Hermann Kolbe

tysk kemiker

Adolph Wilhelm Hermann Kolbe (født 27. september 1818 i Elliehausen ved Göttingen, død 25. november 1884 i Leipzig) var en tysk kemiker.

Hermann Kolbe
Personlig information
Født27. september 1818 Rediger på Wikidata
Elliehausen, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død25. november 1884 (66 år) Rediger på Wikidata
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
BopælKongeriget Preussen Rediger på Wikidata
FamilieHermann Ost (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen,
Philipps-Universität Marburg Rediger på Wikidata
Elev afRobert Wilhelm Bunsen Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1866),
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, kemiker Rediger på Wikidata
FagområdeOrganisk kemi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLeipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLeipzig, Marburg Rediger på Wikidata
EleverLudwig Mond Rediger på Wikidata
Kendte værkerKolbe-elektrolyse, Kolbe-Schmitt-reaktion Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForeign Member of the Royal Society (1877),
Davy-medalje (1884),
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1872) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kolbe studerede fra 1838 naturvidenskab, særlig kemi, i Göttingen, blev 1842 assistent hos Robert Wilhelm Bunsen i Marburg, tog doktorgraden her 1842, drog 1845 til London, hvor han blev assistent hos Lyon Playfair, og vendte 1847 tilbage til Marburg, hvor han sammen med Edward Frankland fortsatte et i London påbegyndt arbejde om nitriterne. Samme år flyttede han imidlertid til Braunschweig, hvor han i årene 1847—51 redigerede Justus von Liebigs Handwörterbuch der Chemie. I 1851 blev han kaldet til at være Bunsens eftermand som professor i kemi i Marburg; her udfoldede han navnlig fra 1858 en betydningsfuld og usædvanlig lærervirksomhed; endelig blev han 1865 professor i kemi ved universitetet i Leipzig, hvor han virkede til sin død. Kolbes arbejder hører væsentligst ind under den organiske kemis område. Særlig betydningsfulde var hans undersøgelser over klorets indvirkning på svovlkulstof, over sønderdelingen af organiske syrer ved den elektriske strøm, over fremstillingen af kulstofrigere syrer af de mindre kulstofholdige ved hjælp af alkoholradikalernes cyanider og over kakodylets sammensætning. Med læren om de parrede radikaler som udgangspunkt søgte Kolbe at udvikle den teoretiske kemi på ejendommelig måde og trådte ofte i opposition mod de herskende anskuelser. Allerede i den ovennævnte "Handwörterbuch" fremsatte han under artiklerne "Formler" og "Parrede forbindelser" sine ideer om de fede syrers konstitution; videre udviklede han sine anskuelser i en afhandling i Liebigs annaler Ueber die chemische Konstitution und Natur der organischen Radikale, og den endelige skikkelse fik hans radikalteori i et 1859 sammesteds offentliggjort arbejde Ueber den natürlichen Zusammenhang der organischen mit den unorganischen Verbindungen, die wissenschaftliche Grundlage zu einer naturgemässen Klassifikation der organischen chemischen Körper. Hovedresultatet af Kolbes teoretiske overvejelser er udtalt i følgende sætning "De organiske stoffer er uden undtagelse afledningsprodukter af uorganiske forbindelser og til dels direkte tøj opståede af disse ved vidunderlig simple substitutionsprocesser". Alkoholer, karbonsyrer, aldehyder, ketoner afledes ifølge Kolbe af kulsyren, sulfonsyrerne af svovlsyre osv. I 1861 opdagede Kolbe dannelsen af korallin af fenol og 1873 en meget simpel metode til fremstilling af salicylsyre af fenol og kulsyre; salicylsyrens antiseptiske egenskaber påviste han i det følgende år. Kolbe har foruden talrige videnskabelige arbejder udgivet en lærebog i organisk kemi (1855—64) og en kortfattet lærebog i uorganisk kemi (1878, 2. oplag 1884), fremdeles en kortfattet lærebog i organisk kemi (1883). Tillige har han udgivet beskrivelser af de kemiske laboratorier i Marburg og i Leipzig samt et mindre arbejde Zur Enwickelungsgeschichte der organischen Chemie (1881). Fra 1870 var han udgiver af Journal für praktische Chemie, hvor hans senere arbejder, deriblandt adskillige stærkt polemiske artikler, er offentliggjorte.

Wikimedia Commons har medier relateret til: