Forvaltningsret
Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere,[1] der blandt andet er reguleret af en række love[2] og andre retskilder. Disse love tildeler typisk borgeren nogle rettigheder, mens den offentlige myndigheder har pligt til at sikre borgerens rettigheder.
LoveRediger
Blandt de relevante love er:
- Forvaltningsloven (FVL)[3] er den vigtigste retskilde.
- Offentlighedsloven[4]
- Databeskyttelsesloven[5] og Databeskyttelsesforordningen (GDPR)[6]
- Ombudsmandsloven,[7] af hvis § 21 kravet om god forvaltningsskik kan udledes.[8]
- Retssikkerhedsloven[9] (tvangsindgrebsloven)[10]
- Serviceloven[11]
- Planloven[12]
- Kommunestyringsloven[13] og/eller regionsloven[14]
FVL anvendes, hvor en forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse.[15] Hvorimod faktisk forvaltningsvirksomhed ikke er omfattet af FVL.[16]
FVL lovfæster en række principper for god forvaltning.[17] Men principperne kan sagtens gælde, hvor FVL ikke gælder. FVL lovfæster bl.a. regler om tavshedspligt, aktindsigt og klagevejledning samt begrundelse. Begrundelse er især vigtig for en skriftlig afgørelse, jf. FVL § 22.
Principper og retsgrundsætningerRediger
Foruden de nævnte love findes nogle bærende principper i dansk forvaltningsret er retsgrundsætninger. En forvaltningsretlig retsgrundsætning gælder "på lovs niveau i den retlige trinfølge", så kun en lov tilsidesætte en forvaltningsretlig retsgrundsætning.[18]
Blandt de vigtigste retgsgrundsætninger er:
- Hjemmelskravet (legalitetsprincippet[19]), dvs. at enhver forvaltningsretlig afgørelse – i den sidste ende – skal have hjemmel i en lov.[20] (Når en myndighed træffer en konkret afgørelse kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov).
- Princippet om god forvaltningsskik,[21] der blandt andet forpligter myndigheden til at udføre en hurtig sagsbehandling, at optræde høfligt og hensynsfuldt overfor borgeren samt at formulere breve i et forståeligt sprog. Princippet er især udviklet på baggrund af Folketingets ombudsmands udtalelser eller beretninger (FOB). Kravet om god forvaltningsskik kan udledes af Ombudsmandsloven § 21.[8] Den offentlige forvaltning er “flere gange [...] ifaldet ansvar for langsommelig sagsbehandling og for meddelelse af fejlagtige oplysninger”.[22]
- Officialmaksimen (også kaldet undersøgelsesprincippet eller officialprincippet[23] eller sagsoplysningskravet) betyder, at en myndighed selv er ansvarlig for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse.[19]
- Inhabilitet, der betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen. Denne retsgrundsætning gælder ved siden af FVL §§ 3 - 6 om inhabilitet (FVL kapitel 2).[24]
- Magtfordrejningsprincippet[19] betyder, at en myndighed ikke må tage usaglige hensyn i behandlingen af en sag. Denne retsgrundsætning kaldes også krav om saglig forvaltning.[25]
- Princippet om ret til aktindsigt. Retten for parten i en sag, der behandles af en offentlig myndighed, at blive bekendt med dokumenterne i sagen. Ret til partsaktindsigt er lovfæstet i FVL § 9 (kapitel 4).
- Princip om partshøring, jf. FVL § 19.
- Princip om tavshedspligt, som bl.a. indebærer at en myndighed ikke må videregive visse personlige oplysninger til anden myndighed. Denne retsgrundsætning er kodificeret i FVL § 27.
- Forvaltningsmyndighedens notatpligt er lovfæstet i offentlighedsloven § 13.
