Åbn hovedmenuen

Højere teknisk eksamen

(Omdirigeret fra HTX)
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Højere teknisk eksamen (ofte forkortet htx) eller teknisk gymnasium er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på de naturvidenskabelige og tekniske fag.

En htx er en studieforberedende ungdomsuddannelse, der (ligesom stx, hf, eux og hhx) giver adgang til de højere videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU).

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

Uddannelsen startede i 1982 som en overbygning af de erhvervsfaglige grunduddannelser (EFG)[1] og blev i 1994 en 3-årig gymnasial uddannelse.[2]

Struktur og fagRediger

Strukturen på uddannelsen er den samme, som de øvrige gymnasiale uddannelser, med et 3 månederes grundforløb og 2¾ år studieretningforløb. Grundforløbet har formålet, at præsentere eleven for skolens studieretninger og give eleven en ide om hvilke videregående uddannelser studieretningerne leder imod.[3]

Især profilfagene teknologi og teknikfag er specielle for uddannelsen. En stor del af undervisningen er tilrettelagt som projekter, hvor der både arbejdes teoretisk og praktisk med tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger.

Som regel bliver der på 1. og 2. år undervist i faget teknologi, mens der så udbygges med teknikfag på skemaet det 3. år – nogle undervisningsinstitutioner tilbyder dog eksempelvis teknologi på A-niveau.

TeknologihistorieRediger

Efter gymnasiereformen i 2005 er faget teknologihistorie blevet obligatorisk på C-niveau, for at underbygge den historiske indsigt i teknologien og dens udvikling.

TeknologiRediger

Teknologifaget har til formål at give et kendskab til hvordan teknologi påvirker vores samfund.

Fra bekendtgørelsen for Teknologi B, er hentet:

"I teknologi niveau B er det overordnede mål, at eleven får kendskab til den teknologi, der anvendes i erhvervslivet, så eleven:
  • kan forklare produktet og produktionen i en teknologisk sammenhæng og produktets og produktionens sammenspil med det omgivende samfund.
  • kan arbejde med miljøvurdering og med faserne i en produktudvikling"

StudenterhueRediger

Et firma i København markedsfører en studenterhue for htx med et marineblåt bånd (der ofte forveksles[kilde mangler] med et sort).

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger