Hjemløs, en betegnelse for en borger uden en fast bolig, bopæl. Der skelnes mellem hjemløse og nomadekulturer, hvor en fast bolig ikke er normen. Hjemløshed er mest almindeligt i storbyer og disses forstæder.

Hjemløshed i Paris.
Hjemløs i Stockholm 2017.
En soveplads för en hjemløs i Göteborg, 2013

Årsagen til hjemløsheden er ofte komplekse problemstillinger af psykisk eller social karakter. Antallet af hjemløse er i sagens natur vanskeligt at opgøre, men der findes forskellige opgørelser såvel i Danmark som internationalt.

På verdensplan er den seneste globale opgørelse foretaget af FN i 2005. Ifølge denne blev det anslået, at antallet af hjemløse var omkring 100 mio., mens omtrent en milliard mennesker havde utilstrækkelige boligforhold.[1][2]

I USA vurderede den amerikanske organisation "National Alliance to End Homelessness" i 2014, at der var 578.000 hjemløse.[3]

EU-plan vurderede Unicef, at antallet af hjemløse i 1998 var 3 mio.[kilde mangler]

Danmark

redigér

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har hvert andet år siden 2007 kortlagt omfanget af hjemløse i Danmark. Opgørelsen inkluderer både de mennesker, som kommer på forsorgshjemmene samt de funktionelt hjemløse, oftest psykisk syge, som ikke kan klare at leve i deres bolig.

I februar 2015 blev antallet angivet til 6.138 personer. Det var en stigning på 318 personer eller 5 % i forhold til den foregående kortlægning i 2013 og en stigning på 23 % siden 2009.[4]

I 2017 er der 6.635 hjemløse i Danmark, hvoraf syv procent, omkring 465 personer, stammer fra Grønland.[5] Hjemløse er omfattet af serviceloven § 110.[6] I 2023 trådte en ny dansk lov om hjemløse i kraft.[7][8][9]

I Danmark er der flere uafhængige organisationer, der hjælper hjemløse, blandt andet Projekt Udenfor og Kirkens Korshær, hvor sidstnævnte driver herberger og varmestuer.

 
Hjemløs sover på gaden i São Paulo.


Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "HUMAN RIGHTS: More Than 100 Million Homeless Worldwide". Arkiveret fra originalen 22. april 2009. Hentet 16. marts 2009.
  2. ^ Global Homelessness Statistics. Hentet 31. oktober 2015.
  3. ^ Snapshot of Homelessness. Hentet 31. oktober 2015.
  4. ^ "Lars Benjaminsen & Heidi Hesselberg Lauritzen: Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning. Udgivet af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 15. september 2015". Arkiveret fra originalen 17. marts 2016. Hentet 31. oktober 2015.
  5. ^ Unge mænd flytter til Danmark uden job, bolig eller dansk. KNR (Grønlands Radio)
  6. ^ Serviceloven (LBK nr 67 af 22/01/2024) på retsinformation.dk
  7. ^ Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (LOV nr 482 af 12/05/2023) på retsinformation.dk
  8. ^ L 64 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og forskellige andre love på ft.dk
  9. ^ Ny hjemløselov vedtaget i Folketinget - men i hovedstaden spøger særligt problem stadig (dateret d. 05. maj 2023) på tv2kosmopol.dk

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.