Hawkesbury River

flod i New South Wales, Australien

Hawkesbury River eller Hawkesbury-Nepean River er en flod nordvest for Sydney i New South Wales, Australien. Hawkesbury River og dens vigtigste biflod, Nepean River, omslutter næsten hele Sydneys metropolområde.

Hawkesbury River
Dyarubbin (Dharuk)
Luftfoto viser udmundingen af Hawkesbury River, hvor den udmunder i Broken Bay og i det Tasmanske Hav, set med Sydneys Northern Beaches i forgrunden
Overblik
Region New South Wales
Land Australien Australien
Løber igennem New South Wales Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Sammenløbet af Nepean River og Grose River
33°36′34″S 150°42′0″Ø / 33.60944°S 150.70000°Ø / -33.60944; 150.70000 (udspring)
Udmunding Broken Bay
- sted
vest for Lion Island
- højde
0 m.o.h.
33°33′53.9994″S 151°18′0″Ø / 33.564999833°S 151.30000°Ø / -33.564999833; 151.30000
Primær kilde Nepean River Rediger på Wikidata
Bifloder
- venstre
Colo River, Webbs Creek, Macdonald River, Mangrove Creek, Popran Creek, Mooney Mooney Creek
- højre
Cattai Creek, South Creek, Berowra Creek
Fysiske kendetegn
Længde 120 km
Middelvandføring 95 m³/s
Afvandingsareal 21.624,1 km²
Oversigtskort
Hawkesbury River er placeret i Australien
Udspring
Udspring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Hawkesbury Rivers udspring og udmunding
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hawkesbury River begynder, hvor de to floder Nepean River og Grose River løber sammen nord for Penrith. Herfra løber den 120 kilometer først mod nordøst og derefter mod sydøst, til den udmunder i Broken Bay, omkring 15 kilometer fra det Tasmanske Hav. Hawkesbury River er den største flod der løber ud i Broken Bay, som også får vand fra Brisbane Water og Pittwater.

Floden afvander et område på omkring 21.624 km2, som administreres af Hawkesbury Nepean River Coastal Management Program.[1]

Landet omkring Hawkesbury River var før europæernes ankomst beboet af de aboriginske folk darkinjung, darug, eora og kuringgai. De brugte floden til at søge føde og som et handelssted.[2] Floden kaldes Deerubben eller Dyarubbin af darug-folket.[3][4][5]

I flodens nedre løb er der flere passagerfærger, som krydser floden. Palm Beach Ferry sejler mellem Palm Beach, Ettalong og Wagstaffe. Hawkesbury River Ferries sejler mellem Brooklyn, Dangar Island og Little Wobby.

Geografi redigér

 
Udsigt mod nordøst over Hawkesbury River med Dangar Island til højre.
 
Udsigt mod sydøst over Hawkesbury River fra et punkt nær Brooklyn.

Kilderne til Hawkesbury River er de små floder Avon River, Cataract River og Cordeaux River. De udspringer kun få kilometer fra havet, omkring 80 kilometer syd for Sydney på plateauet bag Wollongong. Herfra løber de mod nordvest væk fra havet. De samles og bliver til Nepean River, der løber mod nord forbi Sydneys ydre forstæder Camden og Penrith. Nær Penrith tilstøder Warragamba River, der løber i en kløft gennem Blue Mountains. Warragamba afvander et område på østsiden af Great Dividing Range. Den anden vigtige biflod til Hawkesbury River, Grose River, udspringer ved Mount Victoria i Blue Mountains.

Hawkesbury River starter ved sammenløbet af Nepean River og Grose River nord for Penrith. Herfra slynger den sig mod nord. Floden passerer først byerne Richmond og Windsor, som er de største bebyggelser langs floden. Ved Windsor tilstøder South Creek, som afvander en del af Sydneys vestlige forstæder. På vej mod nord løber floden igennem mere landlige områder med kun små bebyggelser langs floden. Den løber forbi Sackville og Lower Portland, hvor Colo River støder til. Colo River med bifloder afvander den nordlige del af Blue Mountains.[6]

Fra Lower Portland fortsætter Hawkesbury River mod nord til den lille bebyggelse Wisemans Ferry, hvor Macdonald River støder til. Her drejer floden mod øst og det omgivende landskab bliver gradvist mere klippefyldt. Ved Spencer støder Mangrove Creek til fra nord. Herfra og til udmundingen er den kun få steder, hvor der går veje ned til floden.

