Heinrich Siegel
Heinrich Siegel (13. april 1830 i Ladenburg - 4. juni 1899 i Wien) var en østrigsk retslærd.
Heinrich Siegel | |
---|---|
![]() ukendt | |
Personlig information | |
Født | Heinrich Joseph Siegel ![]() 13. april 1830 ![]() Ladenburg, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Død | 4. juni 1899 (69 år) ![]() Wien, Østrig ![]() |
Gravsted | Wiener Zentralfriedhof ![]() |
Far | Joseph Siegel[1] ![]() |
Søskende | Carl Siegel, Adolf Bernhard Siegel[2] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1849-1852), Bonns Universitet (1850-1851), Kurfürst-Friedrich-Gymnasium Heidelberg (1847-1849), Schönborn-Gymnasium Bruchsal (til 1847), Justus-Liebig-Universität Gießen ![]() |
Hovedfag | retslære ![]() |
Medlem af | Königliche böhmische Gesellschaft der Wissenschaften (fra 1879), Det østrigske videnskabsakademi (fra 1862, fra 1863), Royal Historical Society (fra 1877), Bayerische Akademie der Wissenschaften (fra 1873, fra 1886), Bonner Burschenschaft Frankonia med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, jurist, historiker, retshistoriker ![]() |
Arbejdsgiver | Wien Universitet (1858-1898), Justus-Liebig-Universität Gießen (1853-1857) ![]() |
Elever | Ernst von Schwind[3], Heinrich Maria Schuster[4], Arnold Luschin ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Leopoldsordenen (1890), kommandørkors med stjerne af Frans Josef-ordenen (1898) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Siegel blev Dr. jur. 1852, 1853 privatdocent i Giessen, 1857 ekstraordinær professor i Wien, 1862 ordentlig professor sammesteds, 1875 generalsekretær og 1898 vicepræsident for Videnskabernes Akademi i Wien, 1891 medlem af Herrehuset. Siegel, der i retsopfattelse stod Jacob Grimm nær, har udfoldet en forfattervirksomhed af stor, delvis banebrydende betydning. Særlig må fremhæves Das deutsche Erbrecht nach den Rechtsquellen des Mittelalters (1853), Die germanische Verwandtschaftsberechnung mit besonderer Beziehung auf die Erbenfolge (1853), Geschichte des deutschen Gerichtsverfahrens (I, 1857), Deutsche Rechtsgeschichte (1886, 3. oplag 1895) foruden fortrinlige afhandlinger i Wien-Akademiets Sitzungsberichte. Stor betydning for tysk videnskab og lovgivning fik Siegels berømte bog Das Versprechen als Verpflichtungsgrund im heutigen Recht (1873). Siegel gav stødet til og fremmede udgivelsen af vigtige retshistoriske kildeskrifter, for eksempel Ludwig von Rockingers udgave af Schwabenspiegel og Emil Julius Hugo Steffenhagens af glossen til Sachsenspiegel og frem for alt den statelige samling af østrigske Weisthümer, hvis 1. bind, Die Salzburgischen Taidinge, han selv udgav sammen med Karl Tomaschek (1870).
Kilder
redigér- Siegel, Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.