Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.
Polsk (Język polski) | ||
---|---|---|
Talt i: | Polen[1] Polsk talende minoriteter: • Hviderusland • Ukraine • Litauen • Letland • Storbritannien • USA • Tjekkiet • Rusland • Brasilien • Argentina • Canada • Tyskland • Frankrig • Australien • Irland • Israel | |
Region: | Centraleuropa | |
Talere i alt: | 40 millioner[2] | |
Rang: | 23 | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Vestslavisk Lekhitisk Polsk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | EUR Polen Officielt minoritetssprog:[3] | |
Reguleret af: | Rada Języka Polskiego (dansk: Polsk Sprognævn) | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | pl | |
ISO 639-2: | pol | |
ISO 639-3 : | POL | |
ISO 639-3: | pol |
- For alternative betydninger, se Polsk. (Se også artikler, som begynder med Polsk)
Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.
Det ældste kendte dokument indeholdende polsk sprog er en pavelig bulle i form af en bekendtgørelse fra pave Innocent 2. fra 1136, Ex commisso nobis (latin: "Fra det embede, der er pålagt os") Det er også kendt som Bullen fra Gniezno.[4]
Polske dialekter
redigérDet polske sprog blev langt mere homogent i anden halvdel af 1900-tallet, dels på grund af migration af polakker fra den østlige til den vestlige del af landet efter Sovjetunionens besættelse af områderne i 1939, og Polens overtagelse af tidligere tyske områder efter 2.verdenskrig.
Indbyggerne i de forskellige regioner i Polen taler stadig standardpolsk med små forskelle, selv om forskellene mellem disse brede "dialekter" er småt. Polakker med polsk som modersmål oplever ingen problemer i gensidig forståelse, ligesom udlændinge har vanskeligt ved at skelne de regionale forskelle.
De regionale forskelle svarer til de gamle stammeopdelinger fra for omkring tusind år siden, de vigtigste af disse med hensyn til antallet af talere er:
- Schlesisk der tales i den sydvestlige del (nogle betragter schlesisk som et selvstændigt sprog)
- Storpolsk dialekt der tales i de vestlige dele af Polen
- Lillepolsk dialekt der tales i den sydlige og sydøstlige dele af Polen
- Masovisk dialekt der tales i hele de centrale og østlige dele af Polen
- Lviv dialekt – næsten uddød
Historiske geografiske udbredelse
redigérSom et resultat af 2.verdenskrig blev Polens grænser ændret væsentligt. Ændringen af grænserne var ledsaget af en række folkevandringer: Tysk udvisning af polakker ifølge Generalplan Ost, Polsk udvisning af 140.000 ukrainere i 1947 ifølge Operation Wisła og etnisk udrensning: Ukrainske fascisters drab på over 100.000 polakker i Volhynien resulterede i betydelige demografiske ændringer. Polske områder der ifølge Jaltakonferencen tilfaldt Sovjetunionen efter 2. verdenskrig betød at områderne med de store ukrainske og hviderussiske mindretal, besat af Polen efter 1. verdenskrig, blev indlemmet i Hviderusland og Ukraine og de polske mindretal i områderne blev flyttet til det nye Polen.
Litteratur
redigérOrdbøger
redigér- Grzegorz Okoniewski (1999), Dansk-polsk juridisk-merkantil ordbog, København: Gads Forlag, ISBN 87-12-03250-6, OL 30122921M, Wikidata Q100292819
Henvisninger
redigér- ^ "Polish language - Britannica Online Encyclopedia". Britannica.com. Hentet 2009-05-06.
- ^ Ethnologue
- ^ Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
- ^ Verbreitung der polnischen Sprache.
Eksterne henvisninger
redigér- Der findes også en Wikipedia på polsk.
- Dansk-polsk ordbog