Ved Milsons Passage tilstøder Berowra Creek fra syd. Ved Brooklyn bliver floden krydset af Pacific Highway og jernbane, som følger kysten mod nord fra Sydney. Hawkesbury River løber herefter ud i Broken Bay.

Fra sammenløbet af Nepean River og Grose Rivers har Hawkesbury River en længde på 120 kilometer[7]

Historie redigér

En liste fra 1829 udarbejdet af pastor John McGarvie[8] medtager aboriginske navne for steder langs floden, inklusiv navnet Dyarubbin for floden.[4][9][10] En alternativ stavemåde, Deerubbun, for det aboriginske navn blev introduceret i 1870.[11] De to stammer, som primært boede i området, var wannungine i kystområdet ved de nedre dele af floden (efter Mangrove Creek) og darkinyung, som boede langs den nedre del af floden før Mangrove Creek, den øvre del af Hawkesbury River, Hunter River og de nedre dele af Blue Mountains.[3] Eora og guringai færdedes også langs floden.[12]

 
The Hawkesbury River was renamed by Governor Phillip in 1789

I 1789 udforskede to ekspeditioner henholdsvis Hawkesbury River nordvest for Sydney og Nepean River mod sydvest. Der gik omkring tre år før, man fandt ud af, at de var dele af det samme flodsystem.[kilde mangler]

Hawkesbury River blev opkaldt af guvernør Phillip i juni 1789, efter Charles Jenkinson, 1. jarl af Liverpool, som dengang havde titlen Baron Hawkesbury, efter landsbyen Hawkesbury Upton i Cotswolds i England.[7] I 1939 blev der rejst en obelisk i Brooklyn, som ligger ved floden, til minde om navngivningen.

I 1794 fik 22 familier tildelt land ved Bardenarang, nu kendt som Pitt Town Bottoms, nær Windsor. Samme år var der konfrontationer mellem aboriginske folk og bosættere.[13][14] Helt fra slutningen af 1780'erne til slutningen af 1810'erne var Hawkesbury River omdrejningspunktet for en række sammenstød mellem britiske soldater og aboriginske folk.[15][16]

Hawkesbury River var en vigtig transportvej for landbrugsprodukter fra Sydneys omegn i 1800-tallet. Både lå og ventede i Broken Bay og Pittwater, indtil vejret tillod dem at sejle ud i det åbne hav og ned til Port Jackson og Sydney. Da jernbanen mellem Sydney og Windsor åbnede i 1864, ændrede det trafikken, så man i stedet sejlede landbrugsprodukterne op af floden til Windsor for derefter at køre dem til Sydney med tog. I 1880'erne var floden dog sandet så meget til mellem Windsor og Sackville længere nede af floden, så Sackville blev et nyt mål for de kystgående skibe. Indtil slutningen af det 19. århundrede sejlede dampskibe mellem Sackville og Sydney.[17][18][19][20]

Brug af floden redigér

 
Hawkesbury River Marina

Sejlads redigér

Hawkesbury River er sejlbar fra Windsor til havet. Der er ingen dæmninger eller sluser på floden, og tidevandet kan mærkes helt til Windsor.[21]

Transport af landbrugsvarer og andet gods er stort set overgået til vejtransport, men floden er stadig eneste adgang til adskillige isolerede boliger og små samfund. Der gælder især de nedre dele af floden, hvor stejle klipper vanskeliggør anlæggelse af veje. Australiens sidste postbåd leverer post til ejendomme på floden mellem Brooklyn og Spencer.[22]

Sportsaktiviteter redigér

Den 111 kilometer lange kanokapsejlads Hawkesbury Canoe Classic afholdes årligt i oktober eller november. Sejladsen starter i Windsor og slutter i Brooklyn.[23] Vandskiløbet Bridge to Bridge Water Ski Classic afvikles årligt i den modsatte retning fra Dangar Island til Windsor.[24] Den australske afdeling af Red Bull Cliff Diving World Series blev i 2012 og 2013 afviklet ved Hawkesbury River i Cattai. Der bliver også årligt afholdt et motorbådsrace med både fra hele Australien.

