Polsk (sprog)

vestslavisk sprog

Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.

Polsk
(Język polski)
Talt i: Polen[1]
Polsk talende minoriteter:
 • Hviderusland
 • Ukraine
 • Litauen
 • Letland
 • Storbritannien
 • USA
 • Tjekkiet
 • Rusland
 • Brasilien
 • Argentina
 • Canada
 • Tyskland
 • Frankrig
 • Australien
 • Irland
 • Israel 
Region: Centraleuropa
Talere i alt: 40 millioner[2] 
Rang: 23
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Balto-Slavisk
  Slavisk
   Vestslavisk
    Lekhitisk
     Polsk 
Officiel status
Officielt sprog i: Den Europæiske Union EUR
Polen Polen

Officielt minoritetssprog:[3]
Tjekkiet Tjekkiet
Slovakiet Slovakiet
Rumænien Rumænien
Ukraine Ukraine
Tyskland Tyskland

Reguleret af: Rada Języka Polskiego
(dansk: Polsk Sprognævn)
Sprogkoder
ISO 639-1: pl
ISO 639-2: pol 
ISO 639-3 : POL
ISO 639-3: pol
For alternative betydninger, se Polsk. (Se også artikler, som begynder med Polsk)

Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.

Det ældste kendte dokument indeholdende polsk sprog er en pavelig bulle i form af en bekendtgørelse fra pave Innocent 2. fra 1136, Ex commisso nobis (latin: "Fra det embede, der er pålagt os") Det er også kendt som Bullen fra Gniezno.[4]

Det polske alfabet redigér

  • aA ąĄ bB cC ćĆ dD eE ęĘ fF gG hH iI jJ kK lL łŁ mM nN ńŃ oO óÓ pP qQ rR sS śŚ tT uU vV wW xX yY zZ źŹ żŻ
  • bogstaver, som ikke findes i dansk er: ą, ć, ę, ł, ń, ó, ś, ź og ż
  • der bruges også dobbelte bogstaver: ch, cz, dz, dź, dż, rz, sz.

Polske dialekter redigér

Det polske sprog blev langt mere homogent i anden halvdel af 1900-tallet, dels på grund af migration af polakker fra den østlige til den vestlige del af landet efter Sovjetunionens besættelse af områderne i 1939, og Polens overtagelse af tidligere tyske områder efter 2.verdenskrig.

Indbyggerne i de forskellige regioner i Polen taler stadig standardpolsk med små forskelle, selv om forskellene mellem disse brede "dialekter" er småt. Polakker med polsk som modersmål oplever ingen problemer i gensidig forståelse, ligesom udlændinge har vanskeligt ved at skelne de regionale forskelle.

De regionale forskelle svarer til de gamle stammeopdelinger fra for omkring tusind år siden, de vigtigste af disse med hensyn til antallet af talere er:

Historiske geografiske udbredelse redigér

 
Polske befolkning af 1937

Som et resultat af 2.verdenskrig blev Polens grænser ændret væsentligt. Ændringen af grænserne var ledsaget af en række folkevandringer: Tysk udvisning af polakker ifølge Generalplan Ost, Polsk udvisning af 140.000 ukrainere i 1947 ifølge Operation Wisła og etnisk udrensning: Ukrainske fascisters drab på over 100.000 polakker i Volhynien resulterede i betydelige demografiske ændringer. Polske områder der ifølge Jaltakonferencen tilfaldt Sovjetunionen efter 2. verdenskrig betød at områderne med de store ukrainske og hviderussiske mindretal, besat af Polen efter 1. verdenskrig, blev indlemmet i Hviderusland og Ukraine og de polske mindretal i områderne blev flyttet til det nye Polen.

Litteratur redigér

Ordbøger redigér

  • Grzegorz Okoniewski (1999), Dansk-polsk juridisk-merkantil ordbog, København: Gads Forlag, ISBN 87-12-03250-6, OL 30122921MWikidata Q100292819

Henvisninger redigér

Eksterne henvisninger redigér