Gerd Cintl (født 11. december 1938 i Düsseldorf, død 26. december 2017 smst.) var en tysk roer og olympisk guldvinder.

Gerd Cintl
Født 11. december 1938 Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 26. december 2017 (79 år) Rediger på Wikidata
Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 196 cm Rediger på Wikidata
Vægt 82 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i Roning ved Sommer-OL 1960 - Herrenes fire med styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cintl roede for RC Germania Düsseldorf. I 1958 vandt han sammen med Horst Effertz det vesttyske mesterskab i toer uden styrmand, og de to vandt desuden sammen med styrmand Michael Obst mesterskabet i toer med styrmand. Effertz og Cintl vandt desuden EM-sølv samme år i . Året efter kom alle de tre nævnte med i en firer med styrmand, der også blev vesttyske mestre og desuden blev europamestre.[1][2]

Ved OL 1960 i Rom stillede tyskerne op med Klaus Riekemann, Jürgen Litz samt Effertz, Cintl og Obst i fireren med styrmand som favoritter, idet forskellige tyske sammensætninger i bådtypen havde domineret EM siden forrige OL. I indledende heat vandt de da også planmæssigt og var med ny olympisk rekord mere end fem sekunder hurtigere end næstbedste båd. De vandt også semifinalen sikkert, og finalen vandt de ligeledes sikkert med et forspring på to et halvt sekund til Frankrig på andenpladsen, mens Italien blev nummer tre.[3]

For EM-guldet i 1959 og OL-guldet i 1960 modtog Cintl Vesttysklands fineste sportshæder, Silbernes Lorbeerblatt, begge årene.[1]

OL-medaljer redigér

  • 1960:   Guld i firer med styrmand

Referencer redigér

  1. ^ a b Gerd Cintl, olympedia.org, hentet 14. marts 2022
  2. ^ Horst Effertz, olympedia.org, hentet 14. marts 2022
  3. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 14. marts 2022

Eksterne henvisninger redigér