Gottfred Faber
Christian Gottfred Weber Faber (født 28. januar 1822 i Odense, død 6. november 1883 sammesteds) var en dansk teolog, adjunkt og politiker. Han var far til Knud Faber og Harald Faber.
Gottfred Faber | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. januar 1822 |
Død | 6. november 1883 (61 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af biskop Nicolai Faber og Christiane Petrea Kaarup, blev 1838 student fra Odense Katedralskole, cand.theol. 1843 og ansat som midlertidig lærer ved Odense Katedralskole i 1847, blev adjunkt 1848, hvor han virkede til sin død i 1883 og 1881 blev skolekasserer. Han opholdt sig i udlandet fra 1850 til 1852.
Fra valget 14. juni 1861 til 5. marts 1864 var han som højremand valgt til Folketinget i Odensekredsen (Odense Amts 1. Valgkreds). Han undlod at genopstille ved valget i 1864. Faber var desuden medlem af Odense Byråd fra 18. februar 1862 til 31. december 1866. Derefter var han indtil 1872 kritisk revisor i Odense.
Han ægtede 3. september 1853 i Odense Bertha Magdalene Bruun Muus (født 29. september 1832 i Kerteminde, død 5. februar 1916 i København), datter af svensk-norsk vicekonsul, grosserer Elias Bendz Muus og Marie Christine Bruun.
Kilder
redigér- Th. Hauch-Fausbøll og H.R. Hiort-Lorenzen: Patriciske Slægter: Tredie Samling, København: Dansk genealogisk Instituts Forlag 1915, s. 68.
Efterfulgte: Julius Schovelin |
Folketingsmand for Odense Amts 1. Valgkreds: Odense 14. juni 1861 – 5. marts 1864 (H) |
Efterfulgtes af: J.C. Dreyer |