Hassan Preisler

dansk skuespiller, født 1969

Hassan Preisler (født 12. juni 1969) er en dansk forfatter, dramatiker, radiovært og skuespiller.

Hassan Preisler
Hassan Preisler.jpg
Hassan Preisler læser op af sin første bog Brun mands byrde
Personlig information
Født 12. juni 1969 (52 år)
Nationalitet Danmark Dansker
Bopæl København
Beskæftigelse Skuespiller, dramatiker, radiovært og forfatter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hassan Preisler har skrevet bøgerne Taber Troen og Vi med far på forlagene Lindhardt og Ringhof og Carlsen. Han debuterede i 2013 med romanen Brun mands byrde (ISBN 978-87-113-8741-2, Lindhardt og Ringhof), der høstede ros fra anmelderne. Han modtog i september 2013 Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for bogen.[1] Bogen var desuden nomineret til flere priser, herunder DR Romanprisen, 2014.[2]

Hassan Preisler har skrevet dramatik til en lang række teatre bl.a. Aarhus Teater, Malmö Stadsteater, Teatergrad, Teater Nordkraft, danskdansk og Det Flydende Teater. Som dramatiker har han modtaget rosende omtale i medierne for sine ofte konfronterende og kontroversille forestillinger, og I 2018 blev han nomineret til en Reumert som Årets dramatiker for sit stykke om digterpræsten Kaj Munk. I øvrigt har Hassan Preisler sammen med den prisvindende instruktør Moqi Trolin været i konflikt med Det kongelige teater over samarbejdet om opsætningen af Salman Rushdies De sataniske vers, som teatret af ukendte årsager trak sig fra i det øjeblik, det fik overdraget rettighederne [3]).

I flere år var Hassan Preisler vært på mandemagasinet Min lille HassanRadio24syv, som han modtog radioprisen (Prix Radio) for i 2017. Herefter overtog han programmet Det Næste Kapitel efter Iben Maria Zeuthen og blev nomineret som Årets vært. Ved lukningen af radioen flyttede programmet til Weekendavisen, hvor det med Hassan Preisler udkom ugentligt som podcast indtil sommeren 2021. Hassan Preisler er desuden "dansken" i det pan-nordiske radiomagasin, Norsken, Svensken og Dansken, som har 2-300.000 lyttere i de tre nordiske lande.

Hassan Preisler har siden sin uddannelse spillet roller i en lang række teaterforestillinger og film. Han har bl.a. stået på scenen på Aarhus Teater, Teater Nordkraft, Teater Får302, Teater Grob, Østre Gasværk Teater, Edison, Cafe Teatret. Blandt de film og Tv-serier, han har medvirket i, er Grønne hjerter, Rita, Behavior, Om kærlighed, Små fejl, Stykke for stykke. Sammen med skuespiller og instruktør Sandra Yi Sencindiver var han kunstnerisk leder af teatergruppen Danskdansk, som var huskompagni på Østre Gasværk Teater fra 2010 til 2013.

Hassan Preisler har haft faste klummer i flere dagblade og aviser, herunder ugentligt i Berlingske sammen med forfatter og journalist, Maise Njor, og har holdt foredrag og fungeret som ordstyrer og moderator i en lang række sammenhænge.

Han er født i Charlottenlund, opvokset i Bern, Berlin og Bagsværd og har en datter med filminstruktøren May el-Toukhy, som han er skilt fra, samt en søn med sin nuværende kæreste. De bor på Nørrebro i København.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.