Yttersum (dansk), Utersum (tysk) eller Ödersem (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende i det sydvestlige hjørne af øen Før i Nordfrisland (Sydslesvig). Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kommunen findes tre dysser fra bronzealderen.

Yttersum
Stranden ved Yttersum ved ebbe (lavvande)
Stranden ved Yttersum ved ebbe (lavvande)
Våben Beliggenhed
har har ikke noget våben
Yttersum ligger i Tyskland
Yttersum
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Før-Amrum
Borgmester Jürgen Schmidt
Statistiske data
Areal 5,26 km²
Højde 3 m
Indbyggere 393 (31/12/2018)
 - Tæthed 75 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25938
Tlf.-forvalg 04683
Koordinater 54°43′N 8°24′Ø / 54.717°N 8.400°Ø / 54.717; 8.400Koordinater: 54°43′N 8°24′Ø / 54.717°N 8.400°Ø / 54.717; 8.400
Hjemmeside www.utersum.de
Beliggenhed af kommune Yttersum i Landkreis Nordfrisland
Kort

Yttersum er første gang nævnt 1360. Stednavnet kan henføres til personnavnet Odder eller Udder (sml. oldnordisk oddr≈anfører)[1]. I den danske tid indtil 1864 hørte Yttersum under Vesterland-Før og dermed som kongerigsk enklave direkte under Kongeriget Danmark. I kirkelig henseende hører landsbyen under Sankt Laurentii Sogn.

De vesterlandske byer Yttersum, Hedehusum og Goting var ved folkeafstemningen i 1920 de eneste byer i den såkaldte anden zone, hvor der var flertal for en genforening med Danmark. Da de ikke lå direkte ved grænsen, forblev de under Tyskland. I alt stemte i Yttersum 41 indbyggere for Danmark og 33 for Tyskland[2].

Kommunen omfatter også landsbyen Hedehusum (nordfrisisk Hedehüsem) og samarbejder på administrativt plan med andre kommuner på Før og Amrum i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum).

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 665
  2. ^ Karl Alnor: Die Ergebnisse der Volksabstimmungen vom 10. Februar und 14. März 1920 in der 1. und 2. schleswigschen Zone, Flensborg 1925