Wikipedia

Horsens

Østjysk by
Denne artikel handler om selve byen Horsens. Ordet Horsens bruges ofte også som en kort betegnelse for Horsens Kommune.
Ikke at forveksle med Horsens Sogn.

Horsens er en by i Østjylland og er med sine 63.162 indbyggere (2023)[1] Danmarks 7. største by. Byen ligger inderst i Horsens Fjord på den jyske østkyst. Horsens er hovedby i Horsens Kommune i Region Midtjylland. Den nævnes første gang i 12. århundrede og var en betydelig by i Middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. En række patricierhuse, bl.a. Jørgensens Hotel, vidner om at Horsens også var "købmændenes by" i 1700-tallet.

Horsens
Købstadsvåben Købstadssegl

Vor Frelsers Kirke i Horsens
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Peter Sørensen, A (fra 2012) Rediger på Wikidata
Region Region Midtjylland
Kommune Horsens Kommune
Grundlagt Omkring 1100-tallet
Demografi
Horsens by 63.162[1] (2023)
Kommunen 96.480[1] (2023)
 - Areal 542,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.horsens.dk
Oversigtskort
Horsens ligger i Midtjylland
Horsens
Horsens
Horsens' beliggenhed 55°51′43″N 9°51′7″Ø / 55.86194°N 9.85194°Ø / 55.86194; 9.85194Koordinater: 55°51′43″N 9°51′7″Ø / 55.86194°N 9.85194°Ø / 55.86194; 9.85194

I dag er byen inde i en udviklingsfase med ny industri, der flytter til byområdet eller udvider eksisterende aktiviteter. Transportcentrum er i de sidste par år flyttet fra Trekantområdet til Horsens. Byen har stor elektronikindustri og grafiske firmaer. Horsens har endvidere Danmarks eneste industrimuseum. Den østjyske fjordby har i Søndergade Danmarks bredeste hovedstrøg, som er gågade. I den nordlige del af byen ligger på en bakketop det tidligere Horsens Statsfængsel, der nu er museum og kulturhus under navnet Fængslet med især koncerter og kulturfestivaler.

Etymologi Rediger

Navnet staves i Kong Valdemars Jordebog Horsnæs, og lignende stavemåder (Horsnes, Horssnæs osv.) findes i mange gamle dokumenter[2]; det udledes almindelig af / "hors“ (hest) og "næs“, hvad der også stemmer overens med byens våben, og navnet er da ligesom Assens-Asnæs gået over til den nuværende form.[3]

Historie Rediger

Middelalderen Rediger

En gravplads fra slutningen af 900-tallet er fundet i Søndergade og grubehuse er påvist i Borgergade.[4]

Horsens havde sandsynligvis betydning allerede i det 11. århundrede, men navnet ses først i det 12. århundrede, da byen var møntsted under borgerkrigen 1147-57. Dens beliggenhed gjorde den tidligt til en vigtig handels- og skibsfartsby, omend den som de andre danske købstæder i middelalderen var hæmmet af Hansestæderne.[3]

Under krigen mellem Erik Plovpenning og Abel blev den plyndret og brændt i 1247. I 1261 kom et norsk gesandtskab til Horsens for at hente Ingeborg, Erik Plovpennings datter (som opholdt sig i et kloster i nærheden), da hun skulle giftes med Magnus Lagabøter. Under krigen med Norge blev byen brændt 1285 af den norske fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved opholdt sig i byen i 1292 og 1299 og udstedte flere breve herfra. Han sluttede i Horsens den 9. august 1313 et forlig med hertug Erik 2. af Sønderjylland og lod ved den lejlighed nogle adelsmænd dømme som forrædere, fordi de havde ægget bønderne til oprør; de oprørske bønder blev ligeledes straffet og tvunget til at opføre en borg i eller ved Horsens. At byen har lidt under interregnet og de påfølgende urolige tider, lige som under Den Sorte Død i det 14. århundrede, er vel utvivlsomt. Erik af Pommern sluttede den 22. august 1432 i Horsens en våbenstilstand på 5 år med de holstenske grever og Hansestæderne. En rigsdag holdtes her i 1453.[3]

Byen har tidligt haft sin egen stadsret, i alt fald fra det 13. århundrede, vistnok taget af den slesvigske stadsret, hvad der fremgår af et brev fra 1317, hvori Horsens borgere sendte Æbeltoft en afskrift af "Vor Lov, som er stadfæstet af de danske Konger". Hvornår den fik købstadsrettigheder, vides ikke. De ældste kendte privilegier er udstedt i 1442 af Christoffer af Bayern og ofte senere bekræftet og udvidet, således i 1452, 1485, 1503, 1531, 1540, 12. december 1560, 1597, 30. november 1648 og 23. januar 1672.[3]

Byen havde i middelalderen to klostre.

