Alkoholisme

Alkoholisme, også kendt som alkoholbrugsforstyrrelse[16] eller AUD (fra engelsk: ''alcohol use disorder),[2] er, bredt defineret, enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer.[17][4][6] Forstyrrelsen blev tidligere opdelt i to typer: alkoholmisbrug og alkoholafhængighed.[4][18] I lægevidenskabelig kontekst siges alkoholisme at eksistere når to eller flere af disse betingelser er opfyldt: en person drikker større mængder alkohol over en længere periode, har problemer med at skære ned, bruger lang tid på at anskaffe og drikke alkohol, alkohol er stærkt eftertragtet, alkoholforbrug resulterer i at personen ikke kan opfylde sine forpligtelser, alkoholforbrug resulterer i sociale problemer, alkoholforbrug resulterer i helbredsproblemer, alkoholforbrug resulterer i risikable situationer, et stop for alkohol medfører abstinenser og alkoholtolerance er fremkommet med brugen.[4] Alkoholforbrug kan påvirke alle dele af kroppen, men påvirker i særdeleshed hjernen, hjertet, leveren, nyrerne og immunsystemet.[6][7] Alkoholisme kan medføre mental sygdom, delirium tremens, Wernicke–Korsakoff-syndrom, uregelmæssig hjerterytme, en påvirket immunrespons, skrumpelever og øget risiko for kræft.[6][7][19] Druk under graviditet kan resultere i føtalt alkoholsyndrom.[5] Kvinder er generelt mere sårbare end mænd overfor alkohols skadelige effekter, primært på grund af deres gennemsnitligt mindre kropsvægt, lavere evne til at metabolisere alkohol og højere mængde kropsfedt.[13]

Alkoholisme
Klassifikation
King Alcohol and his Prime Minister.jpg
"King Alcohol and his Prime Minister" (ca. 1820)
Information
Navn Alkoholisme
Synonym med Alkoholafhængighedssyndrom[1]
Alkoholbrugsforstyrrelse/alcohol use disorder (AUD)[2][3]
Medicinsk fagområde Psykiatri, toksikologi, afhængighedsmedicin
Symptom(er) Indtagelse af store mængder alkohol over en længere periode
Problemer med at nedtrappe alkoholindtag
Stort tidsforbrug dedikeret til at anskaffe og drikke alkohol
Alkoholforbrug resulterer i problemer
Abstinenser ved stop for alkoholindtag[4]
Komplikationer Mental sygdom
Delirium tremens
Wernicke–Korsakoff-syndrom
Uregelmæssig hjerterytme
Skrumpelever
Kræft
Føtalt alkoholsyndrom
Selvmord[5][6][7][8]
Varighed Langvarigt[4]
Årsag Miljømæssige og genetiske faktorer[6]
Risikofaktorer Stress, angst, let adgang til billig alkohol[6][9]
Diagnosticering Spørgeskemaer, blodprøver[6]
Behandling Alkoholafgiftning typisk med benzodiazepiner, rådgivning, acamprosat, disulfiram, naltrexon[10][11][12]
Hyppighed 208 millioner / 4,1% af alle voksne (2010)[13][14]
Dødsfald 3,3 millioner / 5,9%[15]
SKS DF10 Rediger på Wikidata
ICD-10 F10 Rediger på Wikidata
ICD-9 303 Rediger på Wikidata
OMIM 103780 Rediger på Wikidata
DiseasesDB alcoholism Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000944 Rediger på Wikidata
MeSH D000437 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Miljømæssige faktorer og genetik er to komponenter, der forbindes med alkoholisme, og vurderes hver at stå for halvdelen af den samlede risiko.[6] En person med en forælder eller søskende med alkoholisme har 3-4 gange højere risiko for også selv at blive udvikle alkoholisme i forhold til andre.[6] Blandt miljømæssige faktorer er social, kulturel og adfærdsmæssig indflydelse.[20] Højt stressniveau og angst, såvel som let og billig adgang til alkohol, øger ligeledes risikoen.[6][9] En person, der stopper med at drikke alkohol, kan opleve abstinenser på et lavt niveau i flere måneder efter.[6] Mange kan anspores til at fortsætte med at drikke for at forhindre eller afbøde abstinenser.[6] Lægevidenskabeligt set betragtes alkoholisme som både en fysisk og en mental sygdom.[21][22] Spørgeskemaer og visse blodprøver kan somme tider afsløre potentiel alkoholisme.[6][23] Herefter indsamles yderligere information for at kunne bekræfte diagnosen.[6]

Man kan forsøge at forebygge alkoholisme ved at regulere og begrænse salg af alkohol, beskatte alkohol for at øge omkostningerne ved anskaffelse, samt at tilbyde billige behandlingstilbud.[24] Der findes flere måder at behandle folk for alkoholisme.[11] På grund af de medicinske problemer, der kan opstå i form af abstinenser, bør alkoholafgiftning kontrolleres omhyggeligt.[11] En udbredt metode involverer brug af benzodiazepiner, såsom diazepam.[11] Disse kan enten gives under ophold på en institution eller regelmæssigt mens personen forbliver i sit lokalsamfund under tæt tilsyn.[11] Mental sygdom eller andre afhængigheder kan komplicere behandlingen.[25] Efter afgiftning anvendes gruppeterapi eller støttegrupper til at hjælpe med at afholde en person fra at vende tilbage til at drikke.[10][26] En ofte-benyttet form for støtte er gruppen Anonyme Alkoholikere.[27] Medikamenterne acamprosat, disulfiram (solgt under navnet Antabus) eller naltrexon kan også bruges til at forhindre personen i at drikke.[12]

Verdenssundhedsorganisationen har vurderet at pr. 2010 var der 208 millioner mennesker med alkoholisme på verdensplan (4,1% af befolkningen over 15 år).[13][14] Pr. 2016 findes der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 147.000 personer i Danmark, der er afhængige af alkohol,[28] hvilket svarer til omkring 3,07% af befolkningen over 15 år. Alkoholisme er mest udbredt blandt unge mænd, og ses sjældent i ældre aldersgrupper.[6] Geografisk set er det mindst udbredt i Afrika (1,1% af befolkningen) og mest udbredt i Østeuropa (11%).[6] Alkoholisme var den direkte årsag til 139.000 dødsfald i 2013, hvilket var en stigning fra 112.000 dødsfald i 1990.[29] Alkohol menes samlet set at forårsage 3,3 millioner dødsfald årligt (5,9% af alle dødsfald).[15] Alkoholisme reducerer typisk en persons forventede levealder med omkring ti år.[30] Igennem tiden er der blevet brugt mange, betegnelser, ofte nedgørende, til at betegne folk, der rammes af alkoholisme; blandt disse er ord som dranker, spritter, drukkenbolt, fyldebøtte, bums, fulderik, sut og den almindeligt anvendte betegnelse, alkoholiker.[31] I 1979 frarådede Verdenssundhedsorganisationen brugen af begrebet "alkoholisme" på grund af dets upræcise betydning, og anbefalede i stedet "alkoholafhængighedssyndrom".[32]

Tegn og symptomerRediger

En engelsksproget gennemgang af alkohols effekt på kroppen

Risikoen for alkoholafhængighed begynder ved et lavt niveau af alkoholindtagelse, og øges gradvist hvis der drikkes en større mængde alkohol og/eller der udvikles et mønster med at drikke meget store mængder ved bestemte lejligheder, til et punkt hvor man bliver beruset.

LangtidsmisbrugRediger

 
Nogle af de mulige længerevarende effekter af ætanol som en person kan udvikle.

Alkoholisme er kendetegnet ved en øget tolerance overfor alkohol  – hvilket betyder at et individ kan indtage gradvist mere og mere alkohol  – samt fysisk afhængighed af alkohol, hvilket gør det svært for personen at kontrollere deres alkoholindtag. Den fysiske afhængighed forårsaget af alkohol kan give en person en meget stærk trang til at drikke alkohol. Disse egenskaber spiller en rolle i alkoholikerens stadigt mindre evne til at holde op med at drikke.[33] Alkoholisme kan have negative effekter på det mentale helbred, bidrage til psykiatriske lidelser og øge risikoen for selvmord. Et depressivt humør er et udbredt symptom blandt personer med kraftigt alkoholmisbrug.[34][35]

AdvarselstegnRediger

Blandt advarselstegn på alkoholisme er indtagelse af stigende mængder alkohol og regelmæssig beruselse, et fokus på alkoholindtagelse i en grad så det udelukker andre aktiviteter, brudte løfter om at stoppe med at drikke, den manglende evne til at huske hvad der blev sagt eller gjort under beruselsen (ofte kendt som "blackouts"), personlighedsforandringer i forbindelse med alkoholindtagelsen, benægtelse eller fabrikering af undskyldninger for alkoholindtagelsen, afvisning af at indrømme den voldsomt alkoholindtagelse, dysfunktion eller andre problemer på arbejdet eller i skolen, manglende interesse for personlig hygiejne, ægteskabelige og økonomiske problemer, samt beklagelser omkring dårligt helbred, med tab af appetit, respiratoriske infektioner eller øget angst.[36]

FysiskeRediger

Kortvarige effekterRediger

At drikke nok til at opnå en alkoholpromille på 0,03–0,12% medfører typisk en generel stigning i humør og mulig eufori (en "glad" fornemmelse), en øget selvtillid og omgængelighed, mindsket angst, et blussende, rødligt udseende i ansigtet og svækket dømmekraft og finmuskulær koordination. En promille på 0,09% til 0,25% forårsager sløvhed, bedøvelse, balanceproblemer og omtåget syn. En promille på 0,18% til 0,30% forårsager dyb forvirring, svækkede taleevner (f.eks. utydelig tale), vaklen, svimmelhed og opkast. En promille på 0.25% til 0.40% forårsager stupor, bevidstløshed, anterograd amnesi, opkast (døden kan indtræffe på grund af inhalering af opkast - såkaldt pulmonær aspiration - mens man er bevidstløs) og potentielt livsfarlig hypoventilation. En promille på 0,35% til 0,80% resulterer i koma (bevidstløshed), livsfarlig hypoventilation og muligvis dødelig alkoholforgiftning. Blandt andre risici er spirituskørsel og at operere tungt maskineri under påvirkning af alkohol, hvilket øger risikoen for ulykker; spirituskørsel er herudover strafbart i mange lande.

