Helmold af Bosau

Helmold af Bosau (født ca. 1120, død efter 1177) var en saksisk historiker fra det 12. århundrede og en præst i Bosau nær Plön. Han var en ven af de to biskopper i Oldenburg in Holstein, Vicelin (døde 1154) og Gerold (døde 1163), som gjorde meget for at kristne de polabiske slaver.

Liv og gerning Rediger

Helmold blev født i nærheden af Goslar. Han voksede op i Holsten og modtog sin undervisning i Braunschweig fra Gerold, den senere biskop i Oldenburg (1139-42). Senere kom han under ledelse af Vicelinus, vendernes apostel, først i augustiner klosteret Faldera, senere kendt som Neumünster (1147-53). Han blev diakon omkring 1150 og blev endelig sognepræst i 1156 i Bosau ved Großer Plöner See.

Chronica Slavorum Rediger

Ved biskop Gerolds tilskyndelse skrev Helmold sin Chronica Slavorum, en historie om erobringen og konverteringen af de polabiske slavere under Karl den Stores tid (ca. 800) til 1171. Formålet med denne krønike var at demonstrere, hvordan kristendommen og den tyske nationalitet gradvist fik fodfæste blandt venderne, især i den østlige del af Holsten. Som et øjenvidne giver han en klar beskrivelse på flydende latin af Vicelins missionsarbejde, om oprettelsen af bispesædet i Oldenburg, om overførslen af dette bispesæde til Lübeck, da tysk handel på sidstnævnte sted var blevet vigtigere end i den tidligere by, om spredningen af tysk indflydelse blandt venderne, den nådeløse undertrykkelse og udryddelse af disse og om indkaldelsen til deres lande af udenlandske bosættere, hovedsagelig westfalere og hollændere. Værket er opdelt i to dele: den første dækker en periode, der afsluttes med året 1168, mens den anden fortsætter til år 1171. Denne anden del blev senere skrevet til 1172.

Helmold var en kritisk historiker, der beskylder Henrik Løve for "pengegriskhed" og kritiserede de vendiske korstog. Han sagde, at blandt tropperne i Henrik Løves hær under venderkorstogene var der "kun tale om penge, aldrig om kristendommen" og missionens omvendelse af slaverne.

Helmold som kilde Rediger

Helmold udnyttede sit kendskab til den tidligste periode fra Adam af Bremens kirkehistorie og de saksiske krøniker, der vedrører Henrik IV, foruden Willehads liv, skildringen af Ansgars liv og måske også Vicelis liv, men de resuméer, han lavede af disse optegnelser er upålidelige. Han er dog den vigtigste kilde til information for sin egen tids historie, hvor hans redegørelse hviler på Vicelins og Gerolds mundtlige oplysninger. Hans informationskilder bliver mærkbart tyndere efter sidstnævntes død i 1163. Hans troværdighed blev alvorligt betvivlet i det 19. århundrede (især Sehirren: Beiträge zur Kritik holsteinischer Geschichtsquellen, Leipzig 1876) på grund af hans modsætningsforhold til ærkebiskopperne i Bremen og hans partiskhed for Oldenburg-Lübecks biskop, men der er ikke grundlag for at antage, at han gjorde sig skyldig i en forsætlig forfalskning af fakta.

Henrik Løve, hertug af Sachsen, var Helmolds protektor. Krøniken blev fortsat frem til 1209 af abbed Arnold i Lübeck.

Udgivelser Rediger

Krøniken blev først udgivet i 1556 i Frankfurt og senere i Monumenta Germaniae Historica: Scriptores, XXI (1868), 11-99, og i "Script. Rer. Germ."

Litteratur Rediger

702: 11 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på tysk Wikisource)
Karl Jordan: Helmold von Bosau. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 8, Duncker & Humblot, Berlin 1969, ISBN 3-428-00189-3, Side 502 (Digitalisering).
E. Engel: "Helmold" (i: Karl Obermann, Heinrich Scheel, Helmuth Stoecker u.a. (Hrsg.): Biographisches Lexikon zur Deutschen Geschichte. Von den Anfängen bis 1917. Deutscher Verlag der Wissenschaften, Berlin 1967, S. 204f.)
Hans-Joachim Behr: "Helmold von Bosau" (i: Horst-Rüdiger Jarck, Dieter Lent u. a. (Hrsg.): Braunschweigisches Biographisches Lexikon – 8. bis 18. Jahrhundert. Appelhans Verlag, Braunschweig 2006, ISBN 3-937664-46-7, S. 335 f.)
Wilfried Ehbrecht: "Helmold v. Bosau" (i: Lexikon des Mittelalters (LexMA). Band 4, Artemis & Winkler, München/Zürich 1989, ISBN 3-7608-8904-2, Sp. 2124 f.)
Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, Ortwin Pelc (Hrsg.): Schleswig-Holstein Lexikon. Wachholtz Verlag, Neumünster 2006 ISBN 3-529-02441-4, S. 256 f.
Max Manitius: Geschichte der lateinischen Literatur des Mittelalters. Dritter Teil (Band) unter Paul Lehmanns Mitwirkung: Vom Ausbruch des Kirchenstreits bis zum Ende des zwölften Jahrhunderts. München 1931, S. 493–498 (HdAW 9.2.3).
Bernhard Schmeidler: Helmold und seine Cronica Slavorum. In: Zeitschrift des Vereins für Lübeck. Geschichte und Altertumskunde. Schmidt-Römhild, Lübeck 14.1912, S. 185ff.
Heinrich Felix Schmid: Die slavische Altertumskunde und die Erforschung der Germanisation des deutschen Nordostens. In: Zeitschrift für slavische Philologie. Winter, Heidelberg 1.1924, S. 396–415; 2.1925, S. 134–180.
Volker Scior: Das Eigene und das Fremde. Identität und Fremdheit in den Chroniken Adams von Bremen, Helmolds von Bosau und Arnolds von Lübeck. Berlin 2002, ISBN 3-05-003746-6. (Rezension).