Helge Rørtoft-Madsen

dansk politiker

Helge Rørtoft-Madsen (født 1944) er en dansk gymnasielærer, præst, forfatter, foredragsholder og debattør.

Madsen har været gymnasielærer ved Struer Statsgymnasium og sognepræst i det daværende Tolstrup-Stenum Pastorat vest for Brønderslev, samt i Boholte Sogn i Køge.

Forfatter, debattør og foredragsholder redigér

Som den første i Danmark gjorde Helge Rørtoft-Madsen i 1998 med bogen Hånden i hvepsereden opmærksom på EU's kirke- og religionspolitiske bestræbelser på at integrere kirkerne og de religiøse trossamfund i forhold til EU's traktatgrundlag og politiske virke. Den første bog blev fulgt op af yderligere to bøger, samt bog- og tidsskriftartikler til opfølgende belysning af den kirke- og religionspolitiske intregrationsproces frem til og med Lissabontraktaten. I forlængelse af bogudgivelserne blev han kendt som EU-kritisk debattør i nogle landsdækkende aviser især om emnet kirken-i-EU.

I 2006 udgav han sammen med Knud Munck en antologi om Ebbe Kløvedal Reichs virke og forfatterskab.

Som foredragsholder har Helge Rørtoft-Madsen holdt kirkelige, folkelige og litterære foredrag især om N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Niels Larsen Stevns, Suzanne Brøgger, Ebbe Kløvedal Reich, samt sine egne bøgers emner om kirken-i-EU.

Politisk aktivitet redigér

Helge Rørtoft-Madsen har været aktivt medlem af JuniBevægelsen, samt siddet i koordinationsudvalget til Borgerinitiativet Ja til Europa, Nej til EU, og opstillede i 2008 som kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Han er en af initiativtagerne til, samt koordinator for sagsøgerne i retssagen mod Regeringen Anders Fogh Rasmussen III for brud på Grundloven ved at tiltræde Lissabontraktaten uden folkeafstemning. Endelig er han medlem af Folkeafstemningskomite2010s styrelse.

Bibliografi redigér

Selv har Rørtoft-Madsen skrevet tre bøger, og har dels som redaktør og dels som medforfatter, bidraget til yderligere fem udgivelser. Hvis ikke andet er angivet, er værket udgivet på forlaget Vindrose.

Eksterne henvisninger redigér