Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima ="sne" + laya ="sted", "bolig", altså ordret: "sneens bolig") er en bjergkæde i Asien. Jordens højeste bjerg, Mount Everest (8.848 meter), og andre af de allerhøjeste bjerge, ligger i Himalaya, ligesom der er højtliggende søer, fx Pangong Tso. Bjergkæden ligger i fem lande, blandt andre i Kina, Indien og Pakistan.

Himalaya
Everest North Face toward Base Camp Tibet Luca Galuzzi 2006 edit 1.jpg
Mount Everests nordside set fra stien til base camp i Tibet, Kina
Højeste punkt
Højde 8.848
Højeste punkt Mount Everest
Geografi
Land Pakistan
Indien
Nepal
Kina
Bhutan
Himalaya bjergkædens udstrækning
Et satellitbillede, der viser Himalaya bjergkædens bue

Tre af verdens største flodsystemer har deres udspring i Himalayabjergene: Indus, Ganges og Brahmaputra. Bjergkæden deler Sydasien fra Central- og Østasien.

HistorieRediger

Himalaya er en af de yngste bjergkæder på jorden. Bjergkæden blev skabt for omkring 30-50 millioner år siden. På dette tidspunkt var der et hav mellem Indien og Asien (Tethyshavet), da Den Indiske Plade kolliderede med Eurasien-pladen. Dele af pladerne og bunden af havet blev skubbet op og dannede både Himalaya og det tibetanske højland.

Bjergtopperne i Himalaya øges med 50 cm pr. hundrede år, på grund af den fortsatte kollision, der skabte bjergene. Samtidigt forvitres og eroderes bjergene med næsten samme hastighed som væksten. Da bjergkæden stadig stiger, er både jordskælv og jordskred almindeligt.

BotanikRediger

I Himalaya mødes den indo-malayiske region (i højder op til ca. 3.500 m) med den palæarktiske region (i højder over 3.500 m). I Bjergkæden findes ca. 10.000 arter af dækfrøede planter, fordelt på 35 plantesamfund og 6 højdezoner[1]

ReferencerRediger

  1. ^ Kaj Halberg: Himalayas plantegeografi og vegetationstyper – på blomsterjagt i Himalaya i Naturens Verden 2008, nr 2.

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 29°N 84°Ø / 29°N 84°Ø / 29; 84