Greenpeace
Greenpeace er en international miljøorganisation grundlagt i Canada i 1971 af blandt andre Irving Stowe og Jim Bohlen.[1]
Greenpeace | |
---|---|
Grundlæggelse | 1971 |
Type | Non-profit miljøorganisation. |
Eksterne henvisninger | |
Hjemmeside | www.greenpeace.org |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Greenpeace har kontorer i 55 lande over hele verden under Greenpeace International med base i Amsterdam. Organisationen får bidrag fra sine anslåede 3.000.000 økonomiske støtter. Greenpeace er en NGO og modtager derfor ikke penge fra regeringer. Forløberen for Greenpeace var komiteen "Don't Make A Wave Committee", der i 1970 forsøgte at stoppe amerikanske kernevåbenforsøg på Aleuterne i Alaska.
Greenpeace i Norden
redigérGreenpeace Norden blev oprettet i 1999 gennem en sammenslutning af de fire Greenpeace kontorer i Danmark, Sverige, Finland og Norge med ca. 90.000 medlemmer og hovedkontor i Stockholm og afdelingskontorer i København, Oslo og Helsingfors.
Indsatsområder
redigérOrganisationen har fokus på
- Klima og energi
- Livet i havet
- Farlig kemi
- Bæredygtigt landbrug
- Verdens urskove
- Atomkraft – nej tak
- Nedrustning af atomvåben
Skibene
redigérGreenpeace har skibe, der rundt om i verden skaber opmærksomhed om organisationen[2]. Det kendteste er nok Rainbow Warrior. Greenpeace har også Arctic Sunrise, Esperanza og Argus[3].
Aktionsformer
redigérIndsatsen for at fremme målene er lige så forskellig som målene. Nogle gange bruger organisationen spektakulære aktioner[4], for at skabe opmærksomhed. Andre gange søger den at samarbejde med vigtige spillere på området for at skabe opmærksomhed om problemer og løsninger: Guide to Greener Electronics rangordner producenter af elektronik[5]. Guiden er anerkendt af flere store elektronikproducenter.[6]
Sænkning af Rainbow Warrior
redigérVed sænkningen af Rainbow Warrior i Auckland havn på New Zealand døde den hollandske fotograf Fernando Pereira (10. maj 1950 – 10. juli 1985), da den franske efterretningstjeneste den 10. juli 1985 bombede Greenpeaceskibet Rainbow Warrior i et forsøg på at stoppe Greenpeaces aktioner mod de franske atomprøvesprænginger ved Muoroaøerne i Det sydlige Stillehav.[7]
Protest imod russisk olieboring i 2013
redigér28 aktivister fra Greenpeace som den 26-årige danske Anne Mie Roer Jensen og to freelance journalister sad varetægtsfængslet efter en aktion i september 2013 i Det Arktiske Ocean, hvor de protesterede imod en russisk olieboring. Efter to måneder blev styrmandseleven Anne Mie Roer Jensen løsladt fra fængslet i Sankt Petersborg, efter at Greenpeace havde betalt en kaution på to millioner rubler, cirka 340.000 kroner.[8]
Referencer
redigér- ^ Amchitka: the founding voyage uddrag aaf bogen "The Greenpeace to Amchitka" af Bob Hunter, Published by Arsenal Pulp Press, Canada ISBN Number: 1-55152-178-4 , gengivet med tilladelse på greenpeace.org juni 2004
- ^ "Skibene". greenpeace.dk.
- ^ "The ships". greenpeace.com.
- ^ "Greenpeace: Tv-aktion var en stor succes". politiken.dk. 18. december 2009. Arkiveret fra originalen 15. december 2013. Hentet 19. maj 2011.
- ^ "Guide To Greener Electronics". greenpeace.dk.
- ^ "Greenpeace Guide to Greener Electronics". apple.com.
- ^ http://www.independent.co.uk/life-style/the-french-didnt-give-a-damn-1590861.html The Independent. Hentet den 14. december 2013.
- ^ http://politiken.dk/udland/ECE2139357/anne-mie-roer-jensen-er-sluppet-ud-af-faengslet-i-rusland/ Dagbladet Politiken. Hentet den 15. december 2013.