Åbn hovedmenuen
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Heide er kredsby i det nordlige Tyskland, beliggende i Ditmarsken i delstaten Slesvig-Holsten (Holsten). Heide har cirka 20.000 indbyggere.[kilde mangler] Byen nævnes første gang 1404 som Uppe de Heyde.[kilde mangler]

Heide
Heide am markt.JPG
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Heide
Heide ligger i Tyskland
Heide
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Dithmarschen
Borgmester Ulf Stecher (CDU)
Statistiske data
Areal 31,8938 km²
Højde 11 m
Indbyggere 20.660  (30/06/2005)
 - Tæthed 648 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade HEI
Postnr. 25746
Tlf.-forvalg 0481
Hjemmeside www.heide.de
Beliggenhed af byen Heide i Landkreis Dithmarschen
Kort

Koordinater: 54°11′46″N 09°05′36″Ø / 54.19611°N 9.09333°Ø / 54.19611; 9.09333

Den nedertyske (plattyske) digter Klaus Groth kom fra Heide.

HistorieRediger

Navnet kommer fra tysk heide, "hede", som henviser til biotopen, som stedet ligger i. I regionens demografi har forskellene mellem marsklandet (lavlandet) og geesten (højlandet) spillet en vigtig rolle. Historisk har marsklandet været rigt, mens befolkningen på geesten har været fattige, men sidstnevnte har alligevel været mere beskyttet mod oversvømmelser. Heide er anlagt på de trygge sletter, mellem marsklandet og geesten, således at byerne er beskyttet mod oversvømmelser, men at befolkningen alligevel har kort vej til det frugtbare marsklandet, hvor der kan anlægges agre.

MiddelalderenRediger

I 1404 nævnes stedet skriftligt for første gang som Uppe de Heyde, "oppe på heden". I 1447 blev Heide valgt som mødested for de politiske kræfter i Ditmarsken, som dengang de facto var en selvstændig bonderepublik af frie og selvejende bønder.[1] I 1500-tallet blev Heide tillige et kirkested med opførelsen af landemærket Sankt Jürgen-Kirche i 1560.

I 1559 faldt republikken i en krig, som førte til, at Ditmarsken blev delt mellem sejrherrerne kongen af Danmark og hertugen i Holsten[1], og Heide overtog samtidig status som hovedstad i Ditmarsken fra Meldorf.

I helstatenRediger

Heide havde 5.135 indbyggere i 1835 og 5.284 i 1840,[2] 5.396 indbyggere i 1845[3], 6.120 i 1855[3], 6.830 indbyggere i 1860.[3]

Under PreussenRediger

Først i 1869 fik Heide byrettigheder på lige vilkår med Meldorf.[1]

I 1910 havde byen 10.100 indbyggere.[1]

MellemkrigstidenRediger

Heide var en tidlig bastion for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP), og i rigsdagsvalget 1928 fik NSDAP 12,6% af stemmerne i Heide. Efter blodige sammenstød mellem nazister og kommunister i den nærliggende by Wöhrden fik NSDAP en stærk medlemstilgang i regionen. I de efterfølgende valg i Heide fik partiet 14% af stemmerne i 1929, 33,3% i 1930, 50,8% i 1932 og 57,7% i 1933. Hermann Hadenfeldt fra NSDAP var borgmester 1933–1937, derefter Karl Herwig frem til 2. verdenskrigs afslutning i 1945, da Storbritannien udnævnte August Vehrs. Senere er det rejst et mindesmærke over faldne antinazister i byen. Allerede i 1932 havde regeringen sammenlagt Syd- og Nord-Ditmarsken, dog med Meldorf som administrationscentrum, men denne beslutning blev omgjort af nazisterne i 1933.[kilde mangler]

Efter 2. verdenskrigRediger

I 1967 blev Süderholm og Bennewohld indlemmede i kommunen efter eget ønske. Frem til 1970 fungerede byen som administrationscentrum i Nord-Ditmarsken kreds. Fra 1970 er Heide administrationscentrum i et samlet Ditmarsken.

GalleriRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c d Salmonsen, s. 143
  2. ^ Bergsøe, s. 409
  3. ^ a b c FT 1860, s. 250

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger