Sideror
Et sideror er det ror på en flyvemaskine, der kontrollerer bevægelserne til siden langs den vertikale akse (højaksen, "giring" eller yaw).[1] Sideroret sidder i flyets bagende, oftest i den lodrette halefinne i flyets hale.[1]
Sideroret styres oftest af piloten med pedaler, hvor højre pedal får flyets næse til at svinge til højre, og venstre pedal får flyets næse til at svinge til venstre.[2] Sideroret kontrollerer således ikke flyets flyveretning; denne kontrolleres ved anvendelse af krængeroret, dog med justering fra sideroret.[2] Signalet fra pedalerne (eller anden mekanisme) sendes til sideroret enten mekanisk, hydraulisk eller ved elektrisk impuls ("fly-by-wire").
De fleste fly har én halefinne og dermed ét sideror, mens andre har to halefinner og sideror. Det supersoniske spionfly Lockheed SR-71 Blackbird anvender hele halefinnen som sideror. Rumfærgen har et sideror, der kan spaltes til en luftbremse.
Fly med V-hale, f.eks. Fouga Magister, har kombineret sideror med højderor til ruddervators.
Lægfolk omtaler ofte sideroret som "haleroret", hvilket er misvisende, da både højde- og sideror er anbragt i halen.
Referencer redigér
- ^ a b Opslag "Sideror" i Den Danske Ordbog
- ^ a b "NASA om Vertical Stabilizer – Rudder". Arkiveret fra originalen 13. november 2009. Hentet 24. november 2009.
Eksterne henvisninger redigér
- Side 22 i 'Inddeling og bevægelser'; Per Weishaupt: Motorflyvehåndbogen, 1966, FLYV's Forlag.