Hjemmelskravet
Hjemmelskravet (udspringer af legalitetsprincippet) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret. Det betyder at enhver forvaltningsmæssig afgørelse skal have hjemmel i lov eller retssædvane (når der træffes en konkret afgørelse, kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov). Derudover spiller hjemmelskravet en stor rolle i mange andre sammenhænge, for eksempel skal der som hovedregel være klar hjemmel i lov, før en person kan straffes. Andre steder støder man på krav om dobbelthjemmel, dette gælder for eksempel ved finansloven, hvor bevillinger kræver hjemmel i både den materielle lovgivning (fx i love der beskriver hvem der har ret til kontanthjælp og hvilke kriterier man skal opfylde), samt i finansloven (som beskriver hvilke udgifter forvaltningsmyndigheden kan afholde).
Hjemmelskrav kan være skærpet i nogle tilfælde eller lempet i andre tilfælde.[1] Et lempet hjemmelskrav kan forekomme, hvis der er tale om interne retningslinjer.[2][3]
Litteratur redigér
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
- Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
Referencer redigér
- ^ https://www.coursehero.com/file/44627460/Lektion-13-Saglige-krav-legalitetsprincippetpptx/
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/revsbech_nyere_tendenser_i_dansk_forvaltningsretlig_teori_1992.pdf
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/krarup_forvaltningsret_1967.pdf
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |