Hejsager

landsby sydøst for Haderslev

Hejsager (tysk: Heisagger) er en by i Sønderjylland med 263 indbyggere (2024)[1], beliggende 11 km nordøst for Hoptrup, 8 km sydvest for Årøsund og 10 km sydøst for Haderslev. Byen hører til Haderslev Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Hejsager
Grarup Kirke Halk Kirke

Gretbjerghus
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneHaderslev Kommune
SogneGrarup og Halk
Postnr.6100 Haderslev
Demografi
Hejsager by263[1] (2024)
Kommunen55.438[1] (2024)
 - Areal701,98 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.haderslev.dk
Oversigtskort
Hejsager ligger i Region Syddanmark
Hejsager
Hejsager
Hejsagers beliggenhed 55°12′55″N 9°36′50″Ø / 55.21528°N 9.61389°Ø / 55.21528; 9.61389

Sogne og kirker

redigér

Det meste af Hejsager hører til Grarup Sogn, men den nordlige og den sydvestlige del hører til Halk Sogn, så sognegrænsen slynger sig gennem byen. Grarup Kirke ligger i landsbyen Grarup 4 km nord for Hejsager, og Halk Kirke ligger 1½ km sydøst for Hejsager.

Faciliteter

redigér

Den tidligere skole Gretbjerghus ligger 1 km øst for Hejsager. Den blev i 2011 overtaget af Halk-Hejsager Beboerforening og er hjemsted for to lokalhistoriske foreninger og en juniorklub, der benytter gymnastiksalen. Der laves håndarbejde og dyrkes yoga, og der spilles kort, billard og dart samt krolf på sportspladsen.[2]

Historie

redigér

Hejsager havde stationHaderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Årøsund (1903-1938). Det danske målebordsblad viser at byen havde fået mejeri, bageri, postkontor og jordemoderhus.

Stationsbygningen er bevaret på Hejsager Strandvej 41.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Gretbjerghus". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 28. november 2019.

Eksterne kilder/henvisninger

redigér