  • Franciskanerklosteret blev stiftet i 1261 af ridder Niels fra Barritskov, der skænkede Gråbrødreordenen sin store gård i Horsens tillige med alle sine byggegrunde og pladser der imellem det vest derfor liggende stræde (Badstuestrædet) og byens østre grav. I de følgende tider betænktes klosteret ofte med gaver, således i testamenter 1268, 1319, 1396, 1495, 1509 og 1514. I 1275 og senere, sidst 1529, holdt franciskanerne kapitel her; under Erik af Pommern, Christian I og kong Hans blev der holdt møder og retterting her. Ved 1497 hjemsøgtes klosteret af en større brand; 1504 antog munkene den strengere ordensregel, Observantsen. I reformationstiden fandt munkene en tid lang støtte hos adelsmanden Manderup Holck til Barritskov, en ætling af klosterets stifter, men uvilje fra borgernes side nødte dem snart til at drage bort; 1530 fik borgerskabet af kongen løfte på at erholde tilbage alle de gårde og jorder i byen, som var overført til klosteret, når munkene drog bort; dette foregik i 1532, og klosterkirken blev da givet byen til sognekirke, mens klostergården bestemtes dels til skole og bolig for præsten, dels til hospital. Klosteret har sikkert på sædvanlig vis udgjort et firefløjet bygningskompleks, af hvilket kirken vistnok dannede den nordlige fløj. Desuden synes der til klosteret at have hørt et hus nede ved åen, syd for klosteret. Fundamenter af det blev fundet i 1875 og senere.[3]
  • Det andet kloster mod øst uden for byen, Sankt Hans Kloster eller Korsbrødregården, var af Johanniterordenen. Det nævnes første gang 1390, da der forekom en Bernhard som forstander for det, men sandsynligvis var det noget ældre. I tidens løb erhvervede det adskillige ejendomme i byen og på landet; 1438 mageskiftede det således to gårde i Elbæk og Gangsted samt en bod i Horsens mod en mark ved Hansted Bro, der tilhørte Øm Kloster; 1505 havde det andel i Elling mark; også Priorslykke og Spedalsø ved Horsens havde det rådighed over, lige som Horsens Sankt Jørgensgård vistnok har stået i afhængighedsforhold til det; 1530 skødede prior og konvent Lerager i Nørvang Herred til Mogens Gøye. Klosterkirken synes mærkelig nok tillige at have været sognekirke; thi 1480 fik prioren pavens tilladelse til, at de sognefolk, som indtil da havde søgt klosterkirken, fremtidig for at undgå sørøveroverfald måtte søge Sankt Jacobi Kapel[3] i Horsens, der tilhørte klosteret. Ved reformationen blev klosteret inddraget under kronen og bortforlenet til adelige, således 1537 til forhenværende biskop Oluf Munck; 1668 blev det forlenet til Holger Rosenkrantz, der 29. januar 1575 fik det tilskødet af kongen "med Bygning, Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods", deriblandt omtrent 60 bøndergårde. Klosteret har sikkert været et firefløjet kompleks, af hvilket klosterkirken dannede den sydlige fløj, men heraf findes nu intet spor. Klosterkirken forsvandt sikkert længe før de øvrige bygninger. På klosterkirkegården er der fundet murede grave. Til klosteret hørte som til alle andre Johanniterklostere et sygehus, der lå på kirkegården syd for kirken, nær ved stranden; 1562 blev det skænket til Aarhus Hospital.[5]

Af milde stiftelser har byen haft to: et Helligåndshus og en Sankt Jørgensgård. Helligåndshuset hørte til rækken af de borgerlige hospitalsstiftelser; det var i alt fald til i 1509, måske dog allerede 1468, idet det mulig er identisk med den "Helgensgaard i Horsens", der nævnes dette år. Med hospitalet var forbundet et kapel. Helligåndshuset blev med alt tilliggende 1541 skænket til Aarhus Hospital, hvortil lemmerne flyttedes, men 1560 blev det atter oprettet som hospital. Sankt Jørgensgården, for spedalske, lå uden for byen, uvist hvor; den nævnes første gang i 1492, da kong Hans tillod, at Thorsted Kirke fremdeles måtte tilhøre den (stadfæstet 1502 og 1524); ved Christian IIIs brev af 1542 er den sikkert blevet ophævet.[5]

Byen har mulig haft en kirke endnu foruden de to nævnte klosterkirker og Sankt Ibs Kirke. Thi ved brev af 1540 tillod Christian III borgerne i Horsens at "nedbryde den gamle Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke, og benytte Kalk, Sten, Klokker og Tømmer og anden Del til Hjælp til at opbygge deres Sognekirke med". Den her mente sognekirke er vist nok den tidligere gråbrødrekirke, der 1532 blev sognekirke. "Vor Frue Kirke" har man almindelig antaget var identisk med Sankt Ibs Kirke eller den nuværende Vor Frelsers Kirke, idet denne oprindeligt skulle have været indviet til Vor Frue og efter reformationen have fået navnet Sankt Ibs; det er dog meget tvivlsomt, blandt andet fordi kirken allerede i 1480 kaldes capella sancti Jacobi og 1532 Sankt Ibs. Snarere kunne man tænke på Sankt Hans Klosters kirke, da klosteret 1480 kaldtes "preceptoria beate Marie virginis" , men dette er også tvivlsomt. Om en Vor Frue Kirke i Horsens vides for øvrigt intet.[5]

 
Horsens.

At byen i middelalderen har haft flere gilder, må antages; 1532 nævnes Vor Frue Kompagni; der må vistnok også have været et Sankt Gertruds Gilde (1627 nævnes "Sankt Gertruds Have") og måske et papegøjegilde.[5]

Byen har i middelalderen været omgivet af grave og volde; 1261 nævnes den Østre grav, der vistnok har gået midt over Kattesund noget øst for Borgergade ned til åen; ligeledes omtales Vestre grav, som gaden "Graven" mellem Nørregade og Søndergade endnu minder om; mod nord har grænsen vist nok været omtrent, hvor Kildegade nu går; mod syd havde byen en naturlig grav i åen. I et kongebrev fra 1581 tillades det byen at bruge og bebygge resterne af de gamle volde, som da lå øde og ubrugte. Byen har haft 5 porte: Sønderport ("Hospitalsport" ved byens ældste bro Sønderbro, også kaldet Sankt Jørgens Bro, Højbro og Hospitalsbro), Fugholms Port, Smedegades Port, Kattesunds Port og Borgergades Port (først nedbrudt ved konsumtionens ophævelse ved midten af det 19. århundrede). Den næstældste bro er Fugholms Bro.[5]

Renæssancen Rediger

I slutningen af middelalderen og begyndelsen af den nyere tid tiltog byens handel især på Lübeck, Hamborg, Bremen, Amsterdam og Norge, efterhånden som Hansestædernes magt knækkedes; den regnedes for en af Jyllands vigtigste byer, mange adelige havde gårde der, og velstanden steg, om også fremgangen for en kort tid kunne hæmmes ved pest og ildebrand. Således fik borgerne efter en stor brand 1540 skattefrihed i 4 år, og to år efter fik de Kronens mark, Lovby Mark, mod en årlig afgift, for at borgerne kunne komme til "deres rette Næring og Bjærging" og byen "saa meget desbedre blive bygget og forbedret igen". Efter en anden stor brand under Frederik II fik borgerne atter skattefrihed i 2 år, men tillige pålæg om at tække husene med tegl. Pesten hjemsøgte byen blandt andet 1578-79. I øvrigt tog byen stærk del i de store bevægelser, der indledte den nyere tid. Reformationen fik tidlig fodfæste, navnlig ved prædikanten Peder Borgsmed, der allerede optrådte her 1530. Christian III modtog de jyske og fynske stænders hylding 18. august 1534 uden for Horsens. Under krigene i det 17. århundrede led byen meget; den plyndredes både af venner og fjender. Således huserede den tyske oberst Wolf Heinrich Bauditz (Baudissin), der var i dansk tjeneste, slemt her i 1627, og samme år besattes den af de kejserlige tropper, der først forlod den ved fredsslutningen 1629. Næppe var den kommen til kræfter igen, før den i januar 1644 blev besat af de svenske, som brandskattede den for over 30.000 rigsdaler og for en stor del ødelagde den[5], idet 89 gårde og huse vare mere eller mindre i grus og dens skibe ruinerede eller bortførte, "saa at mange derudover ere geraadne i Armod, og udi Byen nu er ganske ringe Formue og Næring". Ved kongeligt brev af 1646 fik Horsens skattefrihed for 3 år. Atter besattes den af de svenske 1657, og året efter kom de allierede, polakkerne og brandenborgerne, der efterlod den i en sådan tilstand, at den for lange tider lå nede.[6]

