Åbn hovedmenuen

Harald Svenn Langberg (3. august 1919Frederiksberg21. oktober 2003) var en dansk kunsthistoriker. Han var overinspektør på Nationalmuseet, mag.art., dr.phil.. Hans omfattende forfatterskab skaffede ham æresdoktortitlen i 1995.

Langberg var søn af grosserer H.P.E. Langberg (død 1927) og hustru Kamma f. Hansen (død 1956), blev student fra Efterslægtsselskabets Skole 1938, mag.art. i kunsthistorie 1947; knyttet til Nationalmuseet og Det Særlige Bygningssyn fra 1940, inspektør ved Nationalmuseet 1954, overinsp. fra 1962, afdelingsleder, 2. afd. fra 1967; sekretær for bygningssynet 1945-67, medl. af dette 1954-70, af bestyrelsen for Statens Bygningsfredningsfond 1966-70. Medlem af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium 1956-72 og for Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker fra 1959; medlem af Selskabet for dansk Kulturhistorie fra 1956, Honorary Représentative in Denmark for The National Trust for Places of Historie Interest or Natural Beauty 1952; korresp. medl. for Danmark i UNESCO's Committee on Monuments etc. og af Svenska Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien 1963; vicepræsident ved international restaureringskongres, Venedig 1964; medl. af den intern, organisationskomité for ICOMOS 1964, formand for sammes danske nationalkomité 1965-72; formand for Dansk Museumsmandsforening fra 1969. Ledende senior i Studenterforeningen i København 1965-67. Han modtog Kong Christian X's Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940-45.

Langberg var sekretær for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1948-72 og medlem af dennes bestyrelse 1945-95. Han blev æresmedlem af foreningen i 1997.

Som vicepræsident for den internationale restaureringskongres i Venezia i 1964, hvor Langberg repræsenterede Danmark, deltog han i forhandlingerne om oprettelsen af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites). Her var han med til at formulere Venezia-charteret, som siden da har fået betydning som det fundamentale internationale udgangspunkt for bevaringsfilosofi og bygningsrestaurering.

Privat boede Langberg i et "ildebrandshus" på Gråbrødretorv i København, som han havde restaureret. Han blev 30. juni 1945 gift med Inger f. Balslev, f. 18. februar 1925 i Svendborg, datter af farvehandler Verner Balslev og hustru Martha f. Petersen.

PublikationerRediger

  • (sammen med Hans Erling Langkilde) Dansk Byggesæt omkring 1792 og 1942, Udgivet 1942 af Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger oprettet ved kongelig Anordning af 1792.
  • Et hus paa Graabrødretorv, 1945.
  • Københavns Gamle Bydel, Foreningen for gamle bygningers bevarelse, 1948.
  • Omkring C.F. Hansen, 1950.
  • Uden for voldene: Københavns udbygning 1852-1852, Den almindelige brandforsikring for landbygninger, 1952.
  • Hvem byggede hvad, Politikens Forlag 1952, 2. udg. 1968-71.
  • Danmarks Bygningskultur. En historisk oversigt, 1955.
  • Clausholms bygningshistorie, 1958.
  • Arkitekturens oprindelse og andre perspektiver, Hasselbalch 1963.
  • Historiske Huse. Lidt om hvordan man holder gamle huse vedlige og forbedrer dem, Fonden for Dansk Bygningskultur 1967.
  • Skorstenspiber, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1968.
  • Dødens teater. Revolutionen 1772, Gyldendal, 1971.
  • Stavkirker, 1972.
  • Asiatisk Plads, privattryk 1973.
  • Den store satire. Johan Herman Wessel og Kærlighed uden strømper, 1973.
  • Kongens teater. Komediehuset på Kongens Nytorv 1748-1774, København 1974.
  • Tre huse på Christianshavn, Foreningen til gamle bygningers bevaring 1976
  • Gyldne billeder fra middelalderen, Nationalmuseet, København 1979.
  • Gunhildkorset. Gundhild's Cross and Medieval Court Art in Denmark, Selskabet til udgivelse af danske Mindesmærker, København 1982.
  • Dansesalen på Kronborg, 1985.
  • Kronborgs kronværk, privattryk 1991.
  • Lundø-korset. The Lundø crucifix, Nationalmuseet, 1992.
  • Christof Marselis. En europæisk arkitekts eventyr, 1998.
  • Rejsen til Rom, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2006.

KilderRediger