Helmer Olesen
Helmer Andreas Olesen (født 4. januar 1934, død 11. juni 1997)[1] var en dansk kapelmester.
Allerede som barn spillede Helmer Olesen violin, men gik siden over til at spille trompet. Han spillede sammen med Kai Ewans og Ivan Leth og stod for mange arrangementer til Dansktoppens kunstnere, blandt andet Birthe Kjær.[1] Til hende lavede arrangerede han hittet "Tennesse Waltz".[2] Også Johnny Reimar samarbejdede han med. Dertil kommer en lang række andre danske navne indenfor popmusik.
I Tivoli stod han gennem en halv snes år for musikken i Promenadepavillonen, hvor klientellet særligt var det modne publikum.[1]
En overgang dannede han par med Birthe Kjær og er i dennes selvbiografi nævnt som en af hendes livs store kærligheder.[3]
Privat boede han i Solrød,[4] og har skrevet melodien til byens egen vals, "Solrødvalsen", som Anders Nordentoft har skrevet teksten til.[5] Fra 1988 til 1989 dirigerede han desuden et harmoniorkester i byen.[6]
Referencer
redigér- ^ a b c Helmer Olesen på danskefilm.dk
- ^ Jonathan Møller Nielsen (13. oktober 2006). "Hun elsker suset". Fyens.dk. Hentet 8. august 2024.
- ^ Singer, Marianne (18. marts 2024). "Fik knus og kram efter besøg på slottet: Se Birthe Kjær blive fejret af private venner". BILLED-BLADET. Hentet 8. august 2024.
- ^ Vestergaard, Lars-Ole (1. oktober 2021). "Musik i Solrød Kommune". Trap Danmark. Hentet 8. august 2024.
- ^ "Fra drøm til virkelighed – Kulturjagt i Køge Bugt". Kulturjagt i Køge Bugt – Kulturjagt i Greve, Solrød, Køge og Stevns. Hentet 8. august 2024.
- ^ "Solrød Harmoniorkester". Solrød Harmoniorkester. Hentet 8. august 2024.