Heinrich Siegel

Heinrich Siegel (13. april 1830 i Ladenburg - 4. juni 1899 i Wien) var en østrigsk retslærd.

Heinrich Siegel
ukendt
Personlig information
Født	Heinrich Joseph Siegel 13. april 1830 Ladenburg, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	4. juni 1899 (69 år) Wien, Østrig
Gravsted	Wiener Zentralfriedhof
Far	Joseph Siegel
Søskende	Carl Siegel, Adolf Bernhard Siegel
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1849-1852), Bonns Universitet (1850-1851), Kurfürst-Friedrich-Gymnasium Heidelberg (1847-1849), Schönborn-Gymnasium Bruchsal (til 1847), Justus-Liebig-Universität Gießen
Hovedfag	retslære
Medlem af	Königliche böhmische Gesellschaft der Wissenschaften (fra 1879), Det østrigske videnskabsakademi (fra 1862, fra 1863), Royal Historical Society (fra 1877), Bayerische Akademie der Wissenschaften (fra 1873, fra 1886), Bonner Burschenschaft Frankonia med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, jurist, historiker, retshistoriker
Arbejdsgiver	Wien Universitet (1858-1898), Justus-Liebig-Universität Gießen (1853-1857)
Elever	Ernst von Schwind, Heinrich Maria Schuster, Arnold Luschin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Leopoldsordenen (1890), kommandørkors med stjerne af Frans Josef-ordenen (1898)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Siegel blev Dr. jur. 1852, 1853 privatdocent i Giessen, 1857 ekstraordinær professor i Wien, 1862 ordentlig professor sammesteds, 1875 generalsekretær og 1898 vicepræsident for Videnskabernes Akademi i Wien, 1891 medlem af Herrehuset. Siegel, der i retsopfattelse stod Jacob Grimm nær, har udfoldet en forfattervirksomhed af stor, delvis banebrydende betydning. Særlig må fremhæves Das deutsche Erbrecht nach den Rechtsquellen des Mittelalters (1853), Die germanische Verwandtschaftsberechnung mit besonderer Beziehung auf die Erbenfolge (1853), Geschichte des deutschen Gerichtsverfahrens (I, 1857), Deutsche Rechtsgeschichte (1886, 3. oplag 1895) foruden fortrinlige afhandlinger i Wien-Akademiets Sitzungsberichte. Stor betydning for tysk videnskab og lovgivning fik Siegels berømte bog Das Versprechen als Verpflichtungsgrund im heutigen Recht (1873). Siegel gav stødet til og fremmede udgivelsen af vigtige retshistoriske kildeskrifter, for eksempel Ludwig von Rockingers udgave af Schwabenspiegel og Emil Julius Hugo Steffenhagens af glossen til Sachsenspiegel og frem for alt den statelige samling af østrigske Weisthümer, hvis 1. bind, Die Salzburgischen Taidinge, han selv udgav sammen med Karl Tomaschek (1870).

Kilder

• Siegel, Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)