Herons formel er et vigtigt teorem i plangeometrien. Skønt der kun indgår længder af linjestykker (ingen vinkler) i Herons formel, ville man i dag udlede den på basis af trigonometri; det er bemærkelsesværdigt at man på Herons tid kunne klare sig foruden.
Herons beskrivelse og bevis for formlen optræder i hans bog Metrica fra omkring år 60: Dette værk er en sammenfatning af den matematiske viden som grækerne besad på hans tid, så formlen har formodentlig været kendt længe inden Metrica blev udgivet – nogen gætter endda på at Arkimedes kendte til denne formel.
Kineserne har siden udledt en anden formel med samme betydning, uafhængigt af grækerne. I Qin Jiushaos værk Shushu Jiuzhang, udgivet i 1247, optræder formlen på denne form:
På tegningen til højre er vist en "vilkårlig" trekant , som ved hjælp af højden er blevet delt op i to retvinklede trekanter. Denne højde deler også siden i to dele med længderne og .
Bemærk de to udtryk til højre for dobbeltpilene; de giver to forskellige regneudtryk for samme størrelse, nemlig . Derfor kan vi sætte disse to udtryk lig med hinanden, og det giver
For at regne videre med dette , "skaffer" man sig et regneudtryk med denne størrelse ved at bruge Pythagoras sætning på trekanten til venstre for den indtegnede højde:
Ved at erstatte med det regneudtryk det blev udledt i forrige ligning, får man:
For at få "bygget ind" i brøken under kvadratrodstegnet, omskrives dette led ved at multiplicere ("forlænge") det med :
Ved at erstatte i forrige ligning med det sidste udtryk herover, kan hele udtrykket under kvadratrodstegnet skrives som én brøk:
Udtrykket under kvadratrodstegnet består nu af differensen mellem kvadratet på to størrelser: Nu bruges reglen om at til at omskrive denne del af udtrykket:
I den sidste linje herover er de små "parenteser i parenteser" under kvadratrodstegnet blevet hævet, så der nu står produktet af to parenteser. I den første parentes skal man bemærke , som per reglerne for kvadratet af toledede størrelser kan omskrives til . I udtrykket for højden kan den første parentes i brøkens tæller altså omskrives sådan her:
Noget tilsvarende kan gøres for den sidste parentes – her skal man på grund af fortegnene i stedet udnytte at
og så kan udtrykket for forenkles på denne måde:
Nu indeholder hver parentes differensen mellem kvadratet på to tal, og kan således hver især omskrives til produktet at de to tals hhv. sum og differens:
I sidste linje herover er de små "parenteser i parenteser" blevet hævet.
Højden er tegnet ud fra grundlinjen , og ud fra de to størrelser beregnes trekantens areal som:
Hvis man i dette udtryk indsætter det udtryk for ovenfor og siden reducerer udtrykket, får man:
Den sidste del af beviset går ud på at demonstrere, at man fra Herons formel kan "regne sig tilbage" til samme udtryk for trekantens areal som ovenfor:
For at få hhv. , og "bygget ind" i brøkerne, skal de "forlænges" så de optræder med nævneren 2 – herefter kan udtrykket reduceres:
Da dette udtryk essentielt er det samme som det udtryk den første del af beviset endte med, er Herons formel hermed bevist.