Under enevælden Rediger

I 1672 havde den kun 1.584 indbyggere, da mange vare flygtede fra byen; i 1682 var der kun 87 gårde, 72 huse og 279 boder (mod 123, 158 og 302 i 1627) og en stor del øde pladser. Dertil kom indkvarteringer og forøgede skatter, handel og søfart gik tilbage, og byen stod i stampe til langt op i det 18. århundrede. I 1720 siger magistraten, at af de 214 mænd, der havde borgerskab, var halvdelen fattige, og en stor del betlede brødet, og 1753 erklærede den, at "den sorte Armod regerer i de fleste Huse med bevæbnet Haand". I 1709 havde byen 17 fartøjer på 152½ læster, 1711 kun 13 fartøjer på 127 ½ læster. Ifølge magistratens udtalelser i marts 1721 havde byen ved fjendehånd mistet 12 skibe; 1726 var der 18, 1732 og 1735 24 skibe på 232 læster, i 1746 20 skibe på 156 læster. Skibsfarten gik mest på Flensborg, København og Østersøbyerne samt Norge. En væsentlig hindring for sejladsen var de dårlige havneforhold, til hvis forbedring der først blev gjort noget af betydning i slutningen af det 18. århundrede. Folketallet angives 1769 til 2.584 og 1787 til 2.221.[6]

I 1808 havde byen indkvartering af fransk-spanske tropper.[6]

Endnu 1806 (da 31 skibe på 457 læster) kunne borgmesteren sige, at tilstanden var den samme som 1768. Men da den syvårige krig med England og den deraf følgende krise var overstået, og havnearbejdet havde fået fart, kom fremgangen og udvidelsen, navnlig efter 1840.

Horsens anno 1778 Rediger

Horsens, en købstad i Nim Herred, Stjernholm Amt, Århus Stift, 5½ mil fra Aarhus og 4 mil fra Vejle. Byens ældste privilegier som kendes, er fra Christoffer af Bayern 1442. Den har allerede været til i det 11. århundrede.

Byen har 14 gader, 2 torve, et stort grundmuret rådhus, 5 porte, 2 broer over åen, 497 gårde og huse, deriblandt afg. etatsråd Lichtenbergs gård på 2 etager grundmuret med hvælvede kældre, anseelig opgang, betrukne og gipsede værelser. Apoteket og gården næst ved og grev Trampes gård samt adskillige andre anseelige gårde på 2 etager.

Klosterkirken er stor og indvendig anseelig, har ingen kirketårn. Altertavlen er middelalderligt billedskærerarbejde, meget stærkt forgyldt med fire låger. Koret er stort og anseeligt med et stort tralværk. Prædikestolen er overmåde ziirlig af ibenholt og brasilientræ, billedhuggerarbejdet er et basrelief bekostet 1670 af Dorthe Hansdatter, rådmand Anders' enke. Orgelværket er stort og ziirligt bekostet 1739 af købmand Peder Bjerring. Sankt Ibs eller Jacobi Kirke har et højt tårn med 5 klokker og et spir tækket med kobber.

