Hans Bagger Momme
Hans Bagger Momme (10. maj 1792 – 5. november 1827) var en dansk brygger.
Han var søn af præsten i Stouby og Hornum (mellem Vejle og Horsens) Laurits Momme og Eleonore Hedvig f. Bagger. Sammen med 2 brødre, der studerede, kom han til København, hvor han fik ansættelse i Matrikelkontoret. 1823 tog han sin afsked herfra med titlen kammerassessor. 1812 var han nemlig blevet gift med Marie Christine Østergaard (11. maj 1792 – 5. februar 1863), datter af kammerråd, brygger Andreas Christian Østergaard og Margrethe Sophie f. Kisling, og ved dette giftermål blevet medejer af bryggergården i Nygade 3, som han snart helt overtog, og hvis bryggeri han i væsentlig grad forbedrede. Han var således den første brygger i Danmark, der tog dampmaskinen i brug. Han lod det til maltens knusning nødvendige valseværk drive ved en af O.J. Winstrup udført dampmaskine. Værket opsattes 1826 og omtaltes meget, men Momme døde allerede 5. november 1827.
Kilder redigér
- C. Nyrop, "Hans Bagger Momme", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Handels- og Industritidende, 1826, s. 76.
- Mag. f. Kunstnere og Haandværket II (1828), s. 121 ff.
- Nyrop, O. J. og P. J. Winstrup.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |