Harald Ulrik Sverdrup

Harald Ulrik Sverdrup (født 15. november 1888 i Sogndal i Norge, død 21. august 1957 i Oslo) var en norsk oceanograf og meteorolog, som gjorde flere vigtige teoretiske opdagelser inden for disse områder.

Harald Ulrik Sverdrup

Harald Ulrik Sverdrup.jpg

Personlig information
Født 15. november 1888 Rediger på Wikidata
Sogndal, Norge Rediger på Wikidata
Død 21. august 1957 (68 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Nationalitet Norge Norsk
Far Edvard Sverdrup Rediger på Wikidata
Søskende Mimi Sverdrup Lunden,
Einar Sverdrup,
Leif J. Sverdrup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leipzig Universitet,
Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi,
National Academy of Sciences (1945-1951, fra 1952),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, meteorolog, oceanograf Rediger på Wikidata
Fagområde Fysisk oceanografi, meteorologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Geofysisk Institutt (UiB), Universitetet i Bergen, Scripps Institution of Oceanography, Norsk Polarinstitutt Rediger på Wikidata
Elever Robert O. Reid Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser W. S. Bruce Medal[1],
Alexander Agassiz Medal (1938),
William Bowie-medaljen (1951),
Carl-Ritter-medalje (1928),
Patron’s Medal (1950) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Efter studier i Oslo blev han cand.real. i 1914, og efter nogle års ophold ved universitetet i Leipzig blev han i 1917 dr.philos. Fra 1918 til 1925 ledede han de videnskabelige undersøgelser under Roald Amundsens Maud-ekspedition. Han var endvidere assistent ved Carnegieinstituttets afdeling for jordmagnetiske undersøgelser i Washington i 1922 og associeret forsker ved samme institut i 1926 og 1928-40.

I 1926 blev han professor i geofysik ved Universitetet i Bergen.

I 1931 deltog Sverdrup i den australskfødte polarforsker Hubert Wilkins' kuriøse arktisekspedition med den udrangerede ubåd Nautilus, en tidligere amerikansk ubåd fra Første Verdenskrig. Efter ekspeditionen blev Nautilus sænket ud for Askøy.

Med støtte fra universitet i Oslo blev han direktør for Scripps Institute of Oceanography i Californien i 1936-1948. Der udviklede han bl.a. i samarbejde med Walter Munk den første bølgevarslingsmodel, der bl.a. blev benyttet under de allieredes invasion i Normandiet i 1944. Han var også hovedforfatter til det oceanografiske standardværk "The Ocean", der første gang blev udgivet i 1942.

Da han kom tilbage til Norge, fortsatte han med at bidrage til udviklingen af oceanografi, havforskning og polarforskning. Han blev direktør for Norsk Polarinstitut og var fra 1949 professor i geofysik ved Oslo Universitet.

I 1954-1957 var Sverdrup dekan for det naturvidenskabelige fakultet ved Oslo Universitet og stod bag "Sverdrup-planen", en storstilet udbygning af universiteterne i Oslo og Bergen i 1960'erne.

Sverdrup modtog i 1956 Galathea Medaillen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab.

Ting opkaldt efter SverdrupRediger

Eksterne henvisningerRediger

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.