Carl von Ghega

italiensk ingeniør (1802-1860)
(Omdirigeret fra Ghega)

Carl Ritter von Ghega (født Carlo Ghega 10. januar 1802 i Venedig, død 14. marts 1860 i Wien) var en østrigsk ingeniør og bygmester for Semmeringbahn fra Gloggnitz til Mürzzuschlag i Østrig.

Carl von Ghega
1851
Personlig information
Født10. januar 1802 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død14. marts 1860 (58 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
DødsårsagTuberkulose Rediger på Wikidata
GravstedWiener Zentralfriedhof, Carl Ritter von Ghegas gravsted Rediger på Wikidata
NationalitetØstrig Østrigsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversità degli Studi di Padova Rediger på Wikidata
Medlem afAccademia delle Arti del Disegno Rediger på Wikidata
BeskæftigelseCivilingeniør, arkitekt, jernbaneingeniør, ingeniør, brobygger Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carlo Ghega blev født af albanske forældre i Venedig. Oprindelig skulle han være marineofficer som sin far, men det viste sig hurtigt, at hans matematiske begavelse var større end hans kærlighed til havet. Efter at have været i det kejserlige militærkollegium begyndte han som 15-årig at studere på universitetet i Padova, hvor han efter et år erhvervede sit diplom som ingeniør og arkitekt. Et år senere fik han som 17-årig en doktortitel i matematik. Sin løbebane som ingeniør begyndte han med at bygge vej- og vandanlæg i Venedig. Han deltog blandt andet i bygningen af Strada d’Alemagne – vejen fra Treviso til Cortina d'Ampezzo. I 1833 offentliggjorde han sin første fagbog. I perioden fra 1836 til 1840 var han byggeleder for delstrækningen mellem Lundenburg og BrünnKaiser-Ferdinand-Nordbahn nord for Wien i Østrig.

Under denne periode (1836 – 1837) studerede han også jernbanevidenskab i England og andre europæiske lande. I 1842 blev Ghega ansvarlig planlægger for den kommende sydlige statslige jernbaneforbindelse fra Wien til Triest, hvilket afstedkom en studierejse til Amerika. Den viden han opnåede herfra resulterede ikke blot i planlægningen og bygningen af Semmeringbahn, men også i to publikationer. Ghega offentliggjorde de fleste af sine skrifter både på tysk, italiensk og fransk.

Efter hans hjemkomst til det statslige jernbaneselskab blev han beskæftiget med etablering af en sydlig banelinie fra Mürzzuschlag via Graz til Triest. Etableringen af banen over Semmering blev af mange samtidige betegnet som teknisk kostbar eller ligefrem en umulighed. Men allerede i 1844 fremlagde han en plan for at overvinde Semmering, som benyttede normale lokomotiver uden brug af tandhjul eller tov. Endnu inden byggeriet overhovedet var besluttet, begyndte Ghega at konstruere lokomotiver, der kunne overvinde stigningerne. Bygningen af Semmeringbahn blev påbegyndt i 1848. Allerede før færdiggørelsen blev ingeniøren udnævnt til ridder i 1851. Carl Ritter von Ghega projekterede i årene 1853/1854 et jernbanenet for det samlede habsburgske monarki, og han blev i de følgende år engageret til at projektere jernbanestrækninger i Transylvanien, men han fuldførte ikke projektet, da han i 1860 døde af tuberkulose. I 1858 blev den sidste jernbane i donaumonarkiet privatiseret, og et halvt år senere blev Ghegas arbejdsplads nedlagt. Hans i offentligheden ukendte liv gav stof til fem romaner og talrige myter.

Værker

redigér
  • Die Baltimore-Ohio Eisenbahn über das Alleghany-Gebirg mit besonderer Berücksichsitung der Steigungs- und Krümmungsverhältnisse. – Wien: Kaulfuß Prandel, 1844
  • Dell' Ottanto a diottra: Stromento geodetico per tracciare in pianta l’andamento delle curve circolari. – Venedig: Merlo, 1833
  • Malerischer Atlas der Eisenbahn über den Semmering. – Wien: Gerold, 1854
    • Bd. 1: Text
    • Bd. 2: Atlas
  • Über nordamerikanischen Brückenbau und Berechnung des Tragvermögens der Howe'schen Brücken. – Wien: Kaulfuss Prandel, 1845.
  • Uebersicht der Hauptfortschritte des Eisenbahnwesens in dem Jahrzehende 1840–1850, und die Ergebnisse der Probefahrten auf einer Strecke der Staatsbahn ueber den Semmering in Oesterreich. – Wien: Sollinger, 1853

Litteratur

redigér
  • Günter Dinhobl: Die Semmeringbahn: der Bau der ersten Hochgebirgseisenbahn der Welt. – Wien: Oldenbourg, 2003, ISBN 3-486-56743-8 (Reihe Österreich-Archiv)
  • Herbert Grasinger: Auf den Spuren von Ghego entlang der historischen Semmeringbahn: Wanderführer. – Ternitz: Höller, 1998, ISBN 3-85226-073-6
  • Alfred Niel: Carl Ritter von Ghega: ein Leben für die Eisenbahnen in Österreich. – Wien: Pospischil, 1977
  • Wolfgang Pap: UNESCO Weltkulturerbe Semmeringbahn: zum Jubiläum 150 Jahre Semmeringbahn 1854–2004. – Semmering: Tourismusregion NÖ Süd, 2003
  • Aldo Rampati: Carlo Ghega: il cavaliere dei alpi. – Triest: Italo-Svevo-Publ., 2002
  • Wolfgang Straub: Carl Ritter von Ghega. Der geniale Pionier des Eisenbahnzeitalters im profunden Porträt; Graz: Styria, 2004, ISBN 3-222-13138-4

Eksterne henvisninger

redigér