H.P. Mollerup

Hans Peter Martin Mollerup (17. juni 1866 i LjørslevMors15. august 1929Frederiksberg) var en dansk præst, der i 1912 grundlagde Kirkens Korshær sammen med Kirsten Prip.

Mollerup blev student fra Odense Latinskole i 1885 og blev kandidat i teologi fra Københavns Universitet i 1892. Som nyuddannet blev han medhjælper ved Sankt Jakobs KirkeØsterbro. Han var fra 1896 til 1900 sømandspræst i Kingston upon Hull i England, hvor han stiftede bekendtskab med organisationen Church Army, der er den engelske pendant til Kirkens Korshær.

Tilbage i Danmark blev han i 1900 kapellan og fra 1905 sognepræst ved Frihavnskirken på Østerbro. Han havde i 1895 været medstifter af Blå Kors, og inspireret af Church Army i England stiftede han i 1912 Kirkens Korshær. Han var engageret i omsorgsarbejdet i Indre Mission, der hjalp mennesker, der kæmpede med fattigdom, hjemløshed og alkoholisme og sad i bestyrelsen for Sømandsmissionen, Ruslandsmissionen og Københavns Kirkefond.

Eksterne henvisningerRediger