Åbn hovedmenuen

GlobalConnect er en dansk virksomhed med hovedkvarter i Taastrup der udbyder netværks- og fiberløsninger, telekommunikation samt datacentre og cloud-løsninger.

I samme koncern hører også datterselskabet GigaContent, der siden 2009 har leveret forbindelser og adgangspunkter dertil til medier og indholdsleverandører i Danmark,[1] samt den Bornholmske internetleverandør BornFiber.[2]

HistorieRediger

Virksomheden har rødder i Niels Zibrandtsens entreprenante virke startende med virksomheden Zone Systems i telebranchen i midt 90'erne, og opstod i 1998 ved en opsplitning af Zone Systems' hidtidige forretningsområder i to virksomheder. Zone Systems A/S skulle fokusere på hardware-produkter til broadcast- og telekomindustrien, mens fiberoptiske netværk og services til telekommunikation blev lagt i det nystiftede GlobalConnect A/S.[3][4][2]

I 2015 blev outsourcing og cloudleverandøren T26 Technology opkøbt og fusioneret ind i GlobalConnect. Samme år stiftedes også datterselskabet BornFiber målrettet mod at levere fiberinternet til Bornholm.[4][2]

I 2016 solgte Zibrandtsen dog 80% af aktierne[5][6] til kapitalfonden EQT Infrastructure, og i 2018 solgte han de resterende 20% i forbindelse med EQT Infrastrcutures opkøb af svenske Broadnet og planer om at fusionere denne med GlobalConnect.[7]

AfdelingerRediger

Ud over hovedkvarteret i Taastrup findes der afdelinger i Odense, Stilling og Hamborg, Tyskland.[8] Herudover drives der forskellige faciliteter på diverse andre lokaliteter i Danmark og Tyskland, heraf datacentre i følgende byer (rangeret efter antal opgivne "datahaller"[9]):[10]

  • Taastrup (22)
  • Hamborg (9)
  • Kolding (5)
  • Skanderborg (4)
  • Albertslund (1)
  • København (1)
  • Aarhus (1)
  • Nr. Nebel (1)
  • Viborg (1)
  • Odense (1)

KilderRediger

  1. ^ "What is GigaContent?". Hentet 2019-01-22. 
  2. ^ a b c "MONOPOLBRYDEREN GLOBALCONNECT STÅR BAG BORNFIBER" (PDF). Bornfiber. 2016. Hentet 2019-01-22. 
  3. ^ "http://www.globalconnect.dk/om-globalconnect/moed-globalconnect/historie". Hentet 2019-01-22.  Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  4. ^ a b "Fakta om GlobalConnect" (PDF). Hentet 2019-01-22. 
  5. ^ "PRESS RELEASE: EQT Infrastructure acquires GlobalConnect A/S" (PDF). 2016-12-20. Hentet 2019-01-22. 
  6. ^ "Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt". 2016-12-21. Hentet 2019-01-22. 
  7. ^ "EQT Infrastructure to merge Broadnet and GlobalConnect". 2018-09-13. Hentet 2019-01-22. 
  8. ^ "GlobalConnects afdelinger". Hentet 2019-01-22. 
  9. ^ "DANSKE DATACENTRE I VERDENSKLASSE" (PDF). Hentet 2019-01-22. 
  10. ^ "Lokationer for Datacentre, ialt 13.000m2" (PDF). Hentet 2019-01-22. 

Eksterne henvisningerRediger