Kommercielt fiskeri redigér

Ifølge Hawkesbury Nepean Catchment Management Authority har Hawkesbury Rivers udmunding det næststørste kommercielle fiskeri i New South Wales. Rejer, østers og fisk giver en samlet indtægt på 6,3 millioner AUD årligt.[25]

Referencer redigér

  1. ^ "Hawkesbury Nepean River Coastal Management Program". Hawkesbury Nepean River Coastal Management Program. Hentet 10. april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Bear, Virginia (2010). "Aboriginal People of the Sydney Region". Australian Association of Bush Regenerators. Hentet 27. december 2012.
  3. ^ a b "Darkiñung Recognition" (PDF). University of Sydney. 2012. Hentet 23. september 2012.
  4. ^ a b McGarvie, John, 1795-1853 (1825), Reverend John McGarvie papers, 1825-1847, hentet 21. juni 2021{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  5. ^ Karskens, Grace. "Life and death on Dyarubbin". Griffith Review (amerikansk engelsk). Hentet 21. juni 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ New South Wales. Department of Lands. (1953), "1 map : col. ; 73 x 102 cm., on sheet 76 x 105 cm.", Map of the Hawkesbury River from Windsor to Broken Bay including tributaries, also embracing Brisbane Water, Pitt Water, Ku-Ring-Gai Chase, Terrigal and Tuggerah Lakes entrance, New South Wales, Australia (7th udgave), Sydney: The Department, nla.obj-232998574, hentet 23. juni 2021 – via Trove
  7. ^ a b "Hawkesbury River". Geographical Names Board - NSW Government. Hentet 8. april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ "McGarvie's list and Aboriginal Dyarubbin | The Dictionary of Sydney". dictionaryofsydney.org. Hentet 21. juni 2021.
  9. ^ "Real Secret River: Dyarubbin project | The Dictionary of Sydney". dictionaryofsydney.org. Hentet 21. juni 2021.
  10. ^ State Library of New South Wales, Sydney (12. november 2019). "Exploring Dyarubbin". State Library of NSW. Hentet 8. juli 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ "The River System, Geographical Outline". The Sydney Morning Herald. s. 7. Arkiveret fra originalen 13. maj 2022. Hentet 6. august 2011.
  12. ^ Power, Julie (26. marts 2021). "Putting Aboriginal names and places back on the map starts by the river". The Sydney Morning Herald (engelsk). Hentet 30. juni 2021.
  13. ^ "Hawkesbury River". National Museum of Australia. Arkiveret fra originalen 29. september 2007.
  14. ^ "Conflict at the Hawkesbury". National Museum of Australia. Arkiveret fra originalen 29. september 2007.
  15. ^ Connor, John (2002). The Australian frontier wars, 1788–1838. Sydney: UNSW Press. ISBN 0-86840-756-9.
  16. ^ Ryan, Lyndall (9. april 2022). "Untangling Aboriginal resistance and the settler punitive expedition: the Hawkesbury River frontier in New South Wales, 1794–1810". Journal of Genocide Research (engelsk). 15 (2): 219-232. doi:10.1080/14623528.2013.789206. ISSN 1462-3528. S2CID 108777720.
  17. ^ Macken, James J. Martin Burke: The Father of Pittwater. National Library of Australia.
  18. ^ "Sackville Ferry". New South Wales Roads and Traffic Authority. Arkiveret fra originalen 25. august 2006. Hentet 18. november 2008.
  19. ^ Purtell, Jean (1995). The Mosquito Fleet: Hawkesbury River Trade and Traders 1794-1994.
  20. ^ "Sackville". Windsor and Richmond Gazette. Vol. 6, no. 279. New South Wales, Australia. 11. november 1893. s. 8. Hentet 30. juni 2021 – via National Library of Australia.
  21. ^ "Hawkesbury River - Windsor Tide Times". www.tide-times.com.au. Arkiveret fra originalen 31. juli 2008. Hentet 19. december 2008.
  22. ^ "Australia's last Riverboat Postman". Hawkesbury River Tourist Services Pty Ltd. Hentet 19. december 2008.
  23. ^ "Hawkesbury Canoe Classic". Hentet 5. april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  24. ^ "Bridge to Bridge Water Ski Classic". Hentet 5. april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  25. ^ "Hawkesbury River Subcatchment". Hawkesbury Nepean Catchment Management Authority. Arkiveret fra originalen 26. juni 2007. Hentet 5. januar 2007.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 33°33′54″S 151°18′00″Ø / 33.565°S 151.3°Ø / -33.565; 151.3