Hud
Hud er det organ, som danner kroppens grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra som varme, kulde, stråling eller bakterier og medvirker til at holde et stabilt indre miljø. Huden er bundet fast til knoglerne og vævet. Normalt huser huden mere end 100 forskellige bakteriearter og en del forskning tyder på at flertallet af disse bakterier er gavnlige og øger sandsynligheden for at parasitangreb afværges. [1][2]
Huden indeholder blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen. Huden indeholder også nervetråde, som kan registrere stimuli, samt talgkirtler som danner hudfedt/talg.
Evolutionen har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt. Mange dyr har udviklet hår på huden, kaldet pels hvis behåringen er tæt nok. Fisk og reptiler har skæl, og fugle har fjer.
Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden. Læderhuden indeholder mange kollagene fibre, og denne egenskab gør pattedyrs hud velegnet som læder.
Hudens farve bestemmes af hvor meget melanin huden indeholder. Jo mere melanin jo mørkere er huden. Melanin er også det stof som beskytter kroppen mod solens ultraviolette stråler.
Hudens lagRediger
Epidermis (overhud)Rediger
Epidermis er det yderste hudlag. 95% af cellerne i epidermis er keratinocytter, mens de resterende er særlige nerveceller og immunforsvarsceller. Epidermis kan inddeles i følgende lag (startende udefra):
- Stratum corneum
- Stratum lucidum (ses kun i tyk hud på håndflader og fodsåler)
- Stratum granulosum
- Stratum spinosum
- Stratum basale
Epidermis indeholder ikke blodkar, så de levende og delingsdygtige celler i de dybeste lag næres via blodkar i dermis.
Dermis (læderhud)Rediger
Dermis kaldes også læderhuden og ligger mellem epidermis og subcutis. Dermis består af 2 lag:
- stratum papillare: Ligger yderst mod epidermis. Har fingerlignende projektioner papiller ind i epidermis indeholdende blodkapillærer eller mekanoreceptorer.
- stratum reticulare
Dermis indeholder kollagen, elastiske fibre, hårfollikler, svedkirtler, talgkirtler, blodkar, mekanoreceptorer og lymfekar.[3]
Subcutis (underhud)Rediger
Subcutis kaldes også hypodermis. Er det inderste lag af integumentærsystemet. Cellerne i dette lag er fibroblaster, fedtceller og makrofager. Subcutis fungerer som fedtdepot.
Se ogsåRediger
ReferencerRediger
- ^ 31. aug 2008, Ing.dk: Vores krop er afhængig af bakterier (Webside ikke længere tilgængelig) Citat: "...huden har sit eget økosystem med forskellige bakterier på forskellige steder af kroppen...Man regner med, at der er omkring ti bakterieceller for hver menneskecelle i vores krop. Et forhold, der kun kan hænge sammen, fordi menneskeceller er gigantiske i forhold til typiske bakterieceller – omkring 1.000 gange større...."
- ^ NIH/National Institute of Allergy and Infectious Diseases (2012, July 26). Protective role of skin microbiota described. ScienceDaily Citat: "...The researchers subsequently infected both colonized and non-colonized germ-free mice with a parasite. Mice that were not colonized with the bacteria did not mount an effective immune response to the parasite; mice that were colonized did..."
- ^ James, William; Berger, Timothy; Elston, Dirk (2005). Andrews' Diseases of the Skin: Clinical Dermatology (10th ed.). Saunders. Pages 1, 11–12. ISBN 0-7216-2921-0.
Eksterne henvisningerRediger
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |