Åbn hovedmenuen

Tivoli

forlystelsespark i København
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tivoli (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tivoli)

Københavns Tivoli (indtil 2004: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli[1] ) er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næstældste af sin slags; kun Dyrehavsbakken er ældre.

Københavns Tivoli
Tivoli Gardens birds view 2015.jpg
Tivoli i juni 2015.
Generelle informationer
Sted Danmark København, Danmark
Ejer Aktieselskab
Nøglepersoner Georg Carstensen
Lars Liebst (CEO)
Indviet 15. august 1843 (176 år)
Sæson april - september
Halloween
Jul
Besøgende 4.478.000 (2014)
Ansatte 1.500 (højsæson)
Areal 82.717
Forlystelser
Antal 27
Rutsjebaner 4
Andet
Websted tivoli.dk
Oversigtskort
Tivoli Vaffelbageriet vinter 2002
Harlekin og Columbine på Pantomimeteatret
Tivoli set fra luften før 1924

Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Dørene blev åbnet 15. august. Havens areal er stort set det samme i dag som dengang, men i 1843 lå det uden for Vesterport. Ingen af Carstensens oprindelige træbygninger er bevaret.

Forlystelsesparken blev stiftet som et aktieselskab, hvor mange af aktionærerne var de håndværksmestre, der deltog i opbygningen. I dag er Tivoli A/S noteret på Københavns Fondsbørs. De største aktionærer har siden 2000 været Skandinavisk Holding A/S (ejer 31,8%) og dettes moderselskab, Chr. Augustinus Fabrikker, der ejer yderligere 25,4%. De resterende aktier ejes af ca. 20.000 aktionærer. Tidligere har Carlsberg og Danske Bank haft større ejerandele, men Carlsberg solgte aktierne i 2000 og Danske Bank i 2012.[2]

Tivoli er den suverænt mest besøgte turistattraktion i Danmark med 4,4 mio. besøgende i 2017 mod 4,6 mio. besøgende i 2016.[3] Parken er Europas tredjemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris og Europa-Park i Tyskland.[4] Ca. 320.000 personer har årskort til Tivoli.[5] De kvindelige årskorthavere kaldes spøgende abonniner.

Grunden og områdetRediger

Tivoli blev anlagt på voldenes flade forterræn, på Vestervold nær Kalvebod Strand, hvorfra svenskerne natten til 11. februar 1659 forsøgte at storme København, iført hvide kapper for ikke at synes mod sneen, gennem en åbning for vandforsyningen hvor Vandkunsten og Stormgade ligger i dag. Derfra gav den frosne voldgrav dem adgang til den belejrede by, der dog mødte dem med byger af sten, bjælker, kogende vand og brændende tjære. Ved daggry havde danskerne kun mistet 12 mand, de angribende svenskere henved 600. Deres hvide kapper fik københavnerne til at sige, at det var godt, svenskerne selv havde haft ligskjorterne med hjemmefra. Men selv om svenskerne måtte trække sig tilbage, fortsatte de belejringen af byen i endnu et halvt år, til en dansk-hollandsk flåde kom til undsætning. – Tivolisøen er en synlig rest af den gamle voldgrav. Det forlød, at Tivolis grund endnu rummer skeletter af faldne svenskere fra dengang.[6] Fire svenskere nåede op på voldens brystværn – den forreste blev stukket ned af Claus Ahlefeldts partisan (= et stikvåben, der var meget brugt mellem år 1400 og 1700). Våbnet ligger bevaret på Nationalmuseet, mens Ahlefeldt i 1660 blev udnævnt til øverstkommanderende i Norge.[7]

Grunden hvorpå Tivoli ligger, købte Tivoli af kommunen i 1992.[8]

HistorieRediger

Grundlæggelsen og tiden frem til efter anden verdenskrigRediger

Da Tivoli åbnede første gang, hed det Tivoli og Vauxhall; opkaldt efter forlystelsesparkerne Jardin de Tivoli i Paris (der igen havde navnet fra Tivoli nær Rom) og Vauxhall Gardens i London. Allerede samme år blev navnet ændret til Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, hvilket var havens officielle navn frem til 2004, hvor navnet blev forkortet til blot Tivoli (ligesom selskabet bag haven ændrede navn fra Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli til Tivoli A/S).

Da Tivoli åbnede i 1843 var der kun to kørende forlystelser, en rutsjebane og en karrusel. Desuden tilbød Tivoli i 1843 musik, teater, mad og drikke, boder og et haveanlæg at promenere i.

Tivoli fik sine første radiobiler i 1926. Rutsjebanen i Tivoli er en af verdens ældste fungerende trærutsjebaner. Den blev opført i 1914. Tivoli har også en af verdens højeste karruseller, Himmelskibet, der er 80 meter høj og blev indviet i 2006.

15. august 1943 fejrede Tivoli 100-års fødselsdag og satte dermed besøgsrekord for en eneste dag, nemlig da 112.802 mennesker gæstede haven.

Tivoli blev 25. juni 1944 bombet, ifølge den tysk kontrollerede presse af en dansk modstandsgruppe. Det var dog ikke tilfældet, det var en tysk Schalburg-gruppe (terrorgruppe bestående af danske nazister) kaldet Peter-gruppen, der bombede Tivoli som hævn for en bombning af en dansk virksomhed, der fremstillede våben til tyskerne. De fleste københavnere vidste dog godt, at det var en Schalburg-gruppe, som stod bag.[kilde mangler]

Efter bombningerne var Tivoli meget slemt beskadiget. Den oprindelige koncertsal brændte som følge af bombardementet, og dens efterfølger stod først færdig i 1956.

Nyere tidRediger

Tivoli er i nyere tid hyppigt blevet beskyldt for at kommercialisere haven på upassende vis. Dette fik i 1991 Martin Zerlang til at opfinde ordet ”tivolisering”, brugt første gang i antologien Kulturliv – en håndbog (Munksgaard, 1991).

Tivolis administrerende direktør har siden 1996 været Lars Liebst. Under Liebsts ledelse har Tivoli undergået en voldsom udvikling, som har resulteret i mange diskussioner om Tivolis fremtid og havens betydning som dansk kulturinstitution.

Dette har bl.a. ført til dannelsen af Tivolis Venner, en organisation for kultur- og arkitekturinteresserede, som ser med bekymring på de senere års udvikling i retning af et langt mere kommercielt og internationalt strømlinjet Tivoli, hvor store dele af havens traditionelle elementer må vige for voldsomme forlystelser og nybyggerier.

Inden for de seneste år er diskussionen for alvor blusset op som følge af Tivolis – foreløbig kuldsejlede – planer om at nedrive H.C. Andersen Slottet og erstatte det med et højhushotel.

Der har desuden i nyere tid været en række retssager om, i hvilket omfang Tivoli A/S' har ret til at forhindre andre erhvervsdrivende i at bruge ordet "tivoli", som også er en almindelig betegnelse for forlystelser og forlystelsesparker. I 2005 endte en retssag mellem Tivoli A/S og Jacobsens Bakery med en sejr for småkageproducenten.[9] I 2010 tabte Tivoli A/S en sag mod det norske Thomas Tivoli, som fik lov til at registrere THOMAS TIVOLI som varemærke for en forlystelsespark.[10]

Samme år fik Innocent Pictures forbud mod at anvende "Tivoli Night – frække forlystelser på SexTV.dk" som titel på et erotisk tv-program.[11][12][13] Sagen inspirerede forfatteren Kenneth Krabat til at skrive og publicere digtet Skat, lad os kneppe i Tivoli.[14]

Siden 1997 har Tivoli afholdt Fredagsrock på Plænen[15] - et koncertkoncept, der rammer et bredt publikum hen over sæsonen.

I 2009 fik Tivoli sin egen vindmølle ved AvedøreværketAvedøre Holme i Hvidovre. Den er blandt de vindmøller, der leverer strøm til hele haven. Dermed er Tivoli verdens første forlystelsespark, der baserer sig på vedvarende energi. Et forsøg på at udstille vindmøllen som kunst i selve haven blev dog meget negativt modtaget.[16]

I 2012 åbnede Tivoli en ny online-spilleside, tivolicasino.dk.[17][18]

I 2017 åbnede Tivoli Hjørnet der er designet af Pei Cobb Freed & Partners Architects.

Sæsoner i TivoliRediger

Tivoli har traditionelt kun haft åbent fra starten af april til sidst i september, men siden 1994 har man haft åbent i juleperioden med julemarked og fem ekstra forlystelser. Siden 2006 har man desuden haft åbent ti dage i skolernes efterårsferie i forbindelse med halloween med cirka 500.000 gæster. Fra 2018 har Tivoli udvidet sine åbningstider, så parken har åbent flere uger i både oktober, november, december og februar.

Forlystelser i TivoliRediger

Faste forlystelserRediger

Haven har cirka 85.000 elektriske pærer.

Navn Fart G-påvirkning Højde Turens Længde Antal vogne fabrikant Opført Bemærkning
Aquila Op til 4G Zamperla 2013
Ballongyngen 10 km/t 18,7 m 4-5 min 6 1943
Den flyvende Kuffert 2,5–3 km/t 13 m 7,35 min 47 Mack rides 1993 Antal scener: 32
Den lille Drage 3 min 8 Chance Manuefacturing CO. Inc. 2013 Ombygget fra Den lille flyver
Det Gyldne Tårn 1,5 G 63 m S&S Worldwide, Inc. 1999
Dragebådene 16 Ellehammer 2000 Hed tidligere Bådene
Fatamorgana 2,5 G 45 m 3 min Huss Park Attractions 2016 Fatamorgana erstattede Dragen.
Dyrekarrusellen 3 min 9 1920 Dyrene er fra omkring 1895
Dæmonen op til 62 km/t +4 G 28 m 2 Bolliger & Mabillard 2004
Fyrtårnet 4 m 3 min 6 Zamperla 2010
Galejen 45 km/t 1,45 min 20 1937
Himmelskibet 3 m/s 80 m Funtime 2006
Kamelen 26 km/t 1 Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2019 Kamelen erstattede Karavanen.
Linie 8 10 km/t 7-10 min B&M 1969
Minen 4 min Mack rides 2003 Hed tidligere Baljerne.
Monsunen +4,2G 12 m Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2001
Nautilus 15 km/t 5,95 m 12 Zierer Karussell- und Fahrzeugbau 2007
Mælkevejen 10 Mack rides 2019 Mælkevejen erstattede Odin Expressen.
Pandaen 5,5 m 1 S&S Worldwide, Inc. 2000
Radiobilerne 10 km/t 3 min 18 I.E. Park 1964
Rutschebanen 60 km/t 12,6 m 2,15 min 5 Valdemar Lebech 1914 Op til 3 togsæt kører ad gangen.
Skærsilden 1952
TikTak 3 min 20 Mondial - World of Rides 2018 TikTak erstattede den gamle Snurretop.
Stjernetårnet 12 m 3 min Zamperla 2013
Tempeltårnet 9 m Heege OD 2000
Vertigo 100 km/t 5,2 G 45 m 3 min 2 Technical Park 2009
Veteranbilerne 6 km/t 11-12 1959

Sæsonafhængige forlystelserRediger

  • Musikkarrusellen (Kun i okt-nov-dec.) (Nu også i sommer i Tivoli 2019)
  • Nissetoget (Jul)
  • Svingkarrusellen (Kun i okt-nov-dec.)
  • Den kinesiske Lygte (Jul)
  • Juleekspressen (Jul)
  • Kælkebakken (Jul
  • Det Hjemsøgte (Halloween)
  • Der er fyrværkeri hver lørdag fra maj til september

Tidligere forlystelserRediger

Listen er ikke komplet.

  • Atlantis
  • Baljebanen (havde tidligere titler som Atlantis og 1001 Nat. I dag hedder den Minen)
  • Cinema 2000 (lå hvor Den lille flyver liggger i dag)
  • Cirkus Olga (Børne karrusel som lå under den tidligere slangen.(I dag dæmonen)
  • De Vilde Svaner (lå hvor Det Gyldne Tårn ligger nu)
  • Den Blå Vogn (området er omdannet til spillehal)
  • Det Flyvende Tæppe (er blevet erstattet med en lignende forlystelse – Monsunen)
  • Det lille tog(Legotog) (Blev erstattet af Linie 8 i 1969)
  • Det Mystiske Hus (lå hvor den flyvende Kuffert ligger nu)
  • Det Skøre Glashus (er i dag omdannet til baby-puslehus ved Dragen)
  • Dragen - hed tidligere Græshoppen (lå hvor Fatamorgana ligger nu)
  • Dør Nr. 13 (opgradering af Den Blå Vogn)
  • Kålormen (lå hvor de vilde svaner lå og Det gyldne tårn ligger nu)
  • Mariehønen (ombygget til Karavanen og siden erstattet af Kamelen)
  • Odin Ekspressen (lå hvor Mælkevejen ligger nu)
  • Paris-Dakar (lå hvor Tempeltårnet og Pandaen ligger i dag)
  • Rodeobanen (lå imellem Cinema 2000(i dag Den lille flyver)og Galejen)
  • Røde Orm (lå hvor udgangen til Dæmonen er i dag)
  • Skovtrolden (blev erstattet af Kometen, Slangen og siden af Dæmonen)
  • Kometen (Senere ombygget som Slangen, lå hvor Dæmonen ligger nu)
  • Svingkarusellen (også af nogen kaldet Paraplyerne – lå hvor Snurretoppen lå, og hvor Tik Tak ligger nu.
  • Trafikken (lå hvor Nautilus ligger nu)
  • Valhalla borgen (lå ved siden af det store springvand ved plænen)
  • Vikingen (er i dag spisested ved Det Gyldne Tårn)

Øvrige attraktionerRediger

  • Pantomimeteatret har gratis forestillinger.
  • Tivoli-Garden består af drenge mellem 9 og 16 år, som spiller musik og går i parade gennem parken.
  • Tivoli Akvarium - ligger i kælderen af Tivolis Koncertsal. Der købes separat billet.
  • Arkaden - Bag ved Tivolis Koncertsal indeholder forskellige spillemaskiner.
  • Tivoli Jackpot - kontante præmier
  • Tivoli Festival - foregår fra maj til september, og består af over 50 forskellige arrangementer der inkluderer opera symfoniorkestre, kammermusik, pop og rockmusik. Fredag er der såkaldt Fredagsrock på [[Plænen}}, hvor forskellige kunstnere optræder.
  • Tivolis Koncertsal - Siden åbningen af forlystelsesparken har der været en koncertsal. Den nuværende stammer fra 1956, og har plads til 1660 gæster. Den blev renoveret i 1985, hvor rotunden blev tilføjet. Billetter til arrangementerne købes separat.
  • Glassalen - den nuværende bygning blev opført i 1946 efter den gamle var blevet ødelagt i 1944 under besættelsen. Glassalen bliver brugt til bl.a. Tivolirevyen, Crazy Christmas Cabaret og forskellige koncertarrangmenter. Billetter til arrangementerne købes separat.
  • Friluftsscenen - bruges til musikarrangementer og børnunderholdning.
  • Promenadepavillonen - Musikscene, hvor der afholdes koncerter igennem hele året.

I sommerhalvåret bliver der lavet fyrværkerishows hver lørdag aften.[19]

Siden 2010 har Tivoli også drevet Tivoli Hotel, der ligger lidt syd for parken. I selve parken ligger Hotel Nimb på siden mod Hovedbanegården.

RestauranterRediger

Parken indeholder en lang række restauranter heriblandt Fregatten Sct. Georg III og Grøften. Tidligere eksisterede også Wivex og de to tidligere michelinrestauranter The Paul og Herman i Nimb.

DirektionRediger

  • 1843-1848: Georg Carstensen (1812-57)
  • 1848-1858: "Komiteen" (bestyrelsen) varetager ledelsen; vælger selv formand
  • 1858-1863: Melsing (1821-1882), adm.dir.
  • 1858-1868: Adolph von der Recke (1829-1867), artistisk dir.
  • 1863-1873: (ca.) C.A. Meyer (1817-1901), adm.dir.
  • 1873-1879: Klingenberg (1835-1902), adm.dir.
  • 1879-1882: Riise, adm. dir.
  • 1868-1885: Bernhard Olsen (1836-1922), artistisk dir. (enedirektør 1882-1885)
  • 1880-1910: I perioden endvidere skiftende økonomiske direktører, altså en tredeling af direktørposten. Bestyrelsesmedlem, grosserer T.S. Thrane er delegeret i direktionen og har i en årrække titel af direktør. Skønt han ikke i hele perioden er direktør formelt set, er hans indflydelse på Havens drift stor.
  • 1886-1894: Robert Watt (1837-1894), artistisk direktør
  • 1894-1899: Thorvald Sigvard Thrane (1842-1910), enedirektør
  • 1899-1940: Knud Arne Petersen (1862-1943), artistisk direktør
  • 1925-1950: Victor Lemkow (1883-1954), meddirektør (øk.)
  • 1941-1950: Kjeld Abell (1901-61), artistisk direktør
  • 1950-1975: Henning Søager ( 1913-1987) adm.dir.
  • 1951-1959: Inge-Lise Bock (1905-1959), kunstnerisk dir.
  • 1975-1996: Niels-Jørgen Kaiser (1930-2001), adm.dir.
  • 1994-1997: Gordon Nielsen (f. 1944), øk. dir.
  • 1996-: Lars Liebst (f. 1956), adm. dir.
  • 1997-2000: Niels Leth Espensen (f. 1956), øk. dir.
  • 2000-2008: Michael Blønd (f. 1960), øk. dir.
  • 2001-2004 : Hans Henrik Gram (f. 1954), dir. (coo)
  • 2008-2015: Claus Dyhr (f. 1967) øk. dir.[20]
  • 2015 - : Andreas Morthorst (f. 1980)

GalleriRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger