Gustav Wentzel

norsk maler

Nils Gustav Wentzel (født 7. oktober 1859 i Christiania (Oslo[note 1]); død 10. februar 1927 i Lillehammer) var en norsk maler, der havde sit virke i blandt andet Christiania, Paris, Asker, Vågå og Lom.

Gustav Wentzel
Gustav wentzel with sons ca 1900.jpg
Gustav Wentzel med sønnerne Jørgen og Bjørn – Hasselbakken i Asker ca. 1900
Personlig information
Fulde navn Nils Gustav Wentzel
Født 7. oktober 1859 Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
Død 10. februar 1927 (67 år) Rediger på Wikidata
Lillehammer, Norge Rediger på Wikidata
Ægtefælle Kitty Wentzel (fra 1889) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Kunstmaler
Uddannelses­sted Knud Bergslien (no)
Den kongelige norske Tegneskole
Frits Thaulow
Medlem af Serbiske Lærde Selskab Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Periode Naturalismen i 1800-tallets slutning
Kendt for Frokost I
Frokost II
Snekkerverksted
I fiskernaustet
En sjømanns siste ferd 1896[1]
Kendte værker En sømands sidste rejse Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wentzels arbejde som maler varierede fra en betydelig indsats under gennembruddet af naturalismen i 1880'erne gennem nyromantikken til sene år, hvor han for det meste gentog dekorative vinterlandskaber. Kunsthistorikere synes at være enige om, at Wentzels bedste malerier er fra hans første, tidlige periode, malet med en rigdom af detaljer og præcision, der ligner de naturalistiske ideer fra 1880'erne.[2] Et karakteristisk eksempel er Snekkerverksted (1881, 'Snedkerværksted'). Det faktum, at dette billede blev afvist af Christiania Kunstforening betragtes ofte som grunden til etableringen af den kunstneriske efterårsudstilling 'Høstutstillingen'.[3] Billedet hænger i Nationalgalleriet sammen med Frokost I (1882) og Frokost II (1885).

Wentzel blev tidligt anerkendt som en af de fremmeste af sin generation, og efterhånden blev flere af hans værker fra 1880'erne købt af Nasjonalgalleriet. Hans tilværelse var dog til tider præget af dårlig økonomi.[4]

GalleriRediger

Noter og referencerRediger

Noter
  1. ^ Om navn og stavning af Norges hovedstad gennem tiderne:
    'Christiania': 1624 til 1924
    'Kristiania': 1877 blev navnet skrevet Kristiania i matrikkel og statskalender, og fra 1897 også af byens kommunale etater.
    'Oslo' : "Oslo ble byens offisielle navn med virkning fra 1. januar 1925. Før 1925 var "Oslo" navn på den bydelen som nå kalles Gamlebyen."
    Kilde: Fra artiklen 'Christiania - Oslo' hos Store Norske Leksikon, Snl.no –
    Wentzel blev født da stavemåden 'Christiania' blev brugt
Referencer
  1. ^ a b En sjømanns siste ferd fra 1896, udstillet i Paris og indkøbt af den franske stat : Enterrement d'un marin à la campagne en Norvège og RF 1215 hos Musée d'Orsay
  2. ^ "... Hans verk er basert på nøyaktige naturobservasjoner, og hans stil er ofte blitt karakterisert som fotorealistisk. Med stor overbevisning gjengav han for eksempel ulike tekstilers stofflighet. ..." : Gustav Wentzel hos Akershus.kulturnett.no (archive.org)
  3. ^ a b Fra tekst "Edvard Munch og Høstutstillingen. En fortelling om nødvendighet" af udstillingsleder Ingrid Lydersen Lystad. Udstillingen 2013. – Fra Hostutstillingen.no
  4. ^ Gustav Wentzel af Leif Østby i Norsk kunstnerleksikon, Nkl.snl.no: "... De siste 10 år av sitt liv bodde han alene i Lom og malte stort sett ubetydelige bilder for å betale regninger. Han fikk lave priser, fremstod som en einstøing, men var godt likt i nærmiljøet. ..." (fyldig artikel)
  5. ^ 'Et snekkerverksted' fra Nasjonalmuseet.no : "... Krohg skrev følgende om saken: '... Vi gjorde et svare spetakkel, fikk sammenkalt en mengde kunstnere, … og fikk bildet utstillet i Cammermeyers vindu og skrevet om i avisen … dette var det første støt til den opposisjon mot Kunstforeningen som senere fikk en fastere karakter og avfødte høstutstillingene...' ..."
  6. ^ Den andre varianten, med to unge piker i grønt og blått i forgrunn, kan sees i O. Værings nettgalleri. Et av de to maleriene satte salgsrekord for Wentzelbilder da det våren 1994 ble solgt på auksjon hos Grev Wedels auksjoner for kr 720.000 i en budkrig som Arne Næss jr. tapte mot en ukjent kjøper fra USA.(VG. 2.3.1994) Det andre henger i Aschehougs representasjonsvilla.
  7. ^ Tschudi-Madsen, Stephan, red. (1988). Ni og nitti. Aschehoug. s. 18-19. ISBN 8203154700.
  8. ^ NK 743; Dnf.as, Den Norske Frimerkeforretningen

Eksterne henvisningerRediger