Langvarige effekterRediger

At drikke mere end genstand om dagen for kvinder eller to for mænd øger risikoen for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, atrieflimren og stroke.[37] Risikoen er større hos unge mennesker på grund af en større tendens til druk, som også kan føre til vold eller ulykker.[37] Omkring 3,3 millioner dødsfald (5,9% af alle dødsfald) hvert år menes at skyldes alkohol.[15] Alkoholisme reducerer en persons forventede levetid med omkring ti år.[30] Der findes ingen lægeforeninger, der anbefaler afholdspersoner at begynde at drikke.[37][38] Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage flere fysiske symptomer, heriblandt skrumpelever, pankreatit, epilepsi, polyneuropati, alkoholisk demens, hjertesygdom, ernæringsmæssige mangler, mavesår[39] og seksuel dysfunktion, og kan ende fatalt. Blandt andre fysiske effekter er en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, malabsorption, alkoholisk leversygdom og flere kræftformer. Vedvarende alkoholindtag kan også medføre skade på centralnervesystemet og det perifere nervesystem.[40][41] Der kan herudover udvikles en lang række immunologiske defekter og være en generaliseret skeletskørhed, samt en tendens til at komme til skade ved ulykker, hvilket også fører til knoglefrakturer.[42]

Kvinder udvikler langvarige komplikationer ved alkoholafhængighed hurtigere end mænd. Herudover har kvinder en højere dødelighed fra alkoholisme end mænd.[43] Blandt eksempler på langvarige komplikationer er hjerne- hjerte- og leverskade[44] og en øget risiko for brystkræft. Hård druk over længere tid har også vist sig at have en negativ effekt på kvinders reproduktive system. Dette medfører reproduktiv dysfunktion såsom anovulation, mindsket æggestokkemasse, problematisk eller uregelmæssig menstruationscyklus og tidlig menopause.[43] Alkoholisk ketoacidose kan opstå hos individer, der kronisk misbruger alkohol og har en nylig tendens til druk.[45][46] Mængden af alkohol, der kan bearbejdes biologisk, samt effekter heraf, varierer mellem kønnene. Hvis den samme mængde alkohol indtages af mænd og kvinder vil det generelt resultere i at kvinderne har en højere alkoholpromille, da kvinder generelt har en højere procent kropdsfedt og derfor en lavere distributionsvolumen for alkohol end mænd, samt at mænds mave har en tendens til at metabolisere alkohol hurtigere end kvinders.[47]

PsykiatriskeRediger

Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage en lang række mentale helbredsproblemer. Alvorlige kognitive problemer er udbredte; omkring 10% af alle tilfælde af demens er relaterede til alkoholindtag, hvilket gør det til den næststørste årsag til demens overordnet.[48] Ekstremt alkoholforbrug forårsager hjerneskade, og det psykologiske helbred kan påvirkes stadigt kraftigere over tid.[49] Sociale evner bliver voldsomt svækkede hos personer, der lider af alkoholisme på grund af alkoholens neurotoksiske effekter på hjernen, især på det præfrontale cortex. Blandt de sociale evner, der svækkes af alkoholmisbrug, er svækkelse i opfattelse af ansigtsudtryk, opfattelse af prosodi og problemer med theory of mind; evnen til at forstå humor svækkes også hos alkoholmisbrugere.[50] Psykiatriske lidelser er udbredte blandt alkoholikere, og op til 25% lider af alvorlige psykiatriske forstyrrelser. De mest udbredte psykiatriske symptomer er angstlidelse og klinisk depression. Psykiatriske symptomer forværres typisk i starten af afvænning fra alkohol, men forbedres eller forsvinder efterfølgende ved vedvarende afholdenhed.[51] Psykose, forvirring og organisk hjernesyndrom kan forårsages af alkoholmisbrug, hvilket kan føre til fejldiagnoser såsom skizofreni.[52] Panikforstyrrelse kan udvikles eller forværres som et direkte resultat af længerevarende alkoholmisbrug.[53][54]

Der findes omfattende dokumentation for at klinisk depression og alkoholisme ofte ses sammen.[55][56][57] Blandt personer med comorbide forekomster skelnes der typisk mellem depressive episoder, der formildes med alkoholafholdenhed ("substansinducerede"), og depressive episoder, der er pimære og ikke formildes med afholdenhed ("uafhængige" episoder).[58][59][60] Herudover kan brug af andre stoffer også øge risikoen for depression.[61] Psykiatriske forstyrrelser veksler afhængigt af køn. Kvinder med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en anden psykiatrisk diagnose, såsom klinisk depression, angst, panikforstyrrelse, bulimi, PTSD eller borderline-personlighedsforstyrrelse. Mænd med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en diagnose såsom narcissistisk eller antisocial personlighedsforstyrrelse, maniodepressivitet, skizofreni, impulsforstyrrelse eller ADHD.[62] Kvinder med alkoholisme har større risiko for at opleve fysiske eller seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og vold i hjemmet end kvinder i befolkningen som helhed,[62] hvilket ligeledes kan føre til en højere grad af psykiatriske forestyrrelser og endnu større alkoholafhængighed.

Sociale effekterRediger

Alkoholisme medfører ofte alvorlige sociale problemer; disse dilemmaer forårsages af patologiske forandringer i hjernen samt alkoholens berusende effekt.[48][63] Alkoholmisbrug er forbundet med en øget risiko for at begå kriminalitet, heriblandt børnemishandling, vold i hjemmet, voldtægt, indbrud og overfald.[64] Alkoholisme er forbundet med tab af beskæftigelse,[65] hvilket kan lede til finansielle problemer. Alkoholindtag på upassende tidspunkter, og adfærd der resulterer fra svækket dømmekraft, kan få juridiske konsekvenser såsom sigtelse for spirituskørsel[66] eller forstyrrelse af offentlig ro og orden, eller civilretlige sanktioner for tort. En alkoholikers adfærd og mentale svækkelse under beruselsen kan have en voldsom effekt på folk omkring ham og føre til isolation fra familie og venner. Denne isolation kan føre til ægteskabelige problemer og skilsmisse eller bidrage til vold i hjemmet. Alkoholisme kan også føre til omsorgssvigt, med efterfølgende varig skade på alkoholikerens børns følelsesmæssige udvikling.[67] Dette kan føre til at børn af alkoholikere kan udvikle en række emotionelle problemer - heriblandt at være bange for deres forældre på grund af disses ustabile humør og adfærd. Herudover kan børn af alkoholikere også udvikle en betragtelig skam over deres manglende evne til at frigøre deres forældre fra alkoholismen. Som resultat af denne nederlagsfølelse kan de udvikle forvrængede selvbilleder, der kan medføre depression.[68] Disse problemer kan følge børn af alkoholikere langt ind i voksenlivet,[69] og voksne børn af alkoholikere lider således ofte af problemer såsom at skulle gætter sig til normal adfærd, være overdrevent selvkritiske og nedtrykte, søge konstant bekræftelse og have aversioner mod nære forhold til andre mennesker.[70]

AlkoholafvænningRediger

  Hovedartikel: Alkoholabstinens.
 
En fransk afholdsplakat fra Union des Françaises contre l'Alcool ("Foreningen af franske kvinder mod alkohol"). Plakaten spørger "Ah! Quand supprimera-t'on l'alcool?" ("Ah! Hvornår vil vi [nationen] afskaffe alkohol?")

Ligesom det er tilfældet med lignende stoffer med en bedøvende-hypnotisk mekanisme, såsom barbiturater og benzodiazepiner, kan afvænning fra alkoholafhængighed være livsfarlig hvis den ikke håndteres ordentligt.[63][71] Alkoholens primære effekt er en øget stimulation af GABAA-receptorer, der påvirker centralnervesystemet. Efter gentagende, kraftig alkoholindtagelse begynder disse receptorer at blive mindre følsomme og reduceret i antal, hvilket fører til opbygget tolerance og fysisk afhængighed. Hvis alkoholindtagelsen stoppes for pludseligt vil personens nervesystem blive ramt af ukontrollerede impulser igennem synapserne. Dette kan resultere i symptomer såsom angst, livsfarlige krampeanfald, delirium tremens, hallucinationer, rystelser og potentielt hjertesvigt.[72][73] Andre neurotransmittersystemer er også involverede, især dopamin, NMDA og glutamat.[33][74]

Alvorlige abstinenser såsom delirium tremens og krampeanfald opstår kun sjældent efter mere end en uge uden alkohol. Den akutte abstinensfase kan defineres som varende mellem en og tre uger. I perioden på 3-6 uger efter stoppet er det typisk øget angst, depression og søvnforstyrrelser;[75] udmattelse og anspændthed kan vare ved i op til 5 uger som en del af de postakutte abstinenser; omkring en fjerdedel af alle alkoholikere, der vænner sig af med alkohol, oplever angst og depression i op til 2 år efter afvænningen. Disse postakutte abstinenser har også kunnet observeres i dyremodeller med alkoholafhængighed og abstinenser.[76]

Alkoholikere rammes herudover af det såkaldte "kindling-fænomen",[77] hvorved hver på hinanden følgende abstinens er mere alvorlig end den tidligere abstinens; dette skyldes neurotilpasninger, der sker som resultat af perioder med afholdenhed efterfulgt af en gen-indførsel af alkohol. Personer, som har haft flere episoder med abstinenser, er mere tilbøjelige til at udvikle krampeanfald, og oplever kraftigere angst under afvænning fra alkohol end alkoholafhængige personer, som ikke tidligere har haft abstinensepisoder. Kindling-effekten fører til vedvarende funktionelle forandringer i hjernens nervebaner såvel som til genudtryk.[78] Kindling resulterer også i intensificering af de psykologiske symptomer på alkoholafvænning.[75] Der findes beslutningsværktøjer og spørgeskemaer, der kan hjælpe læger i deres evaluering af alkoholabstinenser. For eksempel skemaet CIWA-Ar, der objektiverer alkoholabstinenserne for at kunne vejlede beslutninger om terapi, der muliggør et effektivt interview og samtidig bevarer klinisk brugbarhed, validitet og pålidelighed, hvilket kan sikre den rigtige omsorg for abstinenspatienter, der kan være i livsfare.[79]

BehandlingRediger

Som ved alle misbrugsformer er det lettere at forebygge end at helbrede, hvorfor der tilrådes en behersket tilgang til alkohol. Behandling kan være medicinsk eller psykologisk.

TerapiRediger

Behandlingscentre for misbrugere tilbyder behandling af de afhængige.

Kommunale og regionale alkoholbehandlingsinstitutioner tilbyder gratis alkoholbehandling til alle borgere.

Nogle alkoholbehandlinger tilbyder også rådgivning, støtte eller behandling til pårørende. I familieorienteret alkoholbehandling behandles alkoholafhængigheden og de belastninger, den har påført relationerne mellem familiemedlemmerne.

MinnesotamodellenRediger

Minnesotamodellen bygger på Anonyme Alkoholikere. Der er tale om en behandlingsform, Anonyme Alkoholikeres 12-trins program er styringsinstrumentet. En Minnesotabehandling er rammen om en behandling af afhængighed, der anvender en række forskellige terapeutiske teknikker. Minnesotamodellen er en pragmatisk, handlings-og resultatorienteret behandlingsform. Et vigtigt element er identifikation: Det er alkoholikere, der behandler alkoholikere. I en moderne professionel Minnesotabehandling er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at være ædru alkoholiker for at kunne arbejde inden for misbrugsbehandling. Det kræver en faglig, terapeutisk uddannelse for at kunne bestride alkoholrådgivning og behandling.

Der findes i Danmark en række behandlingscentre, der anvender Minnesotamodellen som behandlingsfilosofi. Behandlingscenter Tjele er det ældste og største af sin art.

ReferencerRediger

  1. ^ "Alkohol, overforbrug". sundhed.dk. 15. marts 2018. Hentet 27. august 2020. 
  2. ^ a b "Alcoholism MeSH Descriptor Data 2020". meshb.nlm.nih.gov. Hentet 9 May 2020. 
  3. ^ "Behandlingsmetoder". alkopedia. Hentet 27. august 2020. 
  4. ^ a b c d e "Alcohol Use Disorder: A Comparison Between DSM–IV and DSM–5". November 2013. Arkiveret fra originalen 18 May 2015. Hentet 9 May 2015. 
  5. ^ a b "Fetal Alcohol Exposure". 14 September 2011. Arkiveret fra originalen 4 April 2015. Hentet 9 May 2015. 
  6. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Association, American Psychiatric (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders : DSM-5 (5 udgave). Washington, DC: American Psychiatric Association. s. 490–97. ISBN 978-0-89042-554-1. 
  7. ^ a b c "Alcohol's Effects on the Body". 14 September 2011. Arkiveret fra originalen 3 June 2015. Hentet 9 May 2015. 
  8. ^ Borges, G; Bagge, CL; Cherpitel, CJ; Conner, KR; Orozco, R; Rossow, I (april 2017). "A meta-analysis of acute use of alcohol and the risk of suicide attempt.". Psychological Medicine. 47 (5): 949-957. PMC 5340592 . PMID 27928972. doi:10.1017/S0033291716002841. 
  9. ^ a b Moonat, S; Pandey, SC (2012). "Stress, epigenetics, and alcoholism". Alcohol Research : Current Reviews. 34 (4): 495-505. PMC 3860391 . PMID 23584115. 
  10. ^ a b Morgan-Lopez, AA; Fals-Stewart, W (May 2006). "Analytic complexities associated with group therapy in substance abuse treatment research: problems, recommendations, and future directions". Exp Clin Psychopharmacol. 14 (2): 265-73. PMC 4631029 . PMID 16756430. doi:10.1037/1064-1297.14.2.265. 
  11. ^ a b c d e Blondell, RD (February 2005). "Ambulatory detoxification of patients with alcohol dependence". Am Fam Physician. 71 (3): 495-502. PMID 15712624. 
  12. ^ a b Testino, G; Leone, S; Borro, P (December 2014). "Treatment of alcohol dependence: recent progress and reduction of consumption". Minerva Medica. 105 (6): 447-66. PMID 25392958. 
  13. ^ a b c Global status report on alcohol and health 2014 (PDF). World Health Organization. 2014. s. 8, 51. ISBN 978-92-4-069276-3. Arkiveret (PDF) fra originalen 13 April 2015. 
  14. ^ a b "Global Population Estimates by Age, 1950–2050". 30 January 2014. Arkiveret fra originalen 10 May 2015. Hentet 10 May 2015. 
  15. ^ a b c "Alcohol Facts and Statistics". Arkiveret fra originalen 18 May 2015. Hentet 9 May 2015. 
  16. ^ https://alkohologsamfund.dk/alkopedia/motion-som-supplerende-behandling-for-aud
  17. ^ Littrell, Jill (2014). Understanding and Treating Alcoholism Volume I: An Empirically Based Clinician's Handbook for the Treatment of Alcoholism: Volume Ii: Biological, Psychological, and Social Aspects of Alcohol Consumption and Abuse. Hoboken: Taylor and Francis. s. 55. ISBN 978-1-317-78314-5. Arkiveret fra originalen 20 July 2017. The World Health Organization defines alcoholism as any drinking which results in problems 
  18. ^ Hasin, Deborah (December 2003). "Classification of Alcohol Use Disorders". Alcohol Research & Health : The Journal of the National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. 27 (1): 5-17. PMC 6676702 . PMID 15301396. Arkiveret fra originalen 18 March 2015. Hentet 28 February 2015. 
  19. ^ Romeo, Javier; Wärnberg, Julia; Nova, Esther; Díaz, Ligia E.; Gómez-Martinez, Sonia; Marcos, Ascensión (October 2007). "Moderate alcohol consumption and the immune system: a review". The British Journal of Nutrition. 98 Suppl 1: S111-115. ISSN 0007-1145. PMID 17922947. doi:10.1017/S0007114507838049. 
  20. ^ Agarwal-Kozlowski, K; Agarwal, DP (April 2000). "[Genetic predisposition for alcoholism]". Ther Umsch. 57 (4): 179-84. PMID 10804873. doi:10.1024/0040-5930.57.4.179. 
  21. ^ Mersy, DJ (1 April 2003). "Recognition of alcohol and substance abuse". American Family Physician. 67 (7): 1529-32. PMID 12722853. 
  22. ^ "Health and Ethics Policies of the AMA House of Delegates" (PDF). June 2008. s. 33. Arkiveret (PDF) fra originalen 20 March 2015. Hentet 10 May 2015. H-30.997 Dual Disease Classification of Alcoholism: The AMA reaffirms its policy endorsing the dual classification of alcoholism under both the psychiatric and medical sections of the International Classification of Diseases. (Res. 22, I-79; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-89; Reaffirmed: CLRPD Rep. B, I-90; Reaffirmed by CSA Rep. 14, A-97; Reaffirmed: CSAPH Rep. 3, A-07) 
  23. ^ Higgins-Biddle, John C.; Babor, Thomas F. (2018). "A Review of the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT), AUDIT-C, and USAUDIT for Screening in the United States: Past Issues and Future Directions". The American Journal of Drug and Alcohol Abuse. 44 (6): 578-586. ISSN 0095-2990. PMC 6217805 . PMID 29723083. doi:10.1080/00952990.2018.1456545. 
  24. ^ World Health Organization (January 2015). "Alcohol". Arkiveret fra originalen 23 May 2015. Hentet 10 May 2015. 
  25. ^ DeVido, JJ; Weiss, RD (December 2012). "Treatment of the depressed alcoholic patient". Current Psychiatry Reports. 14 (6): 610-08. PMC 3712746 . PMID 22907336. doi:10.1007/s11920-012-0314-7. 
  26. ^ Albanese, AP (November 2012). "Management of alcohol abuse". Clinics in Liver Disease. 16 (4): 737-62. PMID 23101980. doi:10.1016/j.cld.2012.08.006. 
  27. ^ Tusa, AL; Burgholzer, JA (2013). "Came to believe: spirituality as a mechanism of change in alcoholics anonymous: a review of the literature from 1992 to 2012". Journal of Addictions Nursing. 24 (4): 237-46. PMID 24335771. doi:10.1097/jan.0000000000000003. 
  28. ^ https://www.blaakors.dk/viden-fakta-og-statistik/fakta-og-statistik-om-alkohol
  29. ^ GBD 2013 Mortality and Causes of Death, Collaborators (17 December 2014). "Global, regional, and national age-sex specific all-cause and cause-specific mortality for 240 causes of death, 1990–2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013". Lancet. 385 (9963): 117-71. PMC 4340604 . PMID 25530442. doi:10.1016/S0140-6736(14)61682-2. 
  30. ^ a b Schuckit, MA (27 November 2014). "Recognition and management of withdrawal delirium (delirium tremens)". The New England Journal of Medicine. 371 (22): 2109-13. PMID 25427113. doi:10.1056/NEJMra1407298. 
  31. ^ Chambers English Thesaurus. Allied Publishers. s. 175. ISBN 978-81-86062-04-3. 
  32. ^ WHO. "Lexicon of alcohol and drug terms published by the World Health Organization". World Health Organization. Arkiveret fra originalen 5 February 2013. 
  33. ^ a b Hoffman, PL; Tabakoff, B (July 1996). "Alcohol dependence: a commentary on mechanisms". Alcohol and Alcoholism. 31 (4): 333-40. PMID 8879279. doi:10.1093/oxfordjournals.alcalc.a008159. 
  34. ^ Dunn, N; Cook, CC (March 1999). "Psychiatric aspects of alcohol misuse". Hospital Medicine. 60 (3): 169-72. ISSN 1462-3935. PMID 10476237. doi:10.12968/hosp.1999.60.3.1060. 
  35. ^ Wilson, Richard; Kolander, Cheryl A. (2003). Drug abuse prevention: a school and community partnership. Sudbury, MA: Jones and Bartlett. s. 40-45. ISBN 978-0-7637-1461-1. 
  36. ^ "Biology". The Volume Library. 1. Nashville, TN: The Southwestern Company. 2009. s. 29. ISBN 978-0-87197-208-8. 
  37. ^ a b c O'Keefe, JH; Bhatti, SK; Bajwa, A; DiNicolantonio, JJ; Lavie, CJ (March 2014). "Alcohol and cardiovascular health: the dose makes the poison ... or the remedy". Mayo Clinic Proceedings. 89 (3): 382-93. PMID 24582196. doi:10.1016/j.mayocp.2013.11.005. 
  38. ^ Alcohol and Heart Health Arkiveret 19 January 2016 hos Wayback Machine. American Heart Association
  39. ^ American Medical Association (2003). Leiken, Jerrold B. MD; Lipsky, Martin S. MD, (red.). Complete Medical Encyclopedia (First udgave). New York: Random House Reference. s. 485. ISBN 978-0-8129-9100-0. 
  40. ^ Müller, D; Koch, RD; von Specht, H; Völker, W; Münch, EM (March 1985). "[Neurophysiologic findings in chronic alcohol abuse]". Psychiatr Neurol Med Psychol (Leipz) (tysk). 37 (3): 129-32. PMID 2988001. 
  41. ^ Testino, G. (2008). "Alcoholic Diseases in Hepato-Gastroenterology: a point of view". Hepatogastroenterology. 55 (82–83): 371-77. PMID 18613369. 
  42. ^ 10th Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health Arkiveret 13 September 2012 hos Wayback Machine., 2000, U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Service National Institutes of Health, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism.
  43. ^ a b Blum LN, Nielsen NH, Riggs JA (September 1998). "Alcoholism and alcohol abuse among women: report of the Council on Scientific Affairs. American Medical Association". Journal of Women's Health. 7 (7): 861-71. PMID 9785312. doi:10.1089/jwh.1998.7.861. 
  44. ^ Walter H, Gutierrez K, Ramskogler K, Hertling I, Dvorak A, Lesch OM (November 2003). "Gender-specific differences in alcoholism: implications for treatment". Archives of Women's Mental Health. 6 (4): 253-8. PMID 14628177. doi:10.1007/s00737-003-0014-8.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  45. ^ Mihai, B; Lăcătuşu, C; Graur, M (April-June 2008). "[Alcoholic ketoacidosis]". Rev Med Chir Soc Med Nat Iasi. 112 (2): 321-26. PMID 19294998. 
  46. ^ Sibaï, K; Eggimann, P (September 2005). "[Alcoholic ketoacidosis: not rare cause of metabolic acidosis]". Rev Med Suisse. 1 (32): 2106, 2108-10, 2112-15. PMID 16238232. 
  47. ^ Cederbaum, AI (2012). "Alcohol metabolism". Clin Liver Dis. 16 (4): 667-85. PMC 3484320 . PMID 23101976. doi:10.1016/j.cld.2012.08.002. 
  48. ^ a b Bakalkin, Georgy (8 July 2008). "Alcoholism-associated molecular adaptations in brain neurocognitive circuits". Eurekalert.org. Arkiveret fra originalen 30 November 2011. Hentet 11 January 2012. 
  49. ^ Oscar-Berman, M; Marinkovic, K (2003). "Alcoholism and the brain: an overview". Alcohol Res Health. 27 (2): 125-33. PMC 6668884 . PMID 15303622. 
  50. ^ Uekermann, J; Daum, I (May 2008). "Social cognition in alcoholism: a link to prefrontal cortex dysfunction?". Addiction. 103 (5): 726-35. PMID 18412750. doi:10.1111/j.1360-0443.2008.02157.x. 
  51. ^ Wetterling, T; Junghanns, K (September 2000). "Psychopathology of alcoholics during withdrawal and early abstinence". Eur Psychiatry. 15 (8): 483-88. ISSN 0924-9338. PMID 11175926. doi:10.1016/S0924-9338(00)00519-8. 
  52. ^ Schuckit, MA (November 1983). "Alcoholism and other psychiatric disorders". Hosp Community Psychiatry. 34 (11): 1022-27. ISSN 0022-1597. PMID 6642446. doi:10.1176/ps.34.11.1022. 
  53. ^ Cowley, DS (24 January 1992). "Alcohol abuse, substance abuse, and panic disorder". Am J Med. 92 (1A): 41S-48S. ISSN 0002-9343. PMID 1346485. doi:10.1016/0002-9343(92)90136-Y. 
  54. ^ Cosci, F; Schruers, KR; Abrams, K; Griez, EJ (June 2007). "Alcohol use disorders and panic disorder: a review of the evidence of a direct relationship". J Clin Psychiatry. 68 (6): 874-80. ISSN 0160-6689. PMID 17592911. doi:10.4088/JCP.v68n0608. 
  55. ^ Grant, BF; Harford, TC (October 1995). "Comorbidity between DSM-IV alcohol use disorders and major depression: results of a national survey". Drug Alcohol Depend. 39 (3): 197-206. ISSN 0376-8716. PMID 8556968. doi:10.1016/0376-8716(95)01160-4. 
  56. ^ Kandel, DB; Huang, FY; Davies, M (October 2001). "Comorbidity between patterns of substance use dependence and psychiatric syndromes". Drug Alcohol Depend. 64 (2): 233-41. ISSN 0376-8716. PMID 11543993. doi:10.1016/S0376-8716(01)00126-0. 
  57. ^ Cornelius, JR; Bukstein, O; Salloum, I; Clark, D (2003). Alcohol and psychiatric comorbidity. Recent Dev Alcohol. Recent Developments in Alcoholism. 16. s. 361–74. ISBN 978-0-306-47258-9. ISSN 0738-422X. PMID 12638646. doi:10.1007/0-306-47939-7_24. 
  58. ^ Schuckit, MA; Tipp, JE; Bergman, M; Reich, W; Hesselbrock, VM; Smith, TL (July 1997). "Comparison of induced and independent major depressive disorders in 2,945 alcoholics". Am J Psychiatry. 154 (7): 948-57. ISSN 0002-953X. PMID 9210745. doi:10.1176/ajp.154.7.948. 
  59. ^ Schuckit, MA; Tipp, JE; Bucholz, KK; Nurnberger, JI; Hesselbrock, VM; Crowe, RR; Kramer, J (October 1997). "The life-time rates of three major mood disorders and four major anxiety disorders in alcoholics and controls". Addiction. 92 (10): 1289-304. ISSN 0965-2140. PMID 9489046. doi:10.1111/j.1360-0443.1997.tb02848.x.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  60. ^ Schuckit, MA; Smith, TL; Danko, GP; Pierson, J; Trim, R; Nurnberger, JI; Kramer, J; Kuperman, S; Bierut, LJ; Hesselbrock, V (November 2007). "A comparison of factors associated with substance-induced versus independent depressions". J Stud Alcohol Drugs. 68 (6): 805-12. ISSN 1937-1888. PMID 17960298. doi:10.15288/jsad.2007.68.805.  Ukendt parameter |s2cid= ignoreret (hjælp)
  61. ^ Schuckit, M (June 1983). "Alcoholic patients with secondary depression". Am J Psychiatry. 140 (6): 711-14. ISSN 0002-953X. PMID 6846629. doi:10.1176/ajp.140.6.711. 
  62. ^ a b Karrol, Brad R. (2002). "Women and alcohol use disorders: a review of important knowledge and its implications for social work practitioners". Journal of Social Work. 2 (3): 337-56. doi:10.1177/146801730200200305. 
  63. ^ a b McCully, Chris (2004). Goodbye Mr. Wonderful. Alcohol, Addition and Early Recovery. London: Jessica Kingsley Publishers. ISBN 978-1-84310-265-6. Arkiveret fra originalen 21 November 2009.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp)
  64. ^ Isralowitz, Richard (2004). Drug use: a reference handbook. Santa Barbara, CA: ABC-CLIO. s. 122-23. ISBN 978-1-57607-708-5. 
  65. ^ Langdana, Farrokh K. (2009). Macroeconomic Policy: Demystifying Monetary and Fiscal Policy (2nd udgave). Springer. s. 81. ISBN 978-0-387-77665-1. 
  66. ^ Gifford, Maria (2009). Alcoholism (Biographies of Disease). Greenwood Press. s. 89-91. ISBN 978-0-313-35908-8. 
  67. ^ Schadé, Johannes Petrus (2006). The Complete Encyclopedia of Medicine and Health. Foreign Media Books. s. 132-33. ISBN 978-1-60136-001-4. 
  68. ^ Gold, Mark. "Children of Alcoholics". Psych Central. Arkiveret fra originalen 16 November 2011. Hentet 27 November 2011. 
  69. ^ https://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholmisbrug/paaroerende-til-alkoholikere/voksen-barn-af-alkoholiker/
  70. ^ Woititz, Janet Beigel Geringer (2013) [1983]. Voksne børn af alkoholikere (Paperback). Borgen. ISBN 9788741889368. 
  71. ^ Galanter, Marc; Kleber, Herbert D. (2008). The American Psychiatric Publishing Textbook of Substance Abuse Treatment (4th udgave). American Psychiatric Publishing Inc. s. 58. ISBN 978-1-58562-276-4. 
  72. ^ Dart, Richard C. (2003). Medical Toxicology (3rd udgave). Lippincott Williams & Wilkins. s. 139-40. ISBN 978-0-7817-2845-4. 
  73. ^ Idemudia, SO; Bhadra, S; Lal, H (June 1989). "The pentylenetetrazol-like interoceptive stimulus produced by ethanol withdrawal is potentiated by bicuculline and picrotoxinin". Neuropsychopharmacology. 2 (2): 115-22. ISSN 0893-133X. PMID 2742726. doi:10.1016/0893-133X(89)90014-6. 
  74. ^ Chastain, G (October 2006). "Alcohol, neurotransmitter systems, and behavior". The Journal of General Psychology. 133 (4): 329-35. ISSN 0022-1309. PMID 17128954. doi:10.3200/GENP.133.4.329-335. 
  75. ^ a b Heilig, M; Egli, M; Crabbe, JC; Becker, HC (April 2010). "Acute withdrawal, protracted abstinence and negative affect in alcoholism: are they linked?". Addict Biol. 15 (2): 169-84. PMC 3268458 . PMID 20148778. doi:10.1111/j.1369-1600.2009.00194.x. 
  76. ^ Johnson, Bankole A. (2011). Addiction medicine : science and practice. New York: Springer. s. 301-03. ISBN 978-1-4419-0337-2. Arkiveret fra originalen 1 December 2015. 
  77. ^ https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/alkohol/abstinenssyndrom/
  78. ^ Breese, GR; Sinha, R; Heilig, M (February 2011). "Chronic alcohol neuroadaptation and stress contribute to susceptibility for alcohol craving and relapse". Pharmacol Ther. 129 (2): 149-71. PMC 3026093 . PMID 20951730. doi:10.1016/j.pharmthera.2010.09.007. 
  79. ^ Sullivan, JT; Sykora, K; Schneiderman, J; Naranjo, CA; Sellers, EM (November 1989). "Assessment of alcohol withdrawal: the revised clinical institute withdrawal assessment for alcohol scale (CIWA-Ar)" (PDF). Br J Addict. 84 (11): 1353-57. PMID 2597811. doi:10.1111/j.1360-0443.1989.tb00737.x. Arkiveret fra originalen (PDF) 10 August 2013. Hentet 25 October 2017. 

Eksterne henvisningerRediger