Høje Tatra

Høje Tatra (slovakisk og tjekkisk: Vysoké Tatry, polsk: Tatry Wysokie) er en bjergkæde i Tatrabjergene på grænsen mellem Polen og Slovakiet i Karpatene. Vysoké Tatry bliver ofte forbundet med vintersportstedet Štrbské Pleso som ligger på sydskråningen ved foden af bjergene. Nordøst for bjergene ligger det polske vintersportssted Zakopane.

Høje Tatra
Gerlachovský štít a komín kotolne Vyšné Hágy.JPG
Højeste punkt
Højde 2.655
Koordinater 49°10′00″N 20°08′00″Ø / 49.1667°N 20.1333°Ø / 49.1667; 20.1333Koordinater: 49°10′00″N 20°08′00″Ø / 49.1667°N 20.1333°Ø / 49.1667; 20.1333
Geografi
High Tatras - location map.svg
Høje Tatra i Slovakiet og Polen
Land Slovakiet og Polen

Høje Tatra består af en 26 km lang bjergkam med en række sidekamme. Hovedkammen er ingen steder under 1.900 meter. De højeste toppe når over 2.600 meter. Disse toppe er også de højeste i Karpaterne.

To tredjedele af Høje Tatra ligger i Slovakiet, mens en tredjedel ligger i Polen. I begge lande har bjergområdet status som nationalpark. Tatra Nationalpark (Tatranský národný park) i Slovakiet i 1948, og Tatra Nationalpark (Tatrzański Park Narodowy) i Polen i 1954. de tilstødende parker beskytter UNESCO's grænseoverskridende Tatra biosfærereservat.[1] Skovgrænsen ligger omkring 1.500 moh.

BjergtoppeRediger

Tabellen viser de ti bjergtoppe i Høje Tatra med højest primærfaktor. Otte af disse ligger i Slovakiet, og to (nr 4 og nr 9) ligger på grænsen mellem Polen og Slovakiet. Slovakiske navneformer er benyttet for toppene i Slovakiet, mens polske navneformer er benyttet for de to grænsetoppe med tilhørende skår. Tabellens højdeangivelser er hentet fra de seneste udgaver af tilgængelige kort.[2][3][4]

Nr. Bjergtop Højde (moh.) Referensesadel Sadelhøjde (moh.) Primærfaktor (m)
1 Gerlachovský štít 2655 ved Vysoká øst for den mähriske port 302 2353
2 Lomnický štít 2634 Svišťové sedlo 2192 442
3 Kriváň 2494 Nižné Kôprovské sedlo 2120 374
4 Świnica 2301 Niżnia Czarna Ławka 1950 351
5 Vysoká 2560 Východná Železná brána 2255 305
6 Ľadový štít 2627 Ľadové sedlo 2341 286
7 Bradavica 2476 Poľský hrebeň 2200 276
8 Hrubý vrch 2428 sedlo Špára 2176 252
9 Mięguszowiecki Szczyt Wielki 2438 Żabia Przełęcz 2225 213
10 Končistá 2538 sedlo pod Drúkom 2333 205
Panorama af Høje Tatra set fra Poprad.

ReferencerRediger

  1. ^ UNESCO preserves
  2. ^ Vysoké Tatry, turistkart 113, 1:50 000, VKÚ, Harmanec, 2012.
  3. ^ Moravská brána a Oderské vrchy, turistkart 60, 1:50 000, VKÚ, Harmanec, 2002.
  4. ^ Joe Hlaváček: Podrobný plán Vysokých Tater, 1:25 000, Praha, 1975 (onlinekopi 2011 Arkiveret oktober 5, 2015 fra Internet Archives Wayback Machine).