- Proportionalitetsgrundsætningen[19] kendes også fra strafferetten og EU-ret. Proportionalitetsgrundsætningen formulerer en pligt at vælge det mindst mulige indgreb til at opnå indgrebet formål.[26]
- Pligtmæssigt skøn betegnes også forbud mod skøn under regel.[27]
- Ifølge lighedsgrundsætningen skal to ens forhold bedømmes lige.[28]
Der findes to specialitetspricipper: det organisatoriske og det materielle. Det organisatoriske specialitetsprincip rummer krav om, at hver forvaltningsgren holder sig til sin kompetence, fx miljø kontra sundhed. Det materielle specialitetsprincip indeholder krav om, at myndigheden ikke må sammenblande lovregler fra to områder, der begge hører under myndighedens kompetenceområde.[29]
Forvaltningsretlige retssædvanerRediger
En forvaltningsretlig retssædvane gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge.[30]
Ifølge en retssædvane gælder der som hovedregel adgang til at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed endda uden lovhjemmel; men der findes en lang række undtagelser fra denne hovedregel især efter kommunalreformen i 2007.[31]
Det følger af retssædvane, at der er adgang til administrativ rekurs ved at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en højere myndighed og i sidste instants til ministeren.[32]
Ifølge en retssædvane skal en afgørelse kundgøres for adressaten for at få retsvirkninger.[32]
Andre retskilder, som er bindende for den offentlige myndighedRediger
- Relevant retspraksis (præcedens)
- Folketingets Ombudsmands Beretninger (FOB)
Den retlige trinfølge af interne dokumenterRediger
Foruden retskildehierarkiet findes også den retlige trinfølge. Den retlige trinfølge udspringer af legalitetsprincippet.[33]
Den retlige trinfølge består af tekster, der tydeligt udspænder et hierarki:[34][35]
- Grundloven er den højest rangerende retskilde[36] og er bindende for både borger og forvaltningen.
- Almindelig lov er bindende for både borger og forvaltningen.
- Bekendtgørelse (også kaldet anordning) er ofte udstedt af en minister og er bindende for både borger og forvaltningen.
- Cirkulære (også kaldet tjenestebefaling[37] og instruks)
- Planer (lokalplan, som er bindende for både borger og den offentlige myndighed, og kommuneplan, som kun er bindende for den offentlige myndighed)
- Vejledning
Hertil kommer anstaltsforhold (lokale regler, fx på et bibliotek eller i en svømmehal)
Endelig er interne regler o.l. relevante for en forvaltningsmyndighed
- Interne regler
- egen administrativ praksis
Se ogsåRediger
- Folketingets Ombudsmand
- Ankestyrelsen
- Administrativ rekurs (klage)
- Retskilde (herunder den retlige trinfølge)
- Retsgrundsætning
- Retssædvane
LitteraturRediger
- Niels Fenger: Forvaltningsloven med kommentarer. 2021. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757444209
- Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
- Jøren Ullits: Introduktion til forvaltningsret - tekster og opgaver. 2020. 1. udgave. Karnov Group ISBN 978-87-619-4218-0
- Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer. 2019. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4130-5. side 20-40
- Bente Hagelund: Sagsbehandling i øjenhøjde. 2018. 2. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757438529
- Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
ReferencerRediger
- ^ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/kommunaljura/forvaltningsret/
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/forvaltningsret
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1996/473
- ^ a b (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:105)
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1121
- ^ (Revsbech 2016:115f)
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/170
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1032
- ^ https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ny-vejledning-om-afgorelsesbegrebet
- ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/afgoerelsesbegrebet/#cp-title
- ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
- ^ (Revsbech m.fl. 2016:116)
- ^ a b c d (Waage 2021:20-40)
- ^ (Revsbech 2016:150f)
- ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:105)
- ^ (Revsbech 2016:592f)
- ^ (Waage 2019:33)
- ^ (Revsbech 2016:116)
- ^ (Revsbech 2016:116)
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/proportionalitetsgrunds%C3%A6tning
- ^ https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/tag/Sk%C3%B8n%20under%20regel
- ^ (Waage 2019:31)
- ^ (Revsbech 2016:243)
- ^ (Revsbech m. fl. 2016:120)
- ^ (Revsbech m.fl. 2016:304f)
- ^ a b (Revsbech m. fl. 2016:119)
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/legalitetsprincippet
- ^ https://quizlet.com/408999736/offentlig-ret-begreber-flash-cards/
- ^ side 88-147 I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
- ^ https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-danmark/dansk-lovgivning
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/tjenestebefaling
Ekstern henvisningRediger
- Bekendtgørelse af forvaltningsloven Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |