Hanne-Vibeke Holst
Hanne-Vibeke Holst (født 21. februar 1959 i Hjørring, Danmark) er en dansk forfatter og uddannet journalist, som har været ansat på Berlingske Tidende og Søndags B.T.
Hanne-Vibeke Holst Dansk litteratur | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født |
21. februar 1959 (64 år) Hjørring, Danmark |
Nationalitet |
![]() |
Far |
Knud Holst ![]() |
Mor |
Kirsten Holst ![]() |
Ægtefælle |
Morten Bruus (fra 1997) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Brønderslev Gymnasium og HF-kursus ![]() |
Beskæftigelse |
Journalist, filminstruktør, skribent ![]() |
Genre | Romaner, noveller, essays, børnebøger, faglitterære bøger |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Søren Gyldendal-prisen (2003), De Gyldne Laurbær (2009), Egholtprisen (1997), Mathildeprisen (2006), Læsernes Bogpris (2009) med flere ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Hanne-Vibeke Holsts hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Hun modtog De Gyldne Laurbær i 2009 for Dronningeofret,[1] og også i 2009 modtog hun Danners ærespris, da hun i sin roman Kongemordet ifølge direktør i Danner, Vibe Klarup Voetmann, "har bidraget stort til at bryde tabuet om vold mod kvinder".[2]

Foto: Hreinn Gudlaugsson
Karriere redigér
I 1977 fik hun sin studentereksamen fra Brønderslev Gymnasium og dimitterede i 1984 fra Danmarks Journalisthøjskole.[3] Hun arbejdede efterfølgende på hhv. Berlingske Tidende og Søndags B.T., indtil hun fra 1987 arbejdede som selvstændig.[3] Hun har bl.a. været klummeskribent for Alt for Damerne, debattør og skribent Politiken samt skrevet flere bøger, tv og teater og har gennem tiden fået flere positive anmeldelser.[3][4].
Hanne Vibeke Holst debuterede i 1980 med ungdomsromanen Hejsa, Majsa!. I 1990 skrev hun manuskriptet til filmen Dagens Donna. I 2013 udkom romanen Knud, den store, som skildrer hendes far Knud Holst. I 2017 udgav hun bogen Som pesten, der handler om en livsfarlig epidemi. Den er en spændingsroman, som skildrer mennesket udsat for katastrofen. I 2021 fortalte Hanne Vibeke Holst om sin personlige involvering i forfatterskabet og sine overvejelser over livet, i et interview med Svend Brinkmann på Danmarks Radios P1.[5]
Hun har i løbet af sin karriere særligt markeret sig som en forkæmper for feminismen og matriarkatet[6]. Hanne Vibeke Holst er blandt andet blevet tildelt Søren Gyldendal Prisen i 2003 og De Gyldne Laurbær i 2009 samt Læsernes Bogpris i 2009.
Tidlige liv redigér
Hanne-Vibeke Holst blev født den 21. februar 1959 i Hjørring som datter af forfatterparret Knud Holst og Kirsten Holst.[3]
Privat redigér
Hanne-Vibeke Holst blev i 1984 gift med Laurs Nørlund, men er i dag (pr. oktober 2019) gift med filmfotograf Morten Bruus.[7]
Bibliografi redigér
- Hejsa, Majsa! (1980)
- Ud af røret, Maja! (1981)
- Til sommer (1985)
- Mor er løbet hjemmefra (1986)
- Nattens kys (1986)
- Hjertets renhed (1990)
- Thereses tilstand (1992)
- Chicken (1993)
- Det virkelige liv (1994)
- En lykkelig kvinde (1998)
- Den lille og den store viser (1999)
- Min mosters migræne - eller Hvordan jeg blev kvinde (1999)
- Kronprinsessen (2002)
- Kongemordet (2005)
- Dronningeofret (2008)
- Undskyldningen (2011)
- Knud, den store (2013)
- Som pesten (2017)[8]
- Kriger uden maske om billedhuggeren Sonja Ferlov (2022).
Referencer redigér
- ^ "De Gyldne Laurbær til Hanne-Vibeke Holst". Information. 21. januar 2009. Hentet 16. oktober 2019.
- ^ "Tildelt Danners ærespris". Nordjyske. 4. november 2009. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2019. Hentet 16. oktober 2019.
- ^ a b c d "Hanne-Vibeke Holst". Danskefilm.dk. Hentet 16. oktober 2019.
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/mancobas-kamp-kunsten-imponerer-de-fleste-anmeldere
- ^ https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-sommerbriks-2
- ^ https://www.berlingske.dk/navne/den-folkelige-feminist
- ^ "BIOGRAFI". hannevibekeholst.dk. Hentet 16. oktober 2019.
- ^ https://www.nrk.no/kultur/hun-skrev-pandemi-romanen-som-gjorde-bent-hoie-usikker-1.15354477. NRK.no