Hedehusum

Hedehusum (dansk/tysk) eller Hedehüsem (nordfrisisk) er en landsby på øen Før i Nordfrisland (Sydslesvig) i det nordlige Tyskland. Byen er beliggende øst for Yttersum og vest for Vitsum på øens gestkerne. Administrativt hører byen til Yttersum kommune.

Hedehusum blev første gang nævnt i 1462. Stednavnet henviser til tidligere hedearealer omkring byen. Der er flere gravhøje fra bronzealderen og vikingetiden i området. I kirkelig henseende hører byen til Sankt Laurentii Sogn. Sognet lå Vesterherred (Vesterland-Før), da området tilhørte Danmark. Vesterland-Før var en af de kongerigske enklaver ved den sønderjyske vestkyst, der i det sene middelalder ikke kom under Hertugdømmet Slesvig. Hedehusum var en af i alt tre byer på Før, hvor der ved folkeafstemningen i 1920 var flertal for en genforening med Danmark. Da de ikke lå direkte ved grænsen, forblev de under Tyskland. I Hedehusum stemte i alt 16 indbyggere for Danmark, 11 for Tyskland[1]. I 1970 blev landsbyen indlemmet i Yttersum kommune.

Hedehusum er overvejende præget af landbrug og turisme. Mod Vesterhavet syd for byen findes en lille klint.

LitteraturRediger

  • Margot und Nico Hansen: Föhr: Geschichte und Gestalt einer Insel. Hansen & Hansen, Münsterdorf 1971, sider 28 og 79

Koordinater: 54°42′22″N 8°25′1″Ø / 54.70611°N 8.41694°Ø / 54.70611; 8.41694

NoterRediger

  1. ^ Karl Alnor: Die Ergebnisse der Volksabstimmungen vom 10. Februar und 14. März 1920 in der 1. und 2. schleswigschen Zone, Flensborg 1925