Forvaltningsret

Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere, der blandt andet er reguleret af Forvaltningsloven.

Forvaltningsloven indeholder f.eks. regler om begrundelse og klagevejledning.

Nogle af de bærende principper i dansk forvaltningsret er:

• Hjemmelskravet (legalitetsprincippet), dvs. at enhver forvaltningsmæssig afgørelse – i den sidste ende – skal være hjemlet i en lov. (Når der træffes en konkret afgørelse kan det ske efter en instruks, der er udstedt med hjemmel i en lov).
• Princippet om god forvaltningsskik, der blandt andet forpligter myndigheden til at udføre en hurtig sagsbehandling, at optræde høfligt og hensynsfuldt overfor borgeren samt at formulere breve i et forståeligt sprog. Princippet er især udviklet på baggrund af Ombudsmandens udtalelser.
• Officialmaksimen eller sagsoplysningskravet som betyder at en myndighed selv er ansvarlig for at der fremskaffes de oplysninger der er nødvendige for at træffe en afgørelse.
• Inhabilitet, der betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen.
• Magtfordrejningsprincippet, hvilket betyder at der ikke tages usaglige hensyn i behandlingen af en sag.
• Princippet om aktindsigt.Retten for parten i en sag, der behandles af en offentlig myndighed, at blive bekendt med dokumenterne i sagen. Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens kapitel 4
• Princippet om partshøring.
• Princippet om tavshedspligt, som bl.a. indebærer at en myndighed ikke må videregive visse personlige oplysninger til anden myndighed.

Andre relevante retlige principper kan være proportionalitetsgrundsætningen, der kendes fra strafferetten.

Ekstern henvisning

• Bekendtgørelse af forvaltningsloven

Stub Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.