Åbn hovedmenuen
Hamish Bond (2013)

Hamish Byron Bond (født 13. februar 1986 i Dunedin, New Zealand) er en newzealandsk roer og cykelrytter, dobbelt olympisk guldvinder og ottedobbelt verdensmester.

Bond vandt guld i toer uden styrmand ved både OL 2012 i London og OL 2016 i Rio de Janeiro, begge gange som makker til Eric Murray.[1] Han deltog også ved OL 2008 i Beijing, som del af den newzealandske firer uden styrmand, der endte på 7. pladsen.

Bond og Murray vandt desuden intet mindre end otte VM-guldmedaljer gennem karrieren, syv i toer uden styrmand og én i toer med styrmand.[2]

I 2017 annoncerede Bond at han ville sætte sin ro-karriere på pause og forsøge sig som elite-cykelrytter. Han vandt bronze ved de newzealandske mesterskaber i enkeltstart i 2017, og deltog samme år ved VM-enkeltstarten i Oslo, hvor han blev nr. 39.[3]

ResultaterRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Sportsreference.com: Hamish Bond". Hentet 2019-09-04.  (engelsk)
  2. ^ "Worldrowing.com: Hamish Bond". Hentet 2019-09-04.  (engelsk)
  3. ^ "Procyclingstats.com: 84th World Championships - ITT (WC)". Hentet 2019-09-04.  (engelsk)

Eksterne henvisningerRediger