8] Ligeledes havde han ry for at være uden omsvøb og sige tingene direkte,[9] og Philip blev bemærket for lejlighedsvis at komme med bemærkninger og vittigheder, der er blevet fortolket som enten sjove eller som bommerter: akavet, politisk ukorrekt eller endog stødende, men undertiden opfattet som stereotypt for en person i hans alder og med hans baggrund.[10][11][12][13][14] I en tale til General Dental Council i 1960 opfandt han et nyt vittigt ord for sine brølere: "Dontopedalogi er videnskaben der beskæftiger sig med at åbne sin mund og stikke foden ind i den; en videnskab som jeg har praktiseret i en god del år."[15] Senere i livet foreslog han, at hans kommentarer måske har bidraget til at han er blevet opfattet som en "vrissen gammel rad".[16]

Under et statsbesøg til Kina i 1965 jokede Philip under en privat samtale med britiske studenter fra Xi'ans Northwest University med, at "hvis I bliver her meget længere, så får I skæve øjne."[17] Den britiske presse skrev at bemærkningen var en indikation på racistisk intolerance, men de kinesiske myndigheder var tilsyneladende ligeglade. Kinesiske studenter i Storbritannien fik ofte at vide, at de ikke skulle blive væk fra hjemlandet for længe så de ikke fik "runde øjne", ifølge en embedsmand fra Kina.[18] Hans kommentar havde i sig ingen effekt på relationen mellem Storbritannien og Kina, men det påvirkede hans omdømme.[19]

I 2011 beskrev historikeren David Starkey ham som en slags "HRH Victor Meldrew".[20] Eksempelvis i maj 1999, hvor britiske aviser beskyldte Philip for at fornærme døve børn ved en popkoncert i Wales, ved at sige "Det er klart i er døve, når i lytter til sådan noget."[21] Senere skrev Philip "Historien er for en stor dels vedkommende opfundet. I virkeligheden var min mor næsten helt døv, og jeg har været protektor for Royal National Institute for the Deaf i årevis, så det er meget usandsynligt, at jeg skulle finde på at sige den slags."[22] Da han og dronningen mødte Stephen Menary, der var en soldat, som var blevet blind som følge af en Real IRA-bombning, og dronningen spurgte, hvor meget han kunne se, udbrød Philip "ikke meget at dømme ud fra det slips han har på". Menary udtalte senere "Jeg tror, at han forsøger at få folk til at føle sig trygge ved at lave en joke. Jeg blev i hvert fald ikke fornærmet."[23]

I populærkulturen

redigér

Philip er blevet portrætteret af adskillige skuespillere inklusive Stewart Granger (The Royal Romance of Charles and Diana, 1982), Christopher Lee (Charles & Diana: A Royal Love Story, 1982), David Threlfall (The Queen's Sister, 2005), James Cromwell (The Queen, 2006) og Finn Elliot, Matt Smith, Tobias Menzies og Jonathan Pryce (The Crown, 2016 og fremefter).[24][25]

Prins Philip optræder som fiktiv karakter i Nevil Shutes roman In the Wet (1952), Paul Gallicos roman Mrs. 'Arris Goes to Moscow (1974), Tom Clancys roman Patriot Games (1987) og Sue Townsends roman The Queen and I (1992).[26] I John Gardners roman The Liquidator (1964), og den efterfølgende filmatisering, afsluttes efter hovedpersonen, Boysie Oakes, bliver snydt af en dobbeltagent til at lave et iscenesat og usuccesfuldt forsøg på at snigmyrde hertugen af Edingburgh, da han besøger en RAF-base.

Bibliografi

redigér

Philip skrev en række bøger:

Han skrev forord til:

  • Royal Australian Navy 1911–1961 Jubilee Souvenir issued by authority of the Department of the Navy, Canberra (1961)
  • The Concise British Flora in Colour by William Keble Martin, Ebury Press/ Michael Joseph (1965)
  • Birds of Town and Village, by William Donald Campbell and Basil Ede (1965)
  • Kurt Hahn by Hermann Röhrs and Hilary Tunstall-Behrens (1970)
  • The Doomsday Book of Animals by David Day, (1981)
  • Saving the Animals: The World Wildlife Fund Book of Conservation by Bernard Stonehouse, (1981)
  • The Art of Driving by Max Pape (1982) ISBN 978-0851313399
  • Yachting and the Royal Prince Alfred Yacht Club by Graeme Norman (1988) ISBN 978-0867770674
  • National Maritime Museum Guide to Maritime Britain by Keith Wheatley, (2000)
  • The Royal Yacht Britannia: The Official History by Richard Johnstone-Bryden, Conway Maritime Press (2003) ISBN 978-0851779379
  • 1953: The Crowning Year of Sport by Jonathan Rice, (2003)
  • British Flags and Emblems by Graham Bartram, Tuckwell Press (2004) ISBN 978-1862322974
  • Chariots of War by Robert Hobson, Ulric Publication (2004) ISBN 978-0954199715
  • RMS Queen Mary 2 Manual: An Insight into the Design, Construction and Operation of the World's Largest Ocean Liner by Stephen Payne, Haynes Publishing (2014)
  • The Triumph of a Great Tradition: The Story of Cunard's 175 Years by Eric Flounders and Michael Gallagher, Lily Publications (2014) ISBN 978-1906608859

Titler, prædikater og æresbevisninger

redigér
 
Prins Philips våbenskjold
 
Prins Philips monogram

Titler og prædikater

redigér

Han havde titlerne hertug af Edinburgh, jarl af Merioneth og baron Greenwich. Han blev også gjort til britisk prins og havde prædikatet Hans Kongelige Højhed.

Dekorationer

redigér

Anetavle

redigér

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Prins Philip er død, TV2.dk, 9. april 2021
  2. ^ a b Genealogisches Handbuch des Adels, Fürstliche Häuser XIII. "Haus Griechenland". C.A. Starke Verlag, 1987, pp. 38, 203–204.
  3. ^ Heald 1991, s. 212–214.
  4. ^ Heald 1991, s. 148–149.
  5. ^ Monarchy, British. "The Royal Air Force". Official website of the British Monarchy. Arkiveret fra originalen 17. juni 2013. Hentet 6. maj 2013.
  6. ^ Sparkes, Matthew (22. april 2014). "Royal couples' grandparents' jet-age meeting". Daily Telegraph. Hentet 7. maj 2014.
  7. ^ Heald 1991, s. 253.
  8. ^ Goodwin, Christopher (18. januar 2009). "I'm tickled to death. I never thought I'd see such a thing". The Guardian. London.
  9. ^ "Prince Philip at 90 on a lifetime of speaking his mind". BBC News. Hentet 22. april 2016.
  10. ^ "Caught on tape: Infamous gaffes". BBC News. 19. september 2006. Hentet 12. oktober 2008.
  11. ^ Blair, Tim (23. maj 2008). "Prince Philip right to have a dig at Durie". News.com.au. Arkiveret fra originalen 8. januar 2009. Hentet 12. oktober 2008.
  12. ^ "AM – Prince Philip reminded of blunders on his 85th birthday". Australian Broadcasting Corporation. Hentet 12. oktober 2008.
  13. ^ Naysmith, Stephen (23. april 2000). "The Secret Life of Prince Philip". Sunday Herald. Arkiveret fra originalen 6. december 2008. Hentet 12. oktober 2008.
  14. ^ Duggan, Paul. "Prince Philip Has a Mouthful Of a Title. And, Often, His Foot". The Washington Post. Hentet 12. oktober 2008.
  15. ^ Dolby, Karen (2015). The Wicked Wit of Queen Elizabeth II. London: Michael O'Mara Books. s. 44.
  16. ^ Prince Philip quoted in Brandreth 2004, s. 7.
  17. ^ Heald 1991, s. 244–245; Lacey 2002, s. 303.
  18. ^ Lacey 2002, s. 304; see also Heald (1991, s. 245) for a Hong Kong version of the "round-eyed" joke.
  19. ^ Heald 1991, s. 246; Lacey 2002, s. 304.
  20. ^ Starkey, speaking on BBC News Radio Four, 10 June 2011.
  21. ^ Brandreth 2004, s. 46.
  22. ^ Letter of 4 June 1999 quoted in Brandreth 2004, s. 46.
  23. ^ Leach, Ben (14. december 2009). "Duke of Edinburgh gaffes by mocking blind boy". The Telegraph. Hentet 22. april 2016.
  24. ^ "The Crown: Tobias Menzies cast as new Prince Philip". BBC News. 29. marts 2018. Hentet 10. april 2018.
  25. ^ "Jonathan Pryce: Netflix's The Crown casts its final Prince Philip". BBC News (britisk engelsk). 13. august 2020. Hentet 6. februar 2021.
  26. ^ Cassidy, Suzanne (25. december 1993). "The British Novelist Who Turned A Class System Upside Down". The New York Times. Hentet 16. september 2015.
  27. ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
  28. ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no. Hentet 2019-05-30.

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: