Hans Pilgaard

dansk journalist

Hans Pilgaard Nielsen (født 2. august 1963 i Blovstrød) er dansk journalist og tv-vært og har siden 1995 arbejdet på Nordisk Film. Han er dog oftest udlejet til TV 2.

Hans Pilgaard
Født2. august 1963 (61 år)
Blovstrød
Højde185 cm
ÆgtefælleHenrik Torp (g. 2003; sk. 2012)
Jobbe Pilgaard (g. 2016)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFrederiksborg Gymnasium og HF (til 1982) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, stemmeskuespiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Pilgaard er student fra Frederiksborg Gymnasium og HF i 1982. Efter sin uddannelse som journalist, blev han vært på TV 2 Nord og TV 2 Danmark. Hans Pilgaard har stået i lære på Berlingske Tidende.

I 1997 tiltrådte Hans Pilgaard som morgenvært på TV3's morgenprogram Go' morgen men blev ved programmets nedlukning sluset videre til andre værtsjobs. Bedst kendt er Hans Pilgaard nok for sit mangeårige værtsskab på TV 2-programmet Go'aften Danmark. I 2007 trådte Hans Pilgaard for en stund ud af denne rolle og supplerede den med værtsskabet på TV 2-quizzen Hvem vil være millionær? og Gi' mig 5.

Den 11. august 2020 udkom første afsnit af serien Tilbage til 9. ATV 2, hvor Hans Pilgaard opsøger sine gamle klassekammerater på Blovstrød Skole. Han startede projektet i oktober 2017 sammen med fotograf Rune Nygaard og det var færdigt to år senere.[1]

Hans Pilgaard har udmærket sig ved offentligt at stå frem med sin homoseksualitet og har ligeledes modtaget en pris af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sin åbenhed omkring sit privatliv og sin seksualitet.

Udover at arbejde som tv-vært har Hans Pilgaard haft en mindre rolle i filmen Sprængfarlig bombe.

Kontrovers

redigér

Tirsdag d. 17. juni 2014 udgav BT en video, som viste Hans Pilgaard voldsomme reaktion overfor to piger, som angiveligt havde råbt af en hjemløs.[2] Det vidne til episoden, som havde optaget videoen, havde ifølge hende selv optaget den for at udstille Hans Pilgaards verbale udbrud blandt andet "arrogante kælling". Reaktionen fra blandt andet Facebook har dog været den omvendte med støtteerklæringer til Hans Pilgaard alle vegne fra.[3] Hans Pilgaard selv udtalte, at han hellere ville have været foruden den store opmærksomhed omkring episoden, men at han håbede, at det kunne føre gode ting med sig[2].

Privatliv

redigér

Han afslørede i sin biografi, "Støj og fortielser", at han er adopteret. Han mistede begge sine forældre i henholdsvis 2012 og 2014.[4]

Han blev i 2015 ramt af tarmkræft men er i dag erklæret rask.[5]

Han var gift med make-up artisten Henrik Torp fra 2003 til 2012.[6]

Den 3. september 2016 blev Pilgaard gift med sin kæreste igennem fire år, Jobbe Pilgaard.[7]

  1. ^ Hans Pilgaard om sin første kæreste: Hun startede det hele – Ekstra Bladet
  2. ^ a b "Hun optog Hans Pilgaards voldsomme skænderi: - Han er ikke spor bedre selv". www.bt.dk.
  3. ^ SE og HØR - Er Hans Pilgaards reaktion i orden? Fangede
  4. ^ "Ærlige Hans Pilgaard: Jeg er adopteret". SE og HØR.
  5. ^ "Hans Pilgaard ramt af kræft". SE og HØR.
  6. ^ Nikolaj Vraa (22. august 2012). "Hans Pilgaard: Jeg skal skilles". Ekstrabladet.dk. Hentet 22. februar 2020.
  7. ^ "Hans Pilgaard er blevet gift: Har aldrig smilet så meget på en regnvåd søndag". TV2. 5. september 2016. Hentet 22. februar 2020.

Eksterne henvisninger

redigér
 Artiklen om Hans Pilgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.