Åbn hovedmenuen

Hjerteforeningen, formelt Hjerteforeningen, Foreningen til Hjertesygdommenes bekæmpelse er en dansk interesseorganisation med fokus på patientstøtte. Hjerteforeningen har til formål at oplyse om forebyggelse af sygdomme i hjerte og kredsløb. Organisationen blev stiftet i 1962 og har 130.000 medlemmer (2019) fordelt på 86 lokale afdelinger, 7 motionsklubber og 3 patientklubber: Børneklubben, Hjerte- og lungetransplantationsklubben og ICD-klubben. Foreningen støtter den danske forskning i hjerte-kar-sygdomme med omkring 25 mio. kr. årligt.

Hjerteforeningen søger at varetage hjerte-kar-patienternes interesser overfor såvel politikere som sundhedsvæsenet. Den udgiver desuden undervisningsmateriale og bøger. Foreningen driver 3 rådgivninger samt rådgivningstelefonen Hjertelinien.

Foreningens formand er overlæge, dr. med., speciallæge i kardiologi og professor Christian Hassager, mens Anne Kaltoft er administrerende direktør.

Kronprinsesse Mary er protektor for Hjerteforeningen.

KampagnerRediger

Hjerteforeningen har siden 2007 brugt kampagnen Elsk Hjertet til at skabe øget fokus på kvinder og hjerte-kar-sygdomme. Målet er at indsamle minimum 15. mio. kr. til at forske i kvinders hjerter. Flere kendte kvinder har medvirket i kampagnen, bl.a. elitesvømmer Lotte Friis, nyhedsvært Trine Panum Kjeldsen, skuespiller Lisbet Dahl og sangerinde Sanne Salomonsen.[1]

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger