Vestlig gorilla
Den vestlige gorilla (Gorilla gorilla) er den ene af to arter af gorillaer og den mest almindelige. Den lever i små grupper i tæt vegetation i tropiske skove i lavlandet i det vestlige Centralafrika.[1] Føden består af frugter, blade, stængler og frø samt nogle få dyr, som f.eks. termitter.
| Vestlig gorilla | |
|---|---|
 En han | |
| Bevaringsstatus | |
 Kritisk truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Overfamilie |
Hominoidea (Menneskeaber) |
| Familie |
Hominidae (Store menneskeaber) |
| Slægt | Gorilla (Gorillaer) |
| Art | G. gorilla |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Gorilla gorilla (Savage, 1847) | |
| Kort | |
 Udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Underarter redigér
Næsten alle individer af arten vestlig gorilla tilhører underarten vestlig lavlandsgorilla (G. g. gorilla), hvis bestand ligger på omkring 95.000 individer.[1] Der menes kun at være 250 til 300 individer tilbage af den anden underart Cross River gorilla (G. g. diehli).[2][3]
Beskrivelse redigér
Vestlig gorilla er generelt lysere end østlig gorilla (Gorilla beringei). De vestlige lavlandsgorillaer kan være brune eller grålige med et gulligt forhoved og have en hængende næsetip, der ikke findes hos østlig gorilla. Målinger af vilde gorillaer viser, at voksne hangorillaer i gennemsnit er 155 cm i højden, mens hunner er 135 cm.[4] Man har sjældent vejet gorillaer i naturen, men i fangenskab vejer de i gennemsnit 157 kg (han) og 80 kg (hun).[5] Cross River gorilla adskiller sig fra den vestlige lavlandsgorilla både med hensyn til dimensioner af tænder og kranium.
Levevis redigér
Den vestlige gorilla lever i grupper, der består af tre til tyve individer. Disse grupper er sammensat af mindst en han samt adskillige hunner og deres unger. En dominerende han, sølvryggen, leder gruppen. Unge hanner forlader normalt gruppen, når de bliver voksne og hunner overgår til en anden gruppe, inden de får unger første gang, som regel i en alder af 8 eller 9 år. De passer deres unge i 3-4 år. Tiden mellem hver fødsel er derfor lang, hvilket til dels forklarer hvorfor bestanden kun stiger langsomt og gør den vestlige gorilla sårbar overfor krybskytteri. På grund af den lange drægtighedsperiode og opfostringstid samt dødeligheden blandt ungerne vil en hun af vestlig gorilla kun føde en unge, der lever til den bliver kønsmoden, hvert sjette til ottende år. Gorillaer lever længe og kan i naturen blive op til 40 år gamle. En gorillagruppes område kan være på helt op til 30 kvadratkilometer, men forsvares ikke aktivt. Det er kendt, at den vestlige gorilla kan anvende redskaber.[6]
Noter redigér
- ^ a b c Walsh, P. D., et al. (2008). Gorilla gorilla. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 17. maj 2016.
- ^ Oates, J. F., Bergl, R. A., Sunderland-Groves, J. & Dunn, A. (2008). Gorilla gorilla ssp. diehli. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 17. maj 2016.
- ^ "Animal Info – Gorilla". AnimalInfo.org. Hentet 12. september 2007.
- ^ Wood, B. A. (1978). "Relationship between body size and long bone lengths in Pan and Gorilla". American Journal of Physical Anthropology. 50 (1): 23-5. doi:10.1002/ajpa.1330500104. PMID 736111.
- ^ Leigh, S. R.; Shea, B. T. (1995). "Ontogeny and the evolution of adult body size dimorphism in apes". American Journal of Primatology. 36: 37. doi:10.1002/ajp.1350360104.
- ^ Breuer, T.; Ndoundou-Hockemba, M.; Fishlock, V. (2005). "First Observation of Tool Use in Wild Gorillas". PLoS Biology. 3 (11): e380. doi:10.1371/journal.pbio.0030380. PMC 1236726. PMID 16187795.
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |