Åbn hovedmenuen

Fjodor Dostojevskij

Russisk forfatter

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (russisk: Фёдор Миха́йлович Достое́вский, tr. Fjodor Mikhájlovitj Dostojévskij; født 11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.

Fjodor M. Dostojevskij
Russisk litteratur
19. århundrede
Dostoevskij 1876.jpg
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 1876
Personlig information
Født 11. november 1821(1821-11-11)
Mariinsky hospital for de fattige, MoskvaRediger på Wikidata
Død 9. februar 1881 (59 år)
Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Dødsårsag Lungeemfysem, epilepsiRediger på Wikidata
Gravsted Tikhvinskoje kirkegårdRediger på Wikidata
Far Mikhail Andreievittj DostojevskijRediger på Wikidata
Ægtefæller Marija Dostojevskaja (fra 1857),
Anna Dostojevskaja (fra 1867)Rediger på Wikidata
Barn Lyubov DostojevskajaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det militære ingeniørakademi,
Nikolajevskoje ingeniørskoleRediger på Wikidata
Medlem af Sankt Petersborgs Akademi for VidenskabRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, novelleforfatter, journalist, oversætter, skribent, filosof, romanforfatter, biografiforfatterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Sankt Petersborgs Akademi for VidenskabRediger på Wikidata
Kendte værker Optegnelser fra det døde hus, Dobbeltgængeren, Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov
Litterær bevægelse Symbolisme, kristen eksistentialisme
Påvirket af Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Michail J. Lermontov, Victor Hugo, Aleksandr Pusjkin, Hegel,
Har påvirket Knut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein
Signatur
Fyodor Dostoyevsky Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspiration for blandt andre Nietzsche og Sartre anses han som en af forgængerne for eksistentialismen.[1] Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi.[2] Kvinder interesserer ham dog kun som et aspekt ved mandens skæbne. Sjælen er for ham en mandlig ånd, hvor det kvindelige element kun fremstår som et tema, en indre fristelse, i den maskuline ånds tragedie.[3]

De unge årRediger

Dostojevskij var forældrene Mikhail og Maria Dostojevskijs andet barn af syv. Dostojevskijs far var pensioneret militærkirurg og voldelig alkoholiker,[4] ansat som læge ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af byens værste områder, omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for forladte spædbørn. De omgivelser gjorde stort indtryk på den unge Dostojevskij, som senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte han megen tid i hospitalshaven sammen med patienter og lyttede til deres barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far, der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans far havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet ham. Sagen blev nøje undersøgt af myndighederne, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien stadig, at det var bønderne, der myrdede faderen.

Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi Fjordor Dostojevskij – et digterliv meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var uskyldige.

Eksil i SibirienRediger

 
Vasilij Perov, Portæt afFjodor Dostojevskij, 1872, Tretjakovgalleriet.

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet: et medlemskab af den intellektuelle gruppe, Petrashevskycirklen. Gruppens formål var at diskutere litteratur og vestlig filosofi,[5] hvilket ifølge zar Nikolaj 1. af Rusland udgjorde en trussel imod enevældet og det Russiske Imperium. Dødsdommen blev ændret til fængsel. Dostojevskij afsonede fire år i arbejdslejr i Sibirien, fulgt af seks års tjeneste som soldat. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

BibliografiRediger

NoterRediger

LitteraturRediger

  • Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv, Erichsen, 1986.

Eksterne henvisningerRediger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: