Hedonisme (af græsk ηδονή idoní "lyst") er læren om, at nydelsen er det højeste gode[flertydigt link ønskes præciseret], og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Skolen blev grundlagt af Aristippos af Kyrene [1] og senere videreført og revideret af Epikur, der langtfra hengav sig til nogen hedonisme. Han definerede nydelse som fravær af uro i sjælen og smerte i legemet [2] og anbefalede i øvrigt mådehold som opskrift på et lykkeligt liv.

Udtrykket bruges i dag – let nedsættende – om en livsførelse, som er præget af sanselig nydelse af "livets goder": feinschmeckeri, libertinisme, sanselighed osv.

Se også redigér

Noter redigér

 Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.