Latinskolen er bygget 1745, 54 fag ny grundmur og 8 fag bindingsværk, hvori er et bibliotek med 430 bind. Dertil er 1 rektor, 2 hørere, 30-40 disciple. Hospitalet er bygget på Frederik 2.'s befaling 1560, er en stor gammel, grundmuret bygning på 21 fag, vel vedligeholdt, deri er 33 lemmer som ugentligt nyde 2 mark, har en forstander og egen præst, som tillige er sognepræst til Torsted i Hatting Herred. Den fri danske skole er oprettet 1752 af en købmand Jens Jørgen Lindved.

Indbyggerne betår af 500 familier, hvoriblandt er sognepræsten, kapellanen, hospitalspræsten, rektor, 2 hørere, byens øvrighed som er 1 borgmester, 2 rådmænd, 1 byfoged, 1 byskriver og 1 rådstueskriver, tolderen, kontrolløren, postmesteren, vejer og måleren, doktor medicinæ, apotekeren, en kirurg, 32 købmænd, 17 skippere, 132 håndværkere, i alt 1.700 personer.

Byen har 17 skibe som mest farer søndenfjelds på Norge, til København, Lübeck, Flensborg og Østersøen. Havnen er bekvem for mådelige skibe, mens de over 10 læster må ligge for anker og overvintre i Stensballe sund, ¼ mil fra byen, og varerne må da ind- og udføres med pramme.

Byens jorder er 139 tønder 5 skæpper hartkorn. Fiskeriet er kun lidet af torsk og flynder. Konsumptionen er 6.000 rigsdaler. Markeder holdes 27. juni og 8. oktober.

Ved byen lå Stjernholm Slot, hvoraf nu slet ingen levninger findes.


Fra 1780 til 1808 var fire russiske prinser og prinsesser bosat ved Torvet i Horsens, kendt som det russiske hof i Horsens.

Den tidlige industrialisering Rediger

Horsens befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 5.827 i 1850, 7.250 i 1855, 8.980 i 1860, 10.501 i 1870, 12.654 i 1880, 17.290 i 1890, 22.243 i 1901, 22.327 i 1906 og 23.843 i 1911.[7]

Bolignøden var så stor, at byrådet i 1919 besluttede at opføre 99 husvildebarakker på byens tidligere markedsplads.[8] De blev omtalt som "Nørretorvs barakker" og var tegnet af Horsens' førende arkitekt, Viggo Norn.[9]

Befolkningens sammensætning efter næringsveje var i 1890: 1.375 levede af immateriel virksomhed, 7.768 af håndværk og industri, 3.188 af handel, 141 af jordbrug, 158 af søfart, 131 af fiskeri, 3.477 af forskellig daglejervirksomhed, 561 af deres midler, 183 af almisser, og 308 (deraf 287 tugthusfanger) sad i fængsel.[10] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 22.327, heraf ernærede 1.553 sig ved immateriel virksomhed, 331 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 175 ved fiskeri, 12.981 ved håndværk og industri, 3.414 ved handel med mere, 1.318 ved samfærdsel, 955 var aftægtsfolk, 1.127 levede af offentlig understøttelse og 473 af anden eller uangivet virksomhed.[11]

Af større fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring år 1900: Crome & Goldschmidts fabrikker, spinderier og væverier for tilvirkning af bomulds-, linned- og uldvarer (de anlagdes 1864, gik 1874 over til et aktieselskab, med aktiekapitital på 1.600.000 kr., 1881 tilkøbtes "Ribe tekstile Fabrikker"; det store kompleks af bygninger, ved Fabriksvej, udvidedes betydeligt 1892; der er 550 mekaniske væve og omtrent 850 arbejdere af begge køn og funktionærer (foruden arbejdskraften på Horsens Tugthus); til fabrikken hørte en brugsforening, en lånekasse og en sygekasse; den årlige omsætning henved 4 mio. kr.), F. C. Madsens Dampvæveri (særlig kulørte bomuldstøjer og hel- og halvuldne kjoletøjer, anlagt 1874, fra 1898 aktieselskeb, aktiekapital 300.000 kr.; omtrent 130 arbejdere, årlig produktion omtrent 30.000 stk. tøj), Paasch & Larsen, Petersen (fabrikation af mejeribrugsredskaber og maskiner, et 1897 oprettet aktieselskab, aktiekapital 300.000 kr.), Møller & Jochumsens Maskinfabrik og Jærnstøberi (anlagt 1857, aktieselskab fra 1897, aktiekapital 200.000 kr.), H. Jacobsen & Co.’s Maskinfabrik og Jærnstøberi (anlagt 1893), J. Stallknechts Jærnstøberi og Maskinfabrik (det ældste jernstøberi i Jylland, oprindeligt anlagt 1831 af C. F. Weiss), Horsens Symaskinefabrik (J. Stallknecht, symaskiner og cykler), Aurora (et 1899 oprettet aktieselskab, mejeribrugsartikler), Horsens Lædervare- og Drivremmefabrik (en sække-, sejl-, telt- og flagfabrik), Stjernholms Fabrikker (tilvirkning af tagpap, asfalt samt cementstøberi, anlagt i 1870-erne, fra 1889 et aktieselskab, aktiekapital 35.000 kr.), Horsens Damp-, Høvle- og Savværk (anlagt 1888), trævarefabrikken Thor, Horsens Baiersk- og Hvidtøls Bryggeri (anlagt 1868, fra 1895 et aktieselskab, aktiekapital 400.000 Kr.; 1898 indlemmedes det i det da dannede "Østjydske Bryggerier"; de anselige bygninger, ved Nørretorv og Stefansgade, blev helt ombyggede 1879-81 og udvidede, atter udvidede 1899; omtrent 75 mandlige og kvindelige arbejdere; årlig produktion: indtil 45.000 tønder øl), et brændevinsbrænderi (Larsen & Co.), flere mineralvandsfabrikker, Horsens Dampmølle (anlagt 1854, overgik 1880 til et aktieselskab, aktiekapital 200.000 kr.), Nørrebros Dampmølle (anlagt 1867), Aggerbecks Sæbe- og Parfumefabrik (anlagt 1852), Christiansholms Sæbefabrik (anlagt 1860 på Spedalsø, 1895 flyttet til Horsens), en tobaksfabrik (Petersen & Sørensen, anlagt 1865, udvidet 1886; omtrent 100 voksne arbejdere og 125 børn), Horsens nye kalkværk (et 1891 oprettet aktieselskab, aktiekapital 40.000 kr.), en imprægneringsanstalt (anlagt af R. Colstrup ved havnen på en 8 td. land stor grund, kunne behandle 1½ mio. kubikfod træ årlig - 1901: 1,2 mio. kubikfod, særlig jernbanesveller). En fabrik for telefoner osv. (E. Møller; har købt den tidligere trævarefabrik "Bastian“), Horsens Andelssvineslagteri (oprettet 1887, udvidet 1899; den indskudte kapital var der efter 266.500 Kr.; årlig omsætning ca. 2¼ mio. kr.), Arbejdernes Brugsforening drev bryggeri og bageri, m. m. Der var 7 bogtrykkerier.[12]

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Horsens indbyggertal voksende: i 1916 25.149 indbyggere, i 1921 27.577[13], i 1925 28.135[14], i 1930 28.363[15], i 1935 29.856[16], i 1940 30.417 indbyggere.[17] Men samtidig skete der en vækst i forstæder Bækkelund og Dagnæs villakvarter i Tyrsted-Uth Kommune og Ved Sundet by i Vær-Nebel Kommune.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Horsens købstad 25.149 27.588 28.135 28.363 29.856 30.417
Dagnæs villakvarter - - - 472 542 604
Bækkelund - - 328 403 432 587
Ved Sundet - - 98 119 135 130
Horsens med forstæder 25.149 27.588 28.125 29.357 29.856 30.417

Ved folketællingen i 1930 havde Horsens 28.363 indbyggere, heraf ernærede 2.151 sig ved immateriel virksomhed, 12.760 ved håndværk og industri, 4.322 ved handel mm, 2.284 ved samfærdsel, 529 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 2.041 ved husgerning, 4.077 var ude af erhverv og 199 havde ikke oplyst indkomstkilde.[18]

Næringsveje[19] Landbrug
m.v. 		Håndværk,
industri 		Handel og
omsætning 		Transport Immateriel
virksomhed 		Hus-
gerning 		Ude af
erhverv 		Uangivet I alt
Horsens købstad 529 12.760 4.322 2.284 2.151 2.041 4.077 199 28.363
Dagnæs villaby 23 292 55 40 17 13 11 21 472
Bækkelund 28 261 45 14 11 14 19 11 403
Ved Sundet 25 32 30 0 8 18 2 4 119
Horsens med forstæder 605 13.345 4.452 2.338 2.187 2.086 4.109 235 29.357

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Horsens sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 32.400 indbyggere i købstaden, i 1950 35.898 indbyggere, i 1955 36.567 indbyggere, i 1960 37.261 indbyggere og i 1965 6.805 indbyggere. Samtidig udviklede forstæderne sig, og nye forstæder kom til, Torsvang i Hatting-Torsted Kommune.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Horsens købstad 32.400 35.898 36.567 37.261 37.106
Dagnæs villakvarter 553 654 856 1.255 2.630
Bækkelund 494 632 745 805 *
Ved Sundet 100 131 209 302 468
Torsvang (286) (272) 375 558 1.691
Horsens med forstæder 33.547 37.315 38.752 40.181 41.895

Kultur Rediger

 
Horsens omkring 1900
 
Søndergade i Horsens

Horsens Garden har eksisteret siden 21. juni 1942. Den blev oprettet i anledning af Horsens bys 500 års købsstads jubilæum. Horsens Garden er Danmarks ældste provinsgarde og optræder i dag med cirka 40 velspillende drenge i alderen syv til 20 år. Horsens Garden er kendt i hele Danmark for dens velopdragne drenge og rangorden. Horsens Garden har et militært rangsystem: Menig, Sergent, Oversergent, Løjtnant, Premierløjtnant og Kaptajn.

Horsens har flere museer og tilbagevendende kulturbegivenheder og er også kendt for at kunne tiltrække internationale musikere som Bob Dylan, Madonna[20] Rolling Stones[21] og Dolly Parton, David Bowie, Elton John, AC/DC samt Harry Styles.

Horsens Museum har en kulturhistorisk samling og til 1986 også en kunstsamling, der i dag findes i Horsens Kunstmuseum, der er et museum for dansk samtidskunst. Museet har en væsentlig samling af værker skabt af kunstnere fra 80'er-generationen, herunder den største samling af [[Michael Kviums værker og omfattende samlinger af Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Lars Nørgård, Nina Sten-Knudsen, Bjørn Nørgaard og Peter Holst Henckel.]] Horsens Kunstmuseum har desuden en betydelig samling af den lokale kunstner Mogens Zieler.[22]

En stor begivenhed er den årlige Europæisk Middelalderfestival, hvor cirka 60.000 besøgende[23] oplever Middelalderen over to dage: sidste weekend i august, fredag-lørdag.

Horsens har også et årligt litterært arrangement. I marts afholdes Krimimessen[24], hvor læserne kan møde danske og udenlandske krimiforfattere. Forfatteren Henning Mortensens 10-binds romanserie om Ib Nielsen lader Ibs barndom udspille sig i Horsens.

På sundhedsområdet har Horsens Kommune markeret sig ved sin deltagelse i WHO's Healthy Cities Network, som Horsens tilsluttede sig i 1987. Året efter åbnedes den første Sund By Butik af sin art i Europa i Horsens. Horsens Byråd vedtog "Horsens Deklarationen om Bæredygtighed og Sundhed for Alle" i 2001. Den har siden været grundlaget for Horsens Kommunes sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Kulturelt har byen også et sted for unge, der spiller musik, skater eller andet, som hedder "Det Gule Pakhus"[25]. Det huser ud over øvelokaler, skaterhaller og studier bl.a. en café med scene til koncerter. På Det Gule Pakhus er der opstået mange bands, bl.a. Miss Queen Evil, The Lovin' Flickknives, TurboNelSon og Sparkplug.

Horsens Statsfængsel er nu nedlagt og flyttet langt ud på landet. Det gamle Horsens Statsfængsel " Fængslet" rummer mange kriminalhistorier, og der er planer om at skabe et oplevelsescenter om forbrydelse og straf. Projektet går under navnet World of Crime.[26] Fængslet tages i brug til flere og flere formål; Horsens Turistkontor (VisitHorsens) har hjemsted på fængslet og i 2015 åbnede der et hostel med navnet Sleepin i Fænglet.

 
Egebjergdalen mellem Horsens og Gedved på postkort fra omkring 1910.

Sport Rediger

Horsensianerne har bl.a. håndboldklubben Horsens HK, der spiller i Damehåndboldligaen, og fodboldklubben AC Horsens som spiller i Superligaen.

Vitus Bering En af byens store sønner er Vitus Bering, der gav navn til Beringstrædet og Uddannelses-afdelingen[27] som nu er uddannelsescenter i Horsens – herunder HTX og HTS.

Undervisning og Uddannelse Rediger

Vitus Bering Danmark bestod indtil udgangen af 2007 og var dannet gennem flere fusioner af:

  • Byggeteknisk Højskole (BTH)
  • Ingeniørhøjskolen i Horsens (IH)
  • Horsens Tekniske Skole (HTS)
  • Horsens Teknisk Gymnasium (HTX)
  • AMU Center Horsens (AMU)
  • Gedved Seminarium

Derudover findes følgende uddannelses-institutioner:

  • Horsens Amtsgymnasium (Efter kommunesammenlægninger og fjernelse af amter kun kendt som Horsens Gymnasium (i folkemunde stadig Amtsgymnasiet))
  • Horsens Statsskole
  • Horsens Handelsskole (Efter en konkurrence blandt eleverne i 2008, blev navnet Business College Horsens (BCH) valgt) – I januar 2011 fusionerede BCH med VIA Erhvervsuddannelser og AMU og hedder nu Learnmark Horsens.
  • Horsens VUC og HF (VoksenUddannelsesCenter)
  • Bygholm Landbrugsskole[28]

Vitus Bering Danmark fusionerede 1. januar 2008 med fire andre regionale uddannelsesinstitutioner, som VIA University College. VIA Campus Horsens er byens største uddannelsesinstitution.

De fire andre institutioner i fusionen til VIA UC var: CVU Alpha – Silkeborg, JCVU – Aarhus, CVU Midtvest – Viborg og CVU Vita – Holstebro

Kendte fra Horsens Rediger

Nedenfor følger en liste med kendte personer fra Horsens. De er opstillet i alfabetisk rækkefølge baseret på deres efternavn.

Venskabsbyer Rediger

  Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Noter Rediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 84
  3. ^ a b c d e f J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 85
  4. ^ Frederik Callesen (2020), "By og grav: Status over 30 års arkæologi i det ældste Horsens", KUML, 69 (69), doi:10.7146/KUML.V69I69.126092, Wikidata Q106689419
  5. ^ a b c d e f J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 86
  6. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 87
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  8. ^ https://www.hsso.dk/pdf/yearbook-32.pdf Arkiveret 20. oktober 2020 hos Wayback Machine (s. 2)
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. februar 2019. Hentet 5. februar 2019.
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 80
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 22
  12. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 81f
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 63
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 166
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 117
  18. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 146
  19. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 145 (Ved Sundet) og 146 (Horsens)
  20. ^ www.madonnaihorsens.dk
  21. ^ www.stonesihorsens.dk
  22. ^ "Horsens Kunstmuseum – Samling". Arkiveret fra originalen 11. marts 2016. Hentet 29. september 2011.
  23. ^ "Festivalen kort fortalt". middelalderfestival.dk. Arkiveret fra originalen 29. december 2014. Hentet 5. august 2016.
  24. ^ Krimimesse
  25. ^ ""Det Gule Pakhus"". Arkiveret fra originalen 5. april 2007. Hentet 9. maj 2007.
  26. ^ "World of Crime". Arkiveret fra originalen 17. maj 2007. Hentet 9. maj 2007.
  27. ^ "Vitus Bering". Arkiveret fra originalen 4. maj 2007. Hentet 9. maj 2007.
  28. ^ Bygholm Landbrugsskole
  29. ^ Horsens har nu officielt 180 gange større kinesisk søsterby

Litteratur Rediger

  • Jesper Boldsen, Jakob Kieffer-Olsen, Peter Pentz: "Således fik kongen bugt med jydernes stivsind" (Skalk 1985, nr. 4; s. 6-10)
  • Hans Mikkelsen, Jørgen Smidt-Jensen: "En smuk lille by" (Skalk 1995, nr. 5; s. 5-10)

Eksterne henvisninger Rediger

 
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også Rediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Horsens&oldid=11549418"