Åbn hovedmenuen

Håkon 4. Håkonsson

Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen

Håkon IV Håkonsson (født 1204Folkenborg i Eidsberg, død 1263) var konge af Norge 1217-1263.

Han var søn af Håkon Sverresson og Inga fra Varteig, født i 1204 Han blev valgt til konge af birkebeinerne i 1217. I hans regeringstid sluttede borgerkrigene. Det sidste oprør blev ledet af hans svigerfar, hertug Skule, som blev dræbt i 1240. I 1247 blev Håkon kronet af kardinal Vilhelm af Sabina i Bjørgvin.

I hans regeringstid blev Island og Grønland lagt under den norske krone. Han styrkede de diplomatiske forbindelser bl.a. ved at bortgifte sin datter Kristina til den kastilianske konges bror i 1258. Kongen var af paven foreslået som tysk-romersk kejser omkring 1250.

Håkon sendte også sendemænd til sultanen af Tunis (1262). I 1263 mobiliserede han den største ledingsflåde i Norges historie for at forsvare Hebriderne, efter at den skotske konge havde gjort krav på dem. Efter nogle ubetydelige kampe gik flåden i vinterkvarter på Orkneyøerne. Der døde Håkon den 17. december 1263.

Uenighederne mellem Håkon og hans svigerfader Skule skildres i Henrik Ibsens skuespil Kongs-Emnerne.

Foregående: Konge i Norge
1217-1263
Efterfølgende:
Inge Bårdsson
12041217
Magnus Lagabøte
12631280

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne artikel